Du er her
Interview
|
12. maj 2016

Kan man lære en computer sprog?

Foto: 
Vil vi i fremtiden kunne tale med computere, som var de mennesker. Det mener Erik David Johnson, der forsker i, hvordan man kan bygge bro mellem computerens forståelse af sprog - og det menneskelige sprog.
Af: Laura Engstrøm

Enhver, der har prøvet at oversætte en tekst i Google Translate, ved, at en computer ikke kan oversætte. I hvert fald ikke særlig godt. Den kan komme med de mest bizarre forslag. Sætninger, der ikke giver mening og ordspil, der bliver til nonsens.
Computeren mangler the human touch - ja, skulle en maskine oversætte sidstnævnte sætning, ville den også blive forvirret over to sprog i én sætning.

Og hvorfor egentlig? Hvorfor kan computere ikke lære menneskesprog, så vi kan kommunikere med dem og sætte dem til at oversætte og servicere os med en kvik bemærkning?

Erik David Johnson arbejder i dag med sprogteknologi og kunstig intelligens og forsker netop i, hvordan man kan bygge bro mellem det menneskelige sprog og computersproget.
Han mener, tilgangen hidtil har været forfejlet, fordi forskningsverdenen indtil nu har antaget, at computeren kunne kodes uden kontekst til omverdenen.

“Det minder lidt om den tilgang, den franske oplysningsfilosof René Descartes havde til sind og krop. Han mente jo, at sindet var adskilt fra kroppen. Det er længe siden, vi kom væk fra den tanke. Den er for længst blevet tilbagevist med kropslighedstesen. Man kan ikke adskille sproget fra kroppen,” siger Erik David Johnson.

Sprog hænger sammen med at være menneske
Det har ført ham ind på en jagt efter sprogets oprindelige byggesten. For som han siger:

“Computere mestrer ikke naturlige sprog.”

Et naturligt sprog er netop vokset frem af vore sanseindtryk, af de vilkår, vi er vokset op under. Et naturligt sprog kan ikke adskilles fra det at være menneske.

“De menneskelige vilkår går igen i alle menneskelige sprog. Et eksempel er tyngdekraften, der er et vilkår for os alle. I sproget viser det sig, som at ‘op’ er positivt, og ‘ned’ er negativt. Man siger jo ikke ‘ned med humøret’. Det er noget, der går igen på tværs af kulturer. Det samme gælder varme og kulde, hvor menneskelig varme ses som noget positivt, og menneskelig kulde som noget negativt. Det går igen tilbage til, da vi var spæde og blev holdt som børn,” siger Erik David Johnson, der nu arbejder som Manager i IT-virksomheden Netcompany.

Sproganalysen er gået forkert
En computer kommer næppe til at blive holdt og ammet som barn. Alligevel mener Erik David Johnson, at computeren kan hjælpes til at få de sanseindtryk, der danner grundstenene for vores sprog.

Sprogforskere peger på, at de såkaldte spejlneuroner også har betydning for den måde, sproget er opstået. Det var to italienske forskere, der i midten af 90’erne opdagede, at hjernen spejler andres adfærd. At se andre udføre en handling viser sig i hjernen som, hvis vi selv udførte den. På den måde lærer vi kropssprog, og måske videre talesprog.

Kan softwareingeniørerne og sprogforskerne simulere menneskets måde at tilegne sig sprog, vil de komme et naturligt computersprog nærmere.

Eller som Erik David Johnson siger:

“En simuleret sprogforståelse nærmer sig en simuleret forståelse af, hvad det vil sige at være menneske. Og det har vi ikke helt på plads endnu.”

“Der, hvor sproganalysen er gået den forkerte vej, er for mig at se, at vi endnu fokuserer på de nederste lag, de morfologiske lag og til dels, hvordan konstruerer vi ord, grammatik og syntaks. I stedet skal vi starte med vores viden om verden. Den viden to sprogbrugere skal have til fælles for at kunne føre en samtale.”

Jokes og ironi
Erik David Johnson er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre. Men det kræver, at computeren bliver kodet med et samlet verdensbillede, der viser, hvordan vi strukturerer verden som mennesker. Det er ikke umuligt, mener han.

En test kunne være, om en computer vil kunne forstå en joke eller en ironisk kommentar.

“Det tror jeg på, en computer vil kunne. For at forstå en humoristisk pointe skal computeren kunne sætte sig ind i en menneskelig kontekst og forståelsesramme. Altså: Hvor er vi henne? Hvem taler vi med? Hvad er konteksten? Når sprogspil udspiller sig mellem to samtalepartnere, handler det jo ikke bare om underholdning eller udveksling af information. Ironi og humor er en bevidst overtrædelse af regler. Kender computeren reglerne og konteksten, vil den også forstå, hvornår ironi og humor bliver brugt,” siger Erik David Johnson.

Sprog handler om kultur
Ét er at lære en computer sprog, men er det noget andet er at lære et menneske fra en anden kultur sprog. Erik David Johnson mener, det må være nogenlunde det samme: For at lære et sprog må man lære den kultur, sproget er opstået i og tales i.

“Jeg var engelsklærer i Japan, og der kunne man virkelig snakke om at lære en anden kultur at kende for at forstå sproget,” siger han.

Hvis det bliver, som Erik David Johnson tror, kan vi tale med computere, som var de mennesker. Han er ikke selv skræmt ved tanken. Heller ikke om de kommer til at udkonkurrere os. Det gør de allerede. Computere er bedre til at regne end os. Men vil en computer også være bedre til at skrive en roman eller male et maleri? To eksempler, nogle softwareudviklere har leget med.

“Der er masser af eksempler på software, der er lavet til kreative formål. Painting Fool for eksempel, men det program simulerer ingen forståelse for den menneskelige sammenhæng. Den har ikke empati, og der er ingen forståelsesmæssig forbindelse mellem den, der har lavet det, og modtageren. Og det har den ikke, fordi vi stadig ikke har destilleret, hvad det vil sige at være et menneske,” siger Erik David Johnson.

Hvem ved? Måske kommer den dag, hvor vi kan blive rørt over et værk lavet af en computer.

 

 

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer