”Utan facket har du inte en chans”

”Ved du, hvorfor politiet går rundt i grupper på tre?” spørger Håkan Peterson og peger på tre uniformerede betjente, der passerer konditoriets vinduer på torvet i Stockholm-forstaden Farsta.

”Der er en, der kan skrive, en, der kan læse, og den sidste vil bare gerne omgås kloge mennesker,” siger læreren Håkan Peterson og griner.

Netop det med at læse og skrive har været en central del af den netop afsluttede svenske valgkamp. Både borgerlige og røde partier gik til valg på at give uddannelsessystemet et markant løft, og det gjorde skolen til et af valgets vigtigste emner.

Højere løn på vej, men langt til dansk niveau

Resultatet blev, at Miljöpartiet og Socialdemokraternas første fælles udspil efter at have vundet regeringsmagten i september netop blev en gennemgribende indsats for at løfte hele uddannelsessystemet. Det indebærer også lønstigning for alle lærere.

”Vi føler os sikre på, at vi har medvirket til at præge opinionen, så medierne og folket i dag forstår, at lærerlønningerne skal op,” siger Bo Jansson, der er formand i Lärarnas Riksförbund, den ene af de to svenske fagforeninger for lærere.

Selvom lønnen nu stiger, så ligger en gennemsnitlig gymnasielærer i Sverige stadig et godt stykke fra de danske. Med Bo Janssons ord:

”Man kan roligt sige, at hvis de svenske gymnasielærere tjente lige så meget som de danske, så ville meget være vundet.”

Han er formand for 90.000 medlemmer, heraf cirka 12.000 gymnasielærere. I Sverige har gymnasielærerne aldrig haft deres egen fagforening.

Hos Lärarnas Riksförbund er lærere fra både grundskolen, gymnasiet og videregående uddannelser organiseret, mens konkurrenten Lärarförbundet derudover også har fritidshjemspædagoger, børnehaveklasselærere og skoleledere organiseret.

Brancheforbund eller fagforening?
Og selvom de to fagforeninger samarbejder om for eksempel overenskomster, så er der en del forskelle, især af ideologisk karakter.

”Hos os siger vi, at hvis medlemmerne bliver skoleledere, så må de i stedet melde sig ind hos Skolledarförbundet. Hos Lärarförbundet forbliver de medlemmer,” siger Bo Jansson, når han skal forklare forskellen på de to organisationer.

Det med skolelederne huer ikke lærer Håkan Peterson. Han skiftede karrieren som selvstændig håndværker ud med lærergerningen, da kroppen sagde stop.

”Da jeg blev lærer, var jeg ikke i tvivl om, hvor jeg skulle være med. Lärarförbundet organiserer jo også ledere, selvom vi står på hver sin side af hegnet. Derfor valgte jeg Lärarnas Riksförbund,” siger han.

Bo Jansson fortæller, at Lärarförbundet desuden organiserer personer, der arbejder som lærere, selvom de ikke har en uddannelse. Hos Lärarnas Riksförbund er dét et faux pas – her er de uuddannede ikke velkomne. Fagforeningen kæmper i stedet for, at der kun skal være uddannede lærere i skolesystemet.

Janssons pressechef, Zoran Alagic, indskyder, at man efter hans opfattelse kan kalde Lärarförbundet for en brancheorganisation for skolen, mens Lärarnas Riksförbund er en fagforening for lærere.

Arbejdsgiverne vinder, hvis vi ikke samarbejder
Forholdet mellem de to organisationer har til tider været anstrengt.

”Da den svenske skole blev kommunaliseret i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1989, gik Lärarnas Riksförbund i strejke. Det gjorde de to organisationer, der i dag udgør Lärarförbundet, ikke. De fortsatte med at gå på arbejde. Den slags glemmes jo ikke med det samme,” siger Bo Jansson.

Trods den historie mener Bo Jansson stadig, at samarbejdet er essentielt, og fremhæver, at de to organisationer er enige om hovedspørgsmål som løn og arbejdsbelastning:

”Det vigtigste er, at vi står sammen mod arbejdsgiverne, og det gør vi heldigvis. Hvis vi er splittede, er det kun arbejdsgiverne, der vinder på det.”

Arbejdsvilkår er kerneområdet
Håkan Peterson har flere gange haft brug for Lärarnas Riksförbunds hjælp. Da han begyndte som lærer, havde han ikke opdaget, at han var blevet ansat på en tidsbegrænset projektkontrakt.

”Så kom tillidsrepræsentanten for distriktet. Han gik ind til min rektor og sagde, at enten blev jeg fastansat i en fart, ellers ville fagforeningen tage kampen op, og det ville koste skolen dyrt,” fortæller han og tilføjer:

”Dagen efter ringede tillidsrepræsentanten til mig og fortalte, at rektor havde givet sig, og jeg nu var fastansat”.

I hans øjne er arbejdsvilkår og lønninger kerneområdet i fagforeningens arbejde.

”Uanset om det handler om udbetaling af overtid, om hvordan deltidsansattes arbejdstimer udregnes eller noget helt tredje, så er det dejligt, at fagforeningen er med i billedet. Utan facket har du inte en chans (uden fagforeningen har du ikke en chance, redaktionen),” siger han.

Det er Bo Jansson helt enig i.

”De store kampe, vi står over for i dagens Sverige, handler om arbejdspresset og lønnen. De seneste år er arbejdsbyrden blevet øget, og lærerne bliver pålagt flere opgaver. Samtidig er lønnen ikke fulgt med,” siger han og forklarer, at lærere i gymnasiet og grundskolen er på samme overenskomst og får samme løn. Det er forklaringen på den store lønforskel mellem danske og svenske gymnasielærere.

Det har aldrig været på tale at adskille folkeskole- og gymnasielærerne, blandt andet fordi Lärarnas Riksförbund i 1884 blev dannet af såkaldte ämneslärare, der underviste både 7.-9. klasse og på gymnasieniveau.

Bo Jansson tilføjer, at den manglende lønudvikling desuden resulterer i lærermangel på gymnasieniveau:

”På nogle af de naturvidenskabelige fag, for eksempel kemi, oplever vi, at der kun er tre-fire personer, der søger ind. De ved jo godt, at de kan få meget mere i løn, hvis de i stedet bliver ingeniører. Når de så samtidig hører om den store arbejdsbelastning, bliver mange skræmt væk.”

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)  forudså i 2012, at der ville mangle op mod 1.000 gymnasielærere samme år. Lærermanglen i Danmark er dog intet i sammenligning med hinsidan. Bo Jansson vurderer, at det svenske skolesystem over de næste år vil mangle 40.000-50.000 lærere fordelt på både grundskoler og gymnasier.

”I nogle fag, for eksempel moderne sprog og de naturvidenskabelige fag, er lærermanglen fuldstændigt katastrofal,” siger han.

En af de ting, der skal til, er at få mindsket arbejdsbelastningen, mener han:

”Der lægges flere og flere opgaver på lærerne, der i høj grad handler om dokumentation og kontrol. Lærerne skal blandt andet dokumentere, hvad de har lavet med hver enkelt elev, samtidig med at der er mindre tid til at undervise den enkelte elev,” siger han.

Et andet indsatsområde for at mindske lærermanglen er at øge lønningerne.

”Vi har tabt på lønudviklingen de seneste 30-40 år. Lønnen er langt fra professioner med lige så lange uddannelser som for eksempel ingeniører. De arbejdsgivere, der ikke har forstået, at de skal fremhæve sig selv som nogle, der betaler godt, kommer til at tabe i fremtiden,” siger Bo Jansson.