Nyhed

Gymnasiet har sagt farvel til lighedstanken

Der er sket et boom i antallet af elever, der bliver sendt på talentkursus. Gymnasiet har ændret holdning i forhold til de dygtigste elever, mener lektor Jesper Olesen fra Aarhus Universitet.

28. februar 2013 af Tina Rasmussen
Foto: 
Jacob Nielsen

Flere og flere gymnasier sender elever af sted på særlige talentkurser. Tidligere var fokus på de elever, der havde svært ved at følge med. I dag er det ikke længere forbudt at tale om, at nogle elever er bedre begavede end andre og har brug for ekstra udfordringer.

Den holdningsændring har flere forskere bidt mærke i. En af dem er Jesper Olesen, der er lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

Gymnasiet er ved at opgive tanken om, at eleverne er en homogen gruppe, der får et tilfredsstillende udbytte ud af den samme undervisning, mener han.

”Der er meget, der tyder på, at lighedstanken er i opbrud i gymnasiet. I dag er det svært at finde nogle, der er imod talentkurserne,” siger Jesper Olesen.

Del af fællesskab
Han har undersøgt tilbuddet Sciencetalenter, der holder til på Science Center i Sorø. Her kan gymnasieelever, der er dygtige til naturvidenskab, komme på et tre-fire dages studieophold og blive udfordret af opgaver og eksperimenter, de ikke kan lave hjemme på skolerne. Desuden har han kigget på Akademiet for Talentfulde Unge, hvor dygtige elever kan deltage i et toårigt forløb med forelæsninger, foredrag og workshopper ved siden af deres almindelige undervisning.

Jesper Olesen er ikke i tvivl om, at de elever, der bliver en del af et talentkursus, har et udbytte.

”De oplever et andet niveau end i den daglige undervisning og er meget engagerede. De får et andet forhold til viden og får mulighed for at opleve sig selv som elever på en anden måde,” siger han.

Samtidig bliver eleverne en del af et fællesskab, hvor de er sammen med ligesindede, og hvor det er helt i orden at være klog og bruge en masse tid på at snakke om faglige ting.

”Det er lige præcis det, de savner i hverdagen,” siger Jesper Olesen.

Ekstra undervisning
Holdningsskiftet er sket langsomt i løbet af de sidste 10-15 år. Først nøjedes langt de fleste gymnasier med at lade de dygtigste elever deltage i faglige konkurrencer som Unge Forskere og fysik- og kemiolympiader. Men inden for de seneste år er flere og flere skoler begyndt at tænke i egentlige tilbud om ekstra undervisning til de klogeste hoveder. Og siden 1. august 2010 har tilbud til elever med særlige talenter været et direkte krav ifølge bekendtgørelsen for både det almene gymnasium, hf, hhx og htx.

Nogle gymnasier laver for eksempel studiecaféer og masterclasses i forskellige fag efter skoletid, men de fleste gymnasier sender deres dygtigste elever på talentkurser uden for skolens regi.

Det mærker man blandt andet på Akademiet for Talentfulde Unge. Det første hold på 68 elever begyndte i 2007. Dengang var det kun et tilbud til elever i hovedstadsområdet. Siden har det spredt sig til Fyn og Jylland, og i år sender 150 gymnasier 720 nye elever af sted på talentkursus. Gymnasierne betaler 7.000 kroner for hver elev, der bliver optaget.

Begrænset smitteeffekt
Jesper Olesen ser holdningsskiftet som en konsekvens af, at gymnasiet i dag har en meget bredere elevgruppe end tidligere. Spredningen gør det svært for lærerne at udfordre alle elever i en klasse.

”Talentprogrammerne er et symptom på den udfordring, skolerne står med,” siger han. 

Jesper Olesen peger på, at talentkurserne også kan have nogle negative effekter. For hvad med kammeraterne, der sidder tilbage i klassen og ikke er blevet udpeget som talenter?

”Der kan være nogle, der har søgt, som får afslag, og deres reaktion skal man være opmærksom på. Men det er mit indtryk, at eleverne hjemme i klassen ikke praler med, at de er med på et talentkursus. Tværtimod er det noget, de går lidt stille med. De omtaler heller ikke sig selv som talenter. Det er et label, talentkurserne putter på dem."

Han understreger, at der ikke er dokumentation for, at elever, der har været af sted på et talentkursus, kan inspirere deres klassekammerater til at gøre en ekstra indsats og dermed løfte klassen samlet set.   

”I bedste fald kan der være en smitteeffekt i forhold til de elever, der ligger lige under de dygtigste. Men den kommer ikke af sig selv. Det kræver en pædagogisk indsats fra lærerne at høste den frugt,” siger Jesper Olesen.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.