Nyhed

Debat om hvordan man styrker naturvidenskab

Er det færre studieretninger eller undervisning med fokus på kreativitet, der får flere unge til at interessere sig for de naturvidenskabelig fag? Debatten gik på Folkemødets første dag.

11. juni 2015 af Malene Romme-Mølby
"Der kommer ikke en eneste ung mere med naturvidenskabelige fag ved tvang," sagde GL's formand til debat om, hvordan man kan styrke de naturvidenskabelige fag. Foto: Hung Tien Vu.

Noget må gøres - for der er ikke nok unge, der vælger at læse en naturvidenskabelig videregående uddannelse.
Det kunne alle debattørerne godt blive enige om ved debatten arrangeret af Akademiet for de tekniske videnskaber (ATV) på Folkemødet torsdag eftermiddag.
Men midlet til at få de unge til at interessere sig for de naturvidenskabelige fag var forskellig.

Mere leg og kreativitet
Lia Leffland, akademidirektør i ATV slog et slag for ændringer i gymnasiereformen med færre studieretninger, større fokus på at studieretninger skal være adgangsgivende til videregående uddannelser, og at flere gymnasieelever skal have matematik på A-niveau.

”Grundlæggende ønsker vi, at den naturvidenskabelig dannelse bliver udbygget i gymnasiet,” sagde Lia Leffland.

Vigtigste udfordring er at skabe en interesse for naturvidenskab hos de unge, påpegede Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

”Vi skal skabe begejstring og nysgerrighed for naturvidenskab. Det kan vi blandt andet gøre ved at have en mere legende og kreativ tilgang til fagene,” sagde hun.

Det var der stor enighed blandt paneldeltagerne.

Kræver tillid til lærerne
Veronika Schultz, der er kommende formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), mente, at vejen til mere naturfaglig motivation hos eleverne er at styrke pædagogikken i fagene og at arbejde mere tværfagligt. Derudover foreslog hun at lave nye naturvidenskabelige toninger med for eksempel naturgeografi og samfundsfag, som kan vække de unges interesse.

”Og så skal undervisningen blive meget mere virkelighedsnær, procesorienteret og problemløsende – men det gælder faktisk alle fag,” sagde Veronika Schultz.

Men hvis man ønsker den tilgang, skal man også være åben for at føre det 100 procent ud i livet, understregede Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier.

”Der er så mange stærke meninger om, hvad gymnasieeleverne skal nå fagligt, at det kan være svært at nå. Jeg kunne godt ønske, at man centralt gav lidt slip og viste tillid til, at lærerne har styr på, hvad eleverne bør lære,” sagde Anne-Birgitte Rasmussen.

Tvang dræber motivation
Ifølge Dansk Industris (DI) underdirektør Charlotte Rønhof skal der ryddes grundigt op i studieretningerne.

”Problemet er, at alt for mange gymnasieelever vælger studieretninger, fordi de er nemme. Der skal ryddes grundigt op i fagkombinationerne, for fagligheden skal være benhård,” sagde Charlotte Rønhof.

Annette Nordstrøm Hansen var ikke helt enig.

”Jeg tør godt lave et væddemål i dag: Der kommer ikke en eneste ung mere med naturvidenskabelige fag ved tvang. Vi motiverer ikke ved at sætte begrænsninger, som I ønsker,” sagde hun.

DGS var helt på linje med GL:

”Vi løser ikke problemet ved at tvinge flere til at have matematik A og naturfag. Hvis man tvinger de unge, dræber man interessen og motivation,” sagde Veronika Schultz og tilføjede:

”Og der skal ikke være så mange begrænsninger, at der ikke er plads til, at de unge kan gøre sig nogle erfaringer og skifte spor i løbet af uddannelsen.”

   
       

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.