Sproglærere: Reform vil give færre sprog

Viel – moins – lo mínimo.
Meget – mindre – mindst.

Sådan kan man hierarkisk beskrive, hvor meget henholdsvis tysk, fransk og spansk er tilgodeset i regeringens gymnasieudspil.

Men selvom nogle fremmedsproglærere har større grund til at være glade end andre, så er de dog rørende enige i en grundlæggende kritik af udspillet.

“Den sproglige mangfoldighed er truet med regeringens gymnasieudspil,” siger Lise Bernsten Høyer, der er formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf.

Bekymringen skyldes, at regeringens gymnasieudspil lægger op til, at begyndersprogene udelukkes fra at indgå som studieretningsfag i ikke-sproglige studieretninger.
Ud af de 18 studieretninger på stx, som regeringen foreslår, vil det være muligt at få begyndersprog i fire studieretninger. Kun én supersproglig studieretning indeholder et begyndersprog. Derudover kan elever vælge begyndersprog på tre studieretninger som andet fremmedsprog.

“Det er en risikabel satsning, når vi ved, at brede sprogkompetencer er en vigtig konkurrenceparameter i den globaliserede verden, som vi lever i,” lyder det fra Tysklærerforeningen.

Risikabel reform i sparetider  
Fransklærerforeningen undrer sig også over nedprioriteringen af begyndersprogene.

“Det er et problem, at sådan en reform kommer samtidig med voldsomme besparelser i sektoren. Dels kan man risikere, at små sproghold ikke vil blive oprettet, fordi det er for dyrt, eller man kan frygte, at der oprettes meget store sproghold,” siger Christine Leturgie, formand for Fransklærerforeningen.

Flere har brug for sprog
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) frygter også, at regeringens forslag vil gå ud over den sproglige mangfoldighed.

“Det er bekymrende, at begyndersprog stort set er henvist til de supersproglige studieretninger. Vi har både brug for elever, der kan mange sprog, og elever, der kombinerer sprog med naturvidenskab eller samfundsvidenskab,” siger GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen, der mener, at det skal være muligt at få begyndersprog i flere studieretninger.  

Styrkelse af fortsættersprog
Fortsættersprogene kan se frem til en styrkelse, hvis regeringens forslag bliver vedtaget, mener Fransklærerforeningen og Tysklærerforeningen.

“Vi er positive overfor forslaget om at udskyde studieretningsvalget til efter grundforløbet, fordi vi tror, at flere elever vil vælge tysk, når de har smagt på faget i gymnasiet og set, hvordan faget udfolder sig her,” siger Lise Bernsten Høyer.

“Reformudspillet vil betyde en styrkelse af fortsætterfransk, fordi det kan indgå i flere studieretninger. Fransk mistede jo desværre meget terræn efter seneste gymnasiereform, men her ser vi bedre muligheder for faget,” siger Christine Leturgie.

Mange elever har ikke et reelt valg
Men fransklærerne ser dog også visse problemer med regeringens udspil.

“På papiret ser det lige godt ud for fransk og tysk, men problemet er bare, at der er rigtig mange folkeskoler, der ikke udbyder fransk. Mange elever har simpelthen ikke mulighed for selv at vælge mellem de to fortsættersprog,” fortæller Christine Leturgie og uddyber:

“Det er primært gymnasier i de store byer, der har elever med fortsætterfransk. Det er et stort problem, at kommunerne ikke sørger for, at eleverne har et reelt valg, når der i folkeskolereformen står, at de skal have mulighed for at vælge mellem tysk og fransk.”

Fransk er derved begyndersprog mange steder og kæmper med de samme begrænsninger som de øvrige begyndersprog.

Sidestil begynder- og fortsættersprog
Spansklærerforeningen havde for en måned siden foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalget, hvor de gjorde rede for en række problemer ved regeringens gymnasieudspil.
Foreningen havde også et forslag med til politikerne:

“Begyndersprog bør sidestilles med fortsættersprog i studieretninger, så alle typer af andet fremmedsprog kan indgå – også i for eksempel samfundsvidenskabelige studieretninger,” siger Irma Kobæk, formand for Spansklærerforeningen.

Læs: Spansklærere: Regeringen nedprioriterer sprog

Tysk skal styrkes
Tysklærerforeningen hæfter sig ved, at tysk nævnes eksplicit i regeringens udspil som et fag, der skal styrkes.

“Vi er glade for, at regeringen ser vigtigheden af faget, så det er muligt at få tysk A i flere studieretninger end de rent sproglige,” siger Lise Bernsten Høyer og tilføjer:

“Regeringens forslag om, at der skal læses tekster på andre fremmedsprog end engelsk i alle studieretningsfag, vil også styrke elevernes dobbeltkompetencer.”

Er den globale verden Tyskland?
Fransklærerne understreger, at de bakker op om, at tysk skal styrkes, men undrer sig over, at regeringen kun nævner det ene af landets fortsættersprog eksplicit i udspillet.

“Vi synes bestemt, at tysk er vigtig som vores nærmeste nabos sprog, men det er lidt kortsigtet, hvis regeringen ikke også tænker geografisk længere væk i forhold til, hvilke sprog der bør prioriteres i fremtiden. Vi savner lidt større udsyn,” siger Christine Leturgie.

Hun peger på FN’s seneste demografiske prognose, der forudser, at de fire største sprog i 2030 vil være kinesisk, hindi, engelsk og fransk.   

Spansklærerne er enige i kritikken.

“Regeringen taler om, at gymnasiet skal løfte elevernes sproglige og globale kompetencer, men når man kigger på udspillet, får man den tanke, at den globale verden kun lige går til vores nærmeste naboer. Det er paradoksalt,” siger Irma Kobæk.

Litteratur giver kommunikation
Sproglærerne hæfter sig også ved regeringens krav om, at sprogfagene i fremtiden skal have mere vægt på elevernes kommunikative kompetencer.   

“Det undrer os, at regeringen sætter det kommunikative i modsætning til litteratur. Litteratur er kommunikation og en stor kilde til ordforrådstilegnelse,” siger Christine Leturgie.

Irma Kobæk mener, at regeringen overser, at den seneste gymnasiereform allerede flyttede fokus i fremmedsprogene fra litterære til kommunikative kompetencer.

“Men vi skal jo tale om en substans, ellers giver kommunikationen ikke mening, og litteratur giver indhold at tale om,” understreger Irma Kobæk.

Sprog er glemt i reform
Annette Nordstrøm Hansen er glad for, at regeringen ønsker at gøre noget ved den problematik, at der har været et voldsomt fald i elever, der vælger fremmedsprog.

“Vi kan bare ikke se, at regeringen konkret adresserer den udfordring med reformen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Regeringen vil udarbejde en national sprogstrategi med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsesudbud og efterspørgsel efter sprogkompetencer i Danmark.

“Vi regner med at blive inddraget i det arbejde. Vi har jo selv nedsat en fremmedsprogtænketank, der kan give anbefalinger til, hvordan man får styrket elevernes sprogkompetencer,” fortæller Annette Nordstrøm Hansen.

Tænketankens anbefalinger vil være klar til september.