Vil du blogge på Gymnasieskolen?

Vil du dele dine erfaringer, oplevelser og tanker om livet som gymnasielærer, så søger Gymnasieskolen flere bloggere.

Gymnasieskolen.dk har en fast stab af gymnasielærere, der hver måned blogger og deler deres tanker om hverdagen som gymnasielærer. Det er mange af vores læsere glade for, derfor udvider vi nu bloggerkredsen.

Er du gymnasielærer, og har du noget på hjerte om undervisning, uddannelsespolitik, dine fag, gymnasiet, arbejdsforhold, efteruddannelse, forskning - kort sagt livet som gymnasielærer, så har du nu mulighed for at blive blogger på gymnasieskolen.dk.

Du bestemmer selv, hvad du vil blogge om inden for Gymnasieskolens kerneområder, men fokus er på vidensdeling mellem gymnasielærere, og det skal foregå i en konstruktiv og sober tone.

Derudover er kravet, at du forpligter dig til at levere et velskrevet blogindlæg mindst en gang om måneden - gerne oftere.

Jobbet som blogger er ulønnet, men du får en julegave af Gymnasieskolen.

Hvis du er interesseret i at blive en af Gymnasieskolens nye bloggere, kan du skrive en mail til digital redaktør Malene Romme-Mølby på mrm@gl.org, hvor du fortæller lidt om dig selv.