”Vores forventninger til eleverne skal være tydelige”

Hhx-lærer Peter Due Jensen mener, at gymnasierne i for høj grad betragter eleverne som kunder i stedet for deltagere. Han er selv med i et projekt, der skal gøre det klart for eleverne, hvad lærerne forventer af dem. Målet er større fagligt udbytte for gymnasiefremmede elever.

Ikke alle elever forstår, hvad det vil sige at læse lektier, og nogle skal lære at tage bøger med til timerne.
Lærer Peter Due Jensen fra Slotshaven Handelsgymnasium og Teknisk Gymnasium Holbæk konstaterer, at nogle af hans elever i dag står fagligt svagere og har sværere ved at aflæse ”koderne” i gymnasiet, end de havde tidligere.
Han er sammen med to kolleger med i et udviklingsprojekt støttet af Undervisningsministeriet, som har fokus på, at gymnasiefremmede elever skal have et øget fagligt udbytte. En klasse er udvalgt til projektet, som blandt andet handler om at være meget tydelig over for eleverne, i forhold til hvad lærerne forventer af dem.
”Det kan være banale ting, som hvad det vil sige at være forberedt. Vi kan ikke bare sige, at de skal læse fra side 20 til side 40. Vi skal sige, præcis hvad vi forventer af dem, når de læser lektier. Det kan også handle om, at de skal lære at tage bøger med og orientere sig om, at de har lektier for,” siger Peter Due Jensen, som underviser i engelsk og mediefag og begyndte som lærer for 18 år siden.
Med andre ord skal eleverne gå fra at være skoleelever til at være gymnasieelever.
 ”I dag er det vigtigere end nogensinde, at en gymnasielærer er en dygtig pædagog. Du skal være meget tydelig i din kommunikation over for eleverne. Hvis jeg ikke er tydelig i mine krav, vil mange elever ikke opfylde dem,” siger Peter Due Jensen.

Nyt sprog
Projektet handler også om at bruge et sprog, som eleverne forstår.
”Som akademikere kan vores sprog godt blive lidt indforstået. Elever fra gymnasiefremmede hjem har svært ved at forstå koderne i gymnasiet,” siger han.
Peter Due Jensen mener, at projektet er et eksempel på, at det er nødvendigt at indrette gymnasierne efter, at en meget bred gruppe af en ungdomsårgang begynder i gymnasiet. Han beskriver, at lærerne på lærerværelset er begyndt at polarisere sig i to grupper. Nogle mener, at der skal stilles skrappere krav og vises større konsekvens over for de elever, som ikke yder nok fagligt. Andre mener, at der skal tages større hensyn til eleverne og gives støtte, så de får deres studentereksamen.
Peter Due Jensen har en fod i hver lejr. Hvis det er nødvendigt at lære eleverne at tage bøger med, så gør han det. På den anden side kan han også følge de lærere, som mener, det er blevet for slapt, og at elevernes holdning til skolearbejdet har ændret sig.
”Nogle elever prioriterer andre ting end skolearbejdet. Nogle siger bramfrit, at de skal gå tidligere, fordi de skal til køreundervisning, passe deres fritidsjob eller til frisøren. Passer de ikke fritidsjobbet, får det konsekvenser. Men det er noget andet med gymnasiet,” siger Peter Due Jensen.
Han oplever, at der er sket en gradvis udvikling, hvor nogle elever – men bestemt ikke alle – ikke gider indrette sig efter reglerne og ikke engagerer sig i det faglige arbejde. Han mener, det til dels hænger sammen med, at flere unge begynder i gymnasierne. Han har for eksempel elever, som sidder i klassen, fordi ”de ikke kan finde på noget andet.”
Peter Due Jensen mener dog også, at gymnasierne selv er med til at skabe den udvikling.
”Gymnasierne konkurrerer om eleverne, og de bliver derfor i højere grad kunder i stedet for at være deltagere. Vi skal gøre eleverne til deltagere ved at være meget tydelige i vores forventninger. Det kræver, at ledelsen er meget tydelig i sin kommunikation og bakker lærerne og de enkelte team op,” siger Peter Due Jensen.