Artikel
Vejlederformand: Elever får svært ved at forstå adgangskrav
nervoes_pige_shutterstock_160498721

Vejlederformand: Elever får svært ved at forstå adgangskrav

De nye adgangskrav til gymnasiet bliver vanskelige at forklare eleverne, siger Mark Jensen, formand for landets UU-centre. Han frygter desuden, at de komplicerede regler vil blive fortolket forskelligt af vejlederne.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Landets UU-vejledere kommer ikke til at mangle arbejde foreløbigt.
De nye adgangskrav til gymnasiet og hf er alt andet end enkle, og mange elever vil have svært ved at forstå dem.
Det siger Mark Jensen, formand for UU-centrene.

”Det er ikke blevet lettere at være elev. De nye adgangskrav er komplicerede. Det er ikke en nem formidlingsopgave, vi står overfor,” siger Mark Jensen.

Prisen for bred aftale
Adgangskravene er en del af forliget om den nye gymnasiereform, som Folketingets partier minus Enhedslisten og Alternativet netop har indgået.

Lige til det sidste var adgangskravene det helt store stridspunkt.

Mark Jensen glæder sig over, at det lykkedes at få et bredt forlig – også selvom det nu sætter UU-vejlederne på hårdt arbejde.

”De komplekse adgangskrav er nok prisen for en bred politisk aftale,” siger Mark Jensen.

Mere individuel vejledning
Ifølge UU-centrenes formand vil de nye adgangskrav øge behovet for vejledning. Ikke kun fordi de er komplicerede og svære at forklare, men også fordi gruppen af elever, der ikke er uddannelsesparate og derfor skal vejledes individuelt, vil vokse.

”Når karakterkravet stiger fra 4 til 5 i uddannelsesparathedsvurderingen, skal flere elever med al sandsynlighed have individuel vejledning,” siger Mark Jensen.

Det vil efterlade et gab mellem de nuværende vejledningsressourcer og vejledningsopgaverne, påpeger han.

Elever, der er uddannelsesparate, må ligesom i dag nøjes med kollektiv vejledning.

Skærpede krav
Med reformen er kravene til uddannelsesparathedsvurderingen skærpet. Som udgangspunkt skal eleverne fremover have et karaktergennemsnit på mindst 5 i deres standpunktskarakterer i 8. og 9. klasse samt vurderes uddannelsesparat af deres lærer og UU-vejleder.
Lever de op til de krav, kan de komme i gymnasiet, hvis de til afgangseksamen i 9. klasse får et karaktergennemsnit på mindst 02.

Elever, der vil på hf direkte fra grundskolen, skal have et gennemsnit på mindst 4 i deres standpunktskarakterer i 8. og 9. klasse og eventuelt 10. klasse. Karaktergennemsnittet på 4 skal de gentage til afgangseksamen i 9. klasse, hvis de vil på hf direkte derefter.
Vil man på hf efter 10. klasse med, skal man her kun have et eksamensgennemsnit på 02 i dansk og matematik.

Politikere er uenige
Undervisningsordførerne, der har forhandlet aftalen på plads, udlægger imidlertid ikke 5-tallet i uddannelsesparathedsvurderingen på samme måde. Mens Marie Krarup fra Dansk Folkeparti ser det som et ultimativt krav, mener Socialdemokraternes Annette Lind, at der stadig er tale om en helhedsvurdering, og at man derfor godt kan komme i gymnasiet med et snit på lidt mindre end 5, hvis man til gengæld er moden og motiveret.

Mark Jensen er ikke forundret over de modsatrettede udmeldinger.

”Med en bred politisk aftale kan situationen godt blive lidt mudret,” som han formulerer det.

Snit på 5 eller lidt under
Ifølge Undervisningsministeriet kan det godt lade sig gøre at komme ind med et snit på lidt under 5 i standpunktskarakterer i 8.-9. klasse, hvis man til gengæld scorer højt, når det gælder personlige og sociale forudsætninger, der også er en del af uddannelsesparathedsvurderingen.

”Hvis man ligger meget tæt på at opfylde forudsætningerne på ét område og tydeligt overopfylder forudsætningerne på de andre områder, kan det godt lade sig gøre at få en positiv samlet uddannelsesparathedsvurdering, men der er tale om undtagelsestilfælde,” skriver ministeriet i en mail til gymnasieskolen.dk.

Frygter forskellige fortolkninger
Men når 5-tallet ikke er et ultimativt krav, åbner det op for forskellige fortolkninger, frygter UU-centrenes formand.

”Det er meget vigtigt, at vi nu får nogle meget klare vejledninger og bekendtgørelser fra ministeriet,” siger Mark Jensen.

Han er dog fortrøstningsfuld.

”Der er heldigvis god tid til, at adgangskravene træder i kraft, så der skal nok komme klarhed over tingene.”

De nye adgangskrav træder i kraft i august 2019, mens reformens øvrige indhold allerede skal gælde fra august 2017.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater