Kort grundforløb udfordrer skoler

”Hvordan får vi tænkt elevtrivsel ind i det nye grundforløb?”

Det spørgsmål fylder lige nu hos lærere og ledere på mange af landets gymnasier, hvor man er i gang med at planlægge det nye, forkortede grundforløb.

Det mærker man hos Netwerk, som i flere år har hjulpet gymnasier med at skabe en god klassekultur og stærke fællesskaber.

”Skolerne er bekymrede for, hvordan de kan give eleverne en tryg start, når de skal skifte klasse efter kun tre måneders grundforløb,” siger Lene Lykkegaard, der er sociolog og projektleder hos Netwerk.

Forstår bekymring
Med gymnasiereformen, der træder i kraft til august, bliver grundforløbet skåret ned fra seks til tre måneder. Samtidig bliver valget af studieretning udskudt til efter grundforløbet. I dag skal eleverne allerede vælge studieretning, når de søger ind i gymnasiet. De har dog kunnet vælge om, men det har kun 10-30 procent gjort.

Ifølge Lene Lykkegaard viser forskning, at eleverne er mest sårbare i overgange, så hun forstår godt skolernes bekymring.

”Alle elever får nu to overgange på kort tid. Det vil blive rigtig hårdt for de elever, der har dårlige erfaringer med at komme ind i et nyt fællesskab. De bliver usikre, kan føle sig ensomme og får brug for hjælp,” siger Lene Lykkegaard.  

To introforløb
De fleste gymnasier har i dag introforløb, hvor der gøres meget for at ryste eleverne sammen.

De skoler, der har arbejdet med Netwerk, bruger desuden såkaldte makkerskabsgrupper, som gør, at alle lige fra første skoledag har en bestemt klassekammerat at sidde ved siden af, lave gruppearbejde med og låne noter af, hvis man har været syg.

Læs: Lærere får hjælp til at skabe godt klassemiljø

Netwerk anbefaler også, at lærerne snakker med eleverne om, hvad det vil sige at have en god klassekultur, og at eleverne udarbejdet idealer for, hvordan de ønsker, at klassen skal fungere socialt.

Fremover bliver der endnu mere brug for dens slags tiltag, mener Lene Lykkegaard.

”Skolerne er nødt til at se eleverne som nye to gange. Vi anbefaler, at skolerne tilrettelægger to introforløb. Et, når eleverne starter på skolen, og et, når de kommer i deres studieretningsklasse,” siger hun og uddyber:

”Man skal selvfølgelig ikke vise eleverne rundt på skolen igen, men man skal lave navnelege igen, lave nye makkerordninger og snakke om klassekultur og fællesskab igen.”

Delt op ud fra valgfag
Sct. Knuds Gymnasium i Odense er en af de skoler, der har drøftet, hvordan de fremover skal strukturere grundforløbet, og som har søgt råd hos Netwerk.

”Det bliver en udfordring, og jeg kan godt være lidt nervøs for, hvordan det kommer til at gå. Vi ved jo, at elevernes trivsel er enorm vigtig, og at man næsten ikke kan gøre nok,” siger Mette Føns Foldager, der er uddannelsesleder på Sct. Knuds Gymnasium.

I de sidste tre år har det fynske gymnasium arbejdet målrettet med elevtrivsel og har brugt Netwerks makkerskabsgrupper og øvrige redskaber i alle 1.g-klasser.

”Vi har valgt at dele eleverne op i hold i grundforløbet – ud fra deres kreative valgfag – og køre videre med vores trivselsindsats. Nu breder vi den ud, så vi lægger noget i august og noget i november, når eleverne begynder i deres studieretningsklasser,” fortæller Mette Føns Foldager.

Om den model bliver permanent, ved hun ikke.

”Vores mavefornemmelse siger, at det her er den rigtige måde for os nu. Men efter første år vil der jo være erfaringer – både vores egne og fra andre skoler – vi kan samle op,” siger Mette Føns Foldager.

”Elevfamilier”
På andre skoler bryder man med den traditionelle opdeling i klasser. Det gør man for eksempel på Frederikssund Gymnasium, hvor ”familier” med 10-15 elever i hver skal følges ad i grundforløbet.

Hver elevfamilie sammensættes på tværs af køn, etnicitet, karakterer og geografi, og elevfamilierne blandes, så forskellige familier er sammen i forskellige fag. Desuden får hver elevfamilie tilknyttet en ”familielærer”, der skal følge eleverne tæt og være et kendt ansigt, de altid kan gå til.

Idéen opstod i første omgang, fordi skolen ønskede at få lærerne i spil i forhold til de nye, obligatoriske evalueringssamtaler, der skal hjælpe eleverne med at vælge den rigtige studieretning, fortæller Morten Ravn, uddannelsesleder på Frederikssund Gymnasium.

”Vi havde brug for at få bundet den enkelte elev tættere op til en lærer, og derfor opstod idéen med de mindre grupper,” siger Morten Ravn.   

Men formålet er i høj grad også at skabe god trivsel, fastslår han.

”Trivsel betyder alt. Det er forudsætningen for, at eleverne lærer noget. Vi håber, at vi ved at binde dem tæt sammen i små grupper kan skabe en stabil base og mindske risikoen for ensomhed,” siger Morten Ravn, der også håber, at tiltaget vil skabe sammenhold på tværs af klasserne, når eleverne begynder i deres studieretningsklasse.

Grupper er sårbare
Lene Lykkegaard fra Netwerk hælder umiddelbart mest til at inddele eleverne i klasser, men hun synes, det er spændende, at nogle skoler afprøver alternative modeller.

En af fordelene ved de mindre grupper er, at eleverne i løbet af de tre måneder kommer til at møde mange elever og ikke begrænses i et klassefællesskab, vurderer hun.

”Men de mange små fællesskaber, som eleverne indgår i, er ikke ensbetydende med, at de vil komme til at lære de andre elever at kende. Det vil de socialt stærke elever måske, men ikke nødvendigvis alle,” siger Lene Lykkegaard.

Nogle elever kan ikke få opbygget en tryghed i de omskiftelige fællesskaber, påpeger hun.

”Og trygheden er jo netop afgørende for, om eleverne rækker hånden op og deltager i gruppearbejdet.”

Desuden kan det let blive en sårbar model, forudser hun.

”Hvis to elever er syge, og fire er blevet slyngveninder, der altid går for sig selv i frikvartererne, så kan man hurtigt stå lidt alene,” siger Lene Lykkegaard.