Nina Smith professor i national­økonomi

Nina Smith er professor i national­økonomi og formand for Kommissionen for 2. generationsreformer, som blandt andet skal se på, om uddannelses­systemet kan indrettes bedre.

“Vi skal ikke skælde ud på gymnasiet for at være en succes”

Uddannelsessystemet skal ændres, så det passer til de unge – og ikke omvendt. Det mener Nina Smith, professor i nationaløkonomi og formand for Kommissionen for 2. generationsreformer, som kan få afgørende betydning for fremtidens uddannelser. Hun kalder gymnasiet for en kæmpe succes.

På Nina Smiths kontor på Aarhus Universitet hænger en plakat fra Aarhus festuge fra 2009. “Fremtiden er nær”, lyder sloganet på den gamle plakat.

“Jeg sad i bestyrelsen for festugen dengang,” siger Nina Smith og smiler og nævner den underfundige sætning om fremtiden på plakaten.

12 år senere ligger fremtiden stadig lige om hjørnet, og professoren i nationaløkonomi er som så mange gange tidligere i sin karriere i gang med at forholde sig til den – fremtiden.

Denne gang er baggrunden dog mere alvorlig end i festugen i Aarhus.

Som formand for ­Kommissionen for 2. generationsreformer nedsat af regeringen sidste år skal hun og resten af medlemmerne tage fat i nogle af de væsentligste problemer på det danske arbejdsmarked og i uddannel­ses­systemet.

Det er en ­myte, at man i dag kan klare sig uden at få en ungdomsuddannelse

Nina Smith, professor i nationaløkonomi
Aarhus Universitet

En af de store udfordringer er, at en ud af fem danskere på 25 år ­ikke har afsluttet en ungdoms­uddannelse. Nogle er aldrig kommet i gang, mens andre begyndte i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse, men droppede ud igen.

Problemet er ikke nyt – langtfra. Skiftende regeringer har forsøgt at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse og meget gerne en erhvervsuddannelse, hvis det står til politikerne. Men på trods af, at politikerne gang på gang har opfordret de unge til at uddanne sig, og erhvervslivet og den ene organisation efter den anden har råbt på handling, ligger tallet stadig nogenlunde stabilt.

Fem elever i en klasse med 25 har, cirka 10 år efter de forlod grund­skolen, ikke anden uddannelse end en 9.-klasseseksamen – og flere har endda ikke afsluttet den.

“I 2021 står man langt svagere uden en uddannelse. Det er en ­myte, at man i dag kan klare sig uden at få en ungdomsuddannelse, hvis man skal have et langt og nogenlunde sikkert liv på arbejdsmarkedet,” siger Nina Smith.

Stor indflydelse på uddannelse
Som formand for Kommissionen for 2. generationsreformer skal hun stå i spidsen for at komme med bud på reformer, som kan øge arbejdsudbuddet, blandt andet ved at få flere unge til at tage en uddannelse og meget gerne en erhvervsuddannelse, hvis man spørger regeringen, som nedsatte kommissionen.

Kommissionens arbejde kan potentielt få stor indflydelse på fremtidens uddannelsessystem og dermed også gymnasierne og hf.

Nina Smith har sagt ja til at fortælle Gymnasieskolen om arbejdet og sit syn på en række af de udfor­dring­er, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet står med. Hun siger dog også flere gange i interviewet, at hun ikke kan eller vil komme med konkrete bud på, hvordan udfor­dringerne skal løses. I de fleste tilfælde ganske enkelt, fordi kommissionen ikke er færdige med deres arbejde.

Hun slår dog flere ting fast også i forhold til gymnasiet.

Gymnasiet er og har været en kæmpe succes.

Nina Smith, professor i nationaløkonomi
Aarhus Universitet

Gymnasier er naturligvis en væsentlig brik i uddannelsessystemet, og debatten om, at mange unge vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse, forholder kommissionen sig selvfølgelig også til.

“Jeg synes ikke, vi skal skælde ud på gymnasiet for at være en succes. Gymnasiet er og har været en kæmpe succes, og det gælder om at gøre andre uddannelser lige så attraktive, så de unge træffer de bedste uddannelsesvalg,” siger Nina Smith, der nævner, at hun selv tidligere har været bestyrelsesformand for Favrskov Gymnasium i Østjylland, og hun roser gymnasiets arbejde for eleverne.

Begrænsning er ikke en løsning
I debatten om ungdomsuddannelser lufter flere politikere idéen om, at det skal være endnu sværere at blive optaget på gymnasiet for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Men den vej mener Nina Smith ikke, vi skal gå.

“Vi skal passe på med blot at sætte begrænsninger på, hvor mange der kan gå på det almene gymnasium for at få flere til at tage en erhvervs­uddannelse. Du skal også være dygtig for at tage en erhvervsuddannelse, og derfor vil det være en fejltagelse at sætte begrænsninger på gymnasiet for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse,” siger Nina Smith, som dog peger på, at der også i gymnasiet går elever, som ifølge hende ville få mere glæde af en erhvervsuddannelse med praktisk indhold.

Hun mener også, det er forkert at tro, at de unge, som ikke har taget en ungdomsuddannelse i dag, nødvendigvis skal begynde på en erhvervsuddannelse.

“Der er nogle af de unge uden en ungdomsuddannelse, som har udfordringer, diagnoser og andre problemer. De skal måske starte med at have et job, eller måske har de brug for en mere fleksibel almen ungdomsuddannelse, og der tror jeg, at hf kan noget med dens fleksible tilgang til de unge og uddannelse,” siger Nina Smith.

Og dermed vender vi tilbage til det paradoks, at der på trods af tilbud om uddannelse til alle unge, stadig er 20 procent af de unge, som ikke har taget en ungdomsuddannelse som 25-årig. Det skal der gøres noget ved.

“Det skal vi gøre både for den unges egen skyld og for samfundets,” siger Nina Smith, som flere gange i inter­viewet taler om, at kommissionen skal se på løsninger fra de unges perspektiv.

“Vi er i Danmark tilbøjelige til at finde løsninger, hvor de unge skal tilpasses uddannelsessystemet, men vi skal bestræbe os på at se på ­systemet med de unges øjne og ændre ­systemet, så det passer til de unge. Det er ikke let, men vi bestræber os på det i kommissionen,” siger Nina Smith.

 

”Gymnasierne er en succes,” siger Nina Smith, professor i nationaløkonomi og tidligere formand for bestyrelsen for Favrskov Gymnasium.

 

Hvad er problemet?
“Vi har designet en stor del af vores uddannelsessystem i 1950’erne og 1960’erne, hvor vi også investerede meget i uddannelse og for eksempel begyndte at bygge mange gymnasier. Der er sket meget lige siden. I 1960’erne var der stort set ingen indvandrere i Danmark, mens godt 10 procent af de unge i dag er indvandrere eller efterkommere, og flere af dem har bare andre vilkår i forhold til uddannelse end andre unge,” siger hun.

Kan ikke spejle sig i forældre
Nina Smith peger også på, at der i dag er forældre, som aldrig har været på eller kun har en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

“I 1960’erne havde far og mor et arbejde, eller mor var husmor. Mor og far var tæt på arbejdsmarkedet, for eksempel i landbruget, som håndværkere eller som industriarbejdere, og dermed var børnene også tættere på job i de familier i forhold til i dag, hvor nogle forældre desværre ikke er en del af arbejdsmarkedet,” siger Nina Smith.

Ifølge kommissionen kan den udvikling være en af årsagerne til, at langt færre unge tager en erhvervsuddannelse i dag. På tre årtier er antallet af unge, som tager en erhvervsuddannelse, halveret og er i dag nede på 24 procent af en ungdomsårgang. Kommissionen skal komme med bud på, hvordan flere unge vender tilbage til erhvervsskolerne. Og ifølge Nina Smith skal de blandt andet forholde sig til, at nogle unge ikke som ­tidligere kan spejle sig i deres ­forældres arbejde og uddannelse, når de nærmer sig slutningen af grundskolen og skal vælge, hvad de nu skal.

“Hvis du ikke ved, hvad du gerne vil, og hvis forældrene ikke ved noget om uddannelse og måske ikke er på arbejdsmarkedet, så kommer det til at fremstå som et meget svært valg for de unge. I kommissionen vil vi derfor tænke i forslag til, hvordan vi i folkeskolen kan styrke vejledningen og vise alle de erhvervsmuligheder, de unge har. Det tror jeg, vi har forsømt. Jeg tror for eksempel, at klimatilpasning vil give mange attrak­tive jobmuligheder for unge med en erhvervsuddannelse,” siger Nina Smith.

Brug for større fleksibilitet
Gruppen af de 25-årige, som ikke har en ungdomsuddannelse, rummer alt fra mennesker med tunge diagnoser, fagligt svage unge, der ikke fik afsluttet afgangseksamen i grundskolen, til unge, som på papiret ikke har andre problemer, end at de ikke fik afsluttet en ungdomsuddannelse.

Det er urealistisk, at alle får en ungdomsuddannelse, men kommis­sionen mener, at der er et potentiale for, at en stor del af de unge uden uddannelse kan komme i gang.

Nina Smith peger på, at uddannelsessystemet skal indrettes mere fleksibelt – igen set fra den unges perspektiv.

I kommissionen har vi faktisk revet os i håret over, hvor uover­skueligt voksen- og videreuddannelsesområdet er.

Nina Smith, professor i nationaløkonomi
Aarhus Universitet

“Vi ved fra ungdomsforskningen, at for mange unge er det et kæmpe valg at vælge uddannelse efter 9. klasse. Uddannelsessystemet kan godt ligne parallelle togspor eller tunneller, som det er svært at skifte imellem. På den måde kommer det for de unge til at fremstå som et livsvalg, i stedet for at der er større muligheder for at skifte uddannelse ­undervejs og senere i livet,” siger Nina Smith.

Handler det om, at det skal være nemmere at skifte fra 1.g til en erhvervsuddannelse eller omvendt?
“Nej, vi skal ikke have flere til at gå ud af 1.g for at begynde på noget andet. Men generelt skal der være større fleksibilitet i uddannelses­systemet. Hvis du starter på en tømreruddannelse, skal du vide, at du har andre muligheder end at være tømrer i dit arbejdsliv. Det samme gælder også på lange videregående uddannelser, hvor det typiske er, at man tager både bachelor og kandidatuddannelse i forlængelse af hinanden og inden for samme fagområde. Måske er det værd at overveje, om mere fleksibilitet er godt for en del af de unge.”

I dag tager flere unge en erhvervs­uddannelse efter gymnasiet. Er det et problem eller en måde at få flere til at tage en erhvervsuddannelse på?

“Det er en kompleks problemstilling. 12 års skolegang kan være en god idé i mange tilfælde og for mange unge, men om det skal være løsningen for alle, ved jeg ikke. Vi forsøger at klemme mere arbejdsudbud ud af alle mulige grupper i samfundet, og derfor skal vi tænke over, om det er en god idé at udskyde, at unge kommer på arbejdsmarkedet, ved at de tager to uddannelser. Jeg ved ikke, hvor vi ender i kommissionen med den problemstilling.”

Fremtiden er nær, men Kommissionen for 2. generations­reformer ­haster ingen forslag eller bud på fremtidens uddannelsessystem igennem. Arbejdet fortsætter indtil 2022, der er allerede holdt mange møder med mange aktører, og der ligger mange flere møder i kalenderen, og mange flere udfordringer ligger og venter på kommissionen.

“I kommissionen har vi faktisk revet os i håret over, hvor uover­skueligt voksen- og videreuddannelsesområdet er. Jeg tror bestemt, vi kan gøre mere på det område i Danmark,” siger Nina Smith og uddyber:

“Det er meget vigtigt, at vi også har fleksible muligheder for voksenuddannelse, for eksempel med hf-enkeltfag på VUC. Det er fortsat vigtigt, at vi kan samle op på mennesker i alle aldre uden uddannelse. Vi går jo senere på pension og skal have lange arbejdsliv.”