Du er her
Tema om
|
23. jan 2017

”Vores timer bliver til små eksamener”

Mange elever oplever, at jagten på karakterer i høj grad påvirker deres hverdag. Her fortæller tre elever, hvad standpunkts- og årskarakterer betyder for dem.
Af: Carl Juul Nielsen

Frederik Julius Dahler

Frederik Julius Dahler 3.g, Odense Katedralskole

”Når vi elever snakker om karakterer, handler det tit om, hvor uretfærdigt det er, at en person har fået bedre karakterer, selvom vedkommende ikke siger lige så mange ting eller lige så kloge ting som en selv. Det bør jo handle om, hvordan vi selv kan forbedre os, men det ender altid med at blive en sammenligning. Det skaber en konkurrencementalitet i klassen. Ikke bare de fire gange om året, hvor vi skal have standpunktskarakterer – men faktisk hele året rundt.

Jeg var eksempelvis på to ugers ferie i Nepal. Da jeg kom hjem, ville jeg prøve at samle lidt op på, hvad der var sket. Så jeg spurgte mine klassekammerater, om jeg måtte læse deres noter. Det måtte jeg ikke, for de mente, at det ville være unfair, at jeg skulle nyde godt af deres arbejde, når nu jeg bare havde drevet den af i Himalaya.

Tit kommer vi også til at spilde vores tid på at gøre os alle mulige tanker om, hvorfor vi eller andre har fået en bestemt karakter. Jeg har prøvet, at en klassekammerat og jeg rettede vores lærer, der havde misforstået en teori. Efterfølgende gik vi begge en karakter ned.

Selvom det kan skyldes alt muligt andet, er det svært ikke at læse det, som at vores lærer var lidt træt af os.

Jeg synes, at vores timer hurtigt bliver til små eksamener. Vi prøver at sige ting, som vi regner med, at vores lærer gerne vil høre. Vi gentager ting fra bøgerne eller ting, som læreren har sagt.”



Christoffer Koch Andersen

Christoffer Koch Andersen 2.g, Viby Gymnasium

”Det er tydeligt at mærke, at der sker en forandring i klassen, når vi kommer tæt på at skulle have standpunkts- og årskarakterer. Det bliver en konkurrence om, hvem der kan gøre sig bedst bemærket.

Karaktererne betyder meget for vores selvværd. Nogle gange ender vi nærmest med at tro, at vi er de karakterer, vi får. Vi har ikke lyst til at fortælle vores kammerater, hvad vi har fået, fordi vi er bange for, at de tænker mindre godt om os, hvis vores karakterer er dårligere end deres.     

Karakterræset kan måske motivere nogle til at deltage mere i timerne, men jeg tror mest, at det afskrækker folk.”  



Jakob Rafn

Jakob Rafn 3.g, Nørre Gymnasium

”Stemningen ændrer sig, når vi skal til at have standpunkts- og årskarakterer. Folk bliver sure på hinanden. Det bliver hele tiden en diskussion om, hvorvidt de andres karakterer er fair i forhold til dine egne.

Folk agerer også anderledes i timerne. Det bliver meget kunstigt. Lige pludselig er der en del mere aktivitet, men det virker meget forceret. Folk føler, at de bliver nødt til at være mere aktive, så de rækker hånden op uden at vide, hvad de skal sige, og begynder lidt at fiske efter svarene og håber, at lærerne hjælper dem på vej.

Nu, hvor der ikke er så lang tid til, at vi skal have vores afsluttende årskarakterer, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det er tre års arbejde, der bliver kogt ned til et tal. Det er ret utilfredsstillende.”

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.