Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen mener, det er på tide at anerkende, at det kan være en god idé at blive student og derefter vælge en erhvervsuddannelse.

Venstre: Ok at unge både får studenterhue og erhvervsuddannelse

Gymnasieelever skal have større indsigt i erhvervsuddannelserne, så flere studenter vælger en faglig uddannelse, foreslår Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen.      

Tidligere har politikere omtalt det som unødig dobbeltuddannelse, når studenter efter gymnasiet begynder på en erhvervsuddannelse.

Men nu lyder der anderledes toner fra Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen.

“For os vil det ikke være noget problem, at man først får en studenterhue og derefter vælger en erhvervsuddannelse. Vi er ikke nået i mål med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og derfor synes jeg, at vi skal skrue på alle de skruer, vi har,” siger hun i et interview med gymnasieskolen.dk om Venstres uddannelsespolitik i forbindelse med folketingsvalget.

Hun opfordrer ligefrem til, at unge i gymnasiet får “indsigt i de praktisk faglige uddannelser”. Eller med andre ord, at man i systemet er med til at skubbe på, at flere unge med en studenterhue også tager en erhvervsuddannelse.

Jeg synes ikke, der går for mange i gymnasiet, men der går for få unge på erhvervsuddannelserne.

Anni Matthiesen, undervisningsordfører
Venstre

Ifølge loven må vejlederne i Studievalg i dag kun vejlede elever på ungdomsuddannelser om videregående uddannelser og ikke erhvervsuddannelser.

Men med Anni Matthiesens tanker kan der være en åbning for, at loven kan ændres efter et valg.  

“Jeg synes ikke, der går for mange i gymnasiet, men der går for få unge på erhvervsuddannelserne,” siger hun.

Læs: Studenterhue får faglærte til at klare sig bedre

Slut med besparelser
Tidligere i valgkampen overraskede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) de fleste, da han sagde, at Venstre ønsker at afskaffe omprioriteringsbidraget allerede til næste år. Dermed brød han med regeringens hidtidige politik om at fortsætte besparelser på uddannelse frem til 2022.

Anni Matthiesen havde før valget forsvaret omprioriteringsbidraget over for Gymnasieskolen, men kunne nu sige, at hun mener, at skolerne rent faktisk er pressede på grund af besparelserne.

I nedenstående artikel uddyber hun Venstres kovending tidligere i valgkampen.

Læs: Venstres store kovending: Grænser for hvor meget citronen kan presses

Bedre trivsel

Er der noget ved gymnasiereformen, som I ønsker at ændre?

“Jeg står fuldt ud på mål for reformen. Jeg vil dog gerne se på, hvordan vi generelt får forbedret trivslen for de unge. Det skylder vi hinanden at have fokus på. Vi skal også se på, om vi kan gøre optagelsesreglerne lettere og mere smidige.”

Hvad er Venstres visioner for unge og ungdomsuddannelser?

“Som sagt skal vi have forbedret trivslen blandt unge, så der er færre elever, der kommer i krise på ungdomsuddannelserne. Vi ønsker også, at der er en større fleksibilitet mellem uddannelserne, så de unge nemmere kan skifte uddannelse,” siger Anni Matthiesen og fremhæver det nye henvisningstaxameter, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i foråret. Det nye taxameter belønner gymnasier, som henviser 1. g-elever til en erhvervsuddannelse den første del af skoleåret.

Vi skal dog også se på taxametersystemet, og om det i tilstrækkelig grad understøtter de mindre gymnasier.

Anni Matthiesen, undervisningsordfører
Venstre

Vil I gøre noget for at støtte de små gymnasier i landdistrikterne, som mister elever i de kommende år?

“Ved sidste finanslov valgte regeringen at afsætte 10 millioner kroner årligt til 20 små gymnasier, som dermed får et løft.”

Det beløb er vel kun et plaster på såret, da de samme gymnasier skal spare endnu mere i år på grund  af omprioriteringsbidraget?

“Ja, men hvis vi ikke havde gjort det, så var det endnu værre. Vi skal dog også se på taxametersystemet, og om det i tilstrækkelig grad understøtter de mindre gymnasier.”