Forsker: Mistillid kvæler lærernes motivation

Helle Hein er ekstern lektor på Copenhagen Business School og har i flere år forsket i motivations- og ledelsesteori

Det er en hån mod gymnasielærerne, når finansministeren kræver en ”normalisering” af deres arbejdstid, mener arbejdslivsforsker Helle Hein. Det vil føre til nøjeregnende og demotiverede lærere.

”Det er helt forrykt”.

Den kontante udmelding kommer fra cand.merc., ph.d. Helle Hein, der er tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Kritikken går på den retorik, som finansminister Bjarne Corydon (S) har brugt i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger. Blandt de krav, han har fremsat på det statslige område, er, at lærernes arbejdstidsregler skal ”normaliseres”.

”Det er en diskurs, der er hånlig over for gymnasielærerne og deres arbejde, og den er båret af, at man ikke har gjort sig umage med at få indsigt i, hvordan en gymnasielærers hverdag egentlig ser ud,” siger Helle Hein.

Mistillidserklæring
Hun kan godt forstå, at gymnasielærerne opfatter det som en mistillidserklæring og er ikke i tvivl om, at det vil få konsekvenser.

”Reaktionen vil være, at lærerne bliver meget nøjeregnende og kun vil arbejde præcis det antal timer, de får løn for. Fordi lærerne ligesom andre professioner er enormt samvittighedsfulde, vil det måske ikke ske på kort sigt. Men på længere sigt er der ingen tvivl om, at det vil skabe en demotivation hos lærerne.”

Det vil betyde, at lærerne formodentlig vil bruge færre timer på arbejdet, end de gør i dag, påpeger Helle Hein, der i flere år har forsket i motivations- og ledelsesteori. Ikke mindst i forhold til kreative og højtspecialiserede medarbejdere.

”Rigtig mange fagprofessionelle er drevet af en højere sag og af ønsket om at gøre en forskel. Det gælder også gymnasielærere. De vil bidrage med noget, der er meningsfuldt for eleverne. Men når de bliver ramt af noget, hvor de føler, at de bliver tvunget til at gå på kompromis med den højeste standard, vil det føre til en kollektiv frustrationsregression,” siger hun.

Virker forkælet
I overenskomstkravene lægger Bjarne Corydon desuden op til, at den rutinerede lærer ikke har brug for så meget forberedelsestid som den unge lærer med mindre erfaring. Men den præmis holder ikke, mener Helle Hein.

”Det er en hån mod de lærere, der sætter en ære i at stræbe efter det bedste. Fordi man har undervist i Shakespeare i 10 år og kan selve indholdet i teksterne, skal man jo stadig forberede det pædagogiske og selve formidlingen.”

Hun er bekymret over, at lærerne ofte svarer igen ved at fokusere på deres arbejdsvilkår.

”Det er forståeligt, fordi de svarer på det niveau, de bliver angrebet på. Problemet er bare, at det kommer til at virke forkælet,” siger Helle Hein, der påpeger, at det ikke kun er Finansministeriet, der har en opfattelse af, at lærerne ikke laver noget og har lange ferier. Det er en retorik i samfundet generelt.

”Lærerne kan selv se sammenhængen mellem de arbejdsvilkår, de er underlagt, og kvaliteten af det produkt, de skal levere. Men den sammenhæng er ikke åbenlys for alle andre. Når lærerne glemmer mellemregningen, kommer det til at virke som om, de bare ikke vil være med til, at man ændrer deres arbejdsbetingelser,” siger Helle Hein.   

Fokuser på eleverne
Hun råder gymnasielærerne til at droppe snakken om arbejdsvilkår og i stedet fokusere på den højere sag - nemlig undervisningens kvalitet og elevernes udbytte.

”Gymnasielærerne vil i langt højere grad kunne sætte en dagsorden, hvis de snakker indhold frem for arbejdsvilkår. De skal fokusere på konsekvenserne for eleverne, almendannelsen og landets fremtid,” siger Helle Hein.

Hun er samtidig dybt skeptisk over for finansministeren og rektorernes ønske om, at gymnasielærerne skal være mere tilstede på skolerne i arbejdstiden. 

”Det er rystende dumt. Det er udtryk for en manglende erkendelse af, at gymnasielærere er vidensarbejdere, der skal knække faglige, komplekse problemstillinger.”

Ifølge Helle Hein rummer vidensarbejde mange kreative elementer, og netop kreativitet kræver for de flestes vedkommende uforstyrrede perioder, hvor de kan lade tankerne flyde for så at kaste sig over arbejdet igen senere.  

”Det vil få fatale konsekvenser for kreativiteten i gymnasiet, hvis lærerne ikke har mulighed for at tilrettelægge deres arbejdsdag fleksibelt,” siger Helle Hein og tilføjer:

”En stor del af gymnasielærerne bliver ikke stressede af, at grænsen mellem arbejde og privatliv er udflydende. De bliver stressede af at føle, at de bliver tvunget til at levere noget, der ikke er af ordentlig kvalitet.”