Der er et ensidigt fokus på karakterer i uddannelserne, og det er problematisk for de unges læring, mener Forum 100 procent.
Derfor har foreningen taget initiativ til et forskningsprojekt, der skal se nærmere på karaktergivning og bedømmelsesformer i ungdomsuddannelserne.
Det blev i går præsenteret for en stor forsamling af lærere og ledere fra ungdomsuddannelserne ved en konference i København.
”Vi har en bred oplevelse fra unge, lærere og forskere, at fokusset på karakterer er meget energikrævende og lidelsesfuldt, samtidig med at skolerne bruger mange ressourcer på det. Derfor vil vi gerne undersøge, om vi måler det, der læres, eller om vi lærer det, der kan måles,” sagde professor Birgitte Simonsen, som er medlem af bestyrelsen for Forum 100 procent, der er et forum på tværs af ungdomsuddannelserne med fokus på forskning om de unges læring.
”Vi forestiller os, at evalueringer og karakterer er kommet for at blive. Men vi har en formodning om, at man kan få noget mere og bedre ud af dem,” sagde Birgitte Simonsen, der er idémager til projektet.
Karakterer fortæller, hvad du skal
Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning, er også idémager til projektet.
”Talrig forskning peger på, at præstationskulturen er dominerende på uddannelserne frem for læringskulturen. Men vi har behov for at kigge nærmere på det,” sagde hun.
De unges uddannelsesvalg er gået fra at være lystbetonet i 1990’erne til nu at være præget af en form for præstationsorientering, forklarede hun.
”Karaktererne placerer sig mere og mere som en central faktor for, hvad de unge tænker, de kan og skal,” sagde Noemi Katznelson og nævnte eksempler fra sin seneste forskning, hvor en del unge ikke har en idé om, hvad de vil læse, før de ser deres karakterer. De unges horisont er på den måde i høj grad bundet op på karakterer.
”Eleverne har stort set ikke ord for det, at de lærer noget, eller at de flytter sig fagligt – de bruger kun tal til at beskrive det,” sagde Noemi Katznelson.
Konsekvensen af præstationskulturen er en polarisering, hvor der skabes vindere og tabere som aldrig før, fortalte Noemi Katznelson, der frygter, at der i fremtiden bliver endnu flere tabere i uddannelsessystemet, hvis ikke man ændrer kulturen.
Test giver overfladelæring
Et af problemerne med målinger er, at man ikke nødvendigvis måler det, man er interesseret i, fortalte professor Jens Dolin, Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.
Han har blandt andet været involveret i forskning i brugen af PISA og de nationale test.
Her var fokus blandt andet på, hvordan test påvirker undervisningen.
”Forskningen viser, at test ofte resulterer i overfladelæring, der underminerer den gode læring,” fortalte Jens Dolin, der også nævnte andre konsekvenser af test:
At curriculum indsnævres eller fordrejes, faglig tankegang forsimples, faktaviden og mekaniske færdigheder betones på bekostning af kreative og æstetiske perspektiver, og at undervisningen forfalder til træning til testen og udenadslære.
Feedback er læring
”Summativ evaluering fremmer ikke læring, fordi den blokerer for læring. Derfor bør der lægges mere vægt på formative evalueringer, der har til formål at fremme læring gennem feedback,” sagde Jens Dolin og tilføjede:
”Og så skal man lade være med at problematisere over, at tiden går fra læringen, når man skal give formativ evaluering. For formativ feedback er en del af læringen.”
Skoler kan tilmelde sig ved henvendelse til Forum 100 procent.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode