Artikel
Universitetsrektorer: Lav studievejledningen om
_MG_4679

Universitetsrektorer: Lav studievejledningen om

For mange elever forlader gymnasiet uden at vide, hvad de vil læse. En del af opgaven med at vejlede eleverne om deres fremtidsplaner skal tilbage til gymnasierne, mener universitetsrektorerne.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Det var en fejl at fjerne studievejledningen fra vejlederne på det enkelte gymnasium. 

Det siger Jens Oddershede, formand for rektorerne på de danske universiteter og rektor på Syddansk Universitet.

Udmeldingen kommer efter, at en rundspørge i Jyllands-Posten blandt flere end 700 af årets 3.g’ere for nylig har vist, at næsten halvdelen af dem ikke har nogen plan for deres videre uddannelse. I fjor viste en undersøgelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning, at 61 procent af årets studenter slet ikke havde været i kontakt med en studievejleder i deres gymnasietid.

Frem til 2004 lå opgaven med at vejlede gymnasieeleverne om valg af videregående uddannelse hos gymnasiernes egne vejledere, men siden har den været placeret hos de syv regionale Studievalg-centre.

”Det var forkert at fjerne vejledningen fra de enkelte gymnasier. De unge mangler en vejleder, de kender, og som kender dem,” siger Jens Oddershede.

Omvendt er uddannelsessystemet blevet så kompliceret, at der er god fornuft i at have nogle overordnede Studievalg-centre med eksperter, der har den nyeste viden om alle uddannelsesmuligheder, mener han.  

Ny struktur

Jens Oddershede foreslår derfor en ny todelt struktur, hvor en del af vejledningen bliver ført tilbage til vejlederne på gymnasierne, men hvor man samtidig bevarer de syv regionale Studievalg-centre, så de unge her kan få detaljer om specifikke uddannelser.    

”Jeg mener, at gymnasierne skal have et medansvar for at vejlede eleverne om deres uddannelsesplaner. I dag har de kun ansvaret for at vejlede eleverne, så de gennemfører gymnasiet,” siger Jens Oddershede. 

Han synes, det er en mærkværdig konstruktion, når gymnasiernes egne vejledere i dag kun skal vejlede om valg af studieretning, valgfag og andet der har med gennemførelsen af gymnasiet at gøre, men ikke om videre uddannelsesplaner.

”Det virker unaturligt og forkert, at de ikke må tale med eleverne om, hvad de vil bagefter. Valg af studieretning afgør jo hvilke uddannelser, de efterfølgende kan komme ind på.”

Hurtigere i gang

Ifølge Jens Oddershede vil en bedre vejledning af de unge betyde, at flere hurtigere vil læse videre.

”Det er en af de helt store udfordringer, vi har i samfundet i dag. For mange venter to-tre år med at komme i gang,” siger Jens Oddershede.  

En bedre vejledning vil også kunne sætte en stopper for den voldsomme stigning i antallet af unge, der må supplere deres studentereksamen for at komme videre i uddannelsessystemet, påpeger han. På fem år er antallet af kursister på de gymnasiale suppleringskurser (GSK) vokset fra 2.385 kursister i 2006 til 11.503 kursister i 2011. Det svarer til, at mere end hver fjerde af studenterne sidste år har suppleret deres eksamen.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil tage spørgsmålet om studievejledningen op, når regeringen til efteråret skal færdiggøre udmøntningen af målet om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.  

 

Læs mere om studievejledning i det nummer af Gymnasieskolen, der udkommer 21. juni.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater