Vi skulle have kæmpet til det sidste

Lærerne på Frederiksberg Gymnasium mener, det skal stå krystalklart, at lærerne er imod den nye overenskomst. De ville gerne have taget en konflikt for at markere deres modstand.

De tre lærere på Frederiksberg Gymnasium er ikke i tvivl: Eleverne får et ringere produkt. 
Kim Nicolajsen, Malene Meincke og Falle Hjorth er både vrede og skuffede over, at aftaleretten i den nye overenskomst er forsvundet. Der er for eksempel ikke længere en fast forberedelsesfaktor, og nu er det op til ledelsen at sætte rammerne for undervisningen. 
Lærerne mødes med Gymnasieskolen for at fortælle om, hvorfor de mener, at den nye overenskomstaftale burde smides i skraldespanden. 
”Når gymnasierne på sigt skal spare, vil det gå ud over forberedelsestiden, fordi ledelsen må hente pengene der. Det vil give en dårligere kvalitet, når der bliver mindre tid til forberedelse. Hvis eleverne skal være motiverede, kræver det, at lærerne er nærværende, og at der er tid til den enkelte elev,” siger Kim Nicolajsen.

Mindre forberedelse 
De mener, at de nye arbejdstidsregler betyder, at der stille og roligt bliver taget forberedelsestid fra lærerne. Et eksempel kunne være, at lærerne er tvunget til at forberede sig til to hold, på den tid som de i dag har til ét hold, mener de. 
”Med forskellige studieretninger kan vi ikke bare bruge den samme forberedelse til to forskellige hold i det samme fag. Der er forskel på, hvad eleverne kan i de forskellige studieretninger, og hvordan du underviser i det samme fag på to forskellige studieretninger,” siger Malene Meincke. 
Lærerne frygter også, at differentieret forberedelsestid vil give splittelse mellem lærerne. Splittelsen kan opstå mellem de unge og erfarne og mellem lærere med forskellige fag, påpeger de. 
”Hvis der sker forskydninger i forberedelsesfaktoren mellem faggrupper, så risikerer vi, at det vil gå ud over det tværfaglige samarbejde. Det vil gå ud over det interne arbejdsmiljø,” siger Malene Meincke.

Gambler 
De understreger dog, at der er et godt samarbejde med ledelsen på Frederiksberg Gymnasium, og de frygter derfor ikke, at der lokalt sker væsentlige forringelser af arbejdstiden og kvaliteten i undervisningen i det kommende skoleår. 
”Men med det mål for ’produktivitetsstigninger i den offentlige sektor’, som regeringen har sat sig, må vi frygte for kvaliteten på længere sigt. Det er utroligt, at man vil gamble med Danmarks eneste reelle råstof, nemlig produktion af viden,” siger Falle Hjorth.

Forbløffet over regeringen 
De tre lærere tænker da heller ikke kun på deres egen skole og sig selv, når de udtrykker deres vrede og skuffelse over den nye aftale. De er også ramt på deres stolthed som lærer. De mener, at det er lykkedes finansminister Bjarne Corydon og resten af regeringen at udstille lærerne som en faggruppe, der ikke laver nok. 
”Jeg er forbløffet over, at det kommer fra en socialdemokratisk regering. Det er underligt, at regeringen ønsker en meget højere grad af individualisering af lærerne,” siger Malene Meincke. 
”Der har jo reelt ikke været tale om forhandlinger. Socialdemokraten Bjarne Corydon har bare dikteret, at fagforeningens aftaleret skulle forsvinde,” supplerer Falle Hjorth. 
De tre lærere er derfor også vrede over, at der i det hele taget er lavet en aftale. De mener, at GL og GL’s formand Gorm Leschly skulle have sagt nej til at opgive aftaleretten. Også selv om det skulle føre lærerne ud i en konflikt, og aftaleretten senere ville blive tabt. 
”Det skulle stå krystalklart, at lærerne er imod at opgive aftaleretten. Det er også derfor, vi mener, man bør stemme nej til aftalen, så vi signalerer, at vi fralægger os ansvaret for konsekvenserne,” siger Kim Nicolajsen.