Undervisningsspil har stort potentiale

Undervisningsspil har stort potentiale

Undervisningsspil er ikke ren underholdning, men derimod et godt supplement til den traditionelle undervisning i gymnasiet, siger adjunkt Thorkild Hanghøj fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der netop er ved at færdiggøre sin ph.d.-afhandling om brugen af spil i undervisning.

UNDERVISNINGSSPIL > artiklerne er skrevet af tina rasmussen >
tina@gl.org > foto: mike kollöffel

Undervisningsspil fortjener at blive taget mere seriøst. De er nemlig et relevant supplement til den traditionelle undervisning i gymnasiet.

Det siger Thorkild Hanghøj, adjunkt på Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der netop er ved at lægge sidste hånd på en ph.d.-afhandling om brugen af spil i undervisningen med udgangspunkt i gymnasiet.

Afhandlingen, der bærer titlen »Playful knowledge - an explorative study of educational gaming«, er skrevet på Center for Medievidenskab under DREAM ved Syddansk Universitet.

»Vi snakker meget om spil, men der mangler konkret viden om brugen af spil som undervisningsredskab,« forklarer Thorkild Hanghøj om baggrunden for ph.d.-afhandlingen.

Hans forskning viser, at undervisningsspil på mange måder minder om projektarbejde, men i en mere styret og iscenesat form, og at både lærere og elever - når de prøver et undervisningsspil - faktisk synes, at det er en værdifuld undervisningsform. Der er faste rammer og faglige perspektiver, som fordrer, at eleverne tænker kreativt og kritisk. Derfor er det forkert at tro, at undervisningsspil er ren underholdning, der kun kan bruges som et muntert afbræk i den almindelige undervisning, lyder konklusionen.

»En del lærere forbinder spil med noget useriøst. Men den kobling er helt forkert,« siger Thorkild Hanghøj, der peger på, at en af fordelene ved undervisningsspil er, at det engagerer eleverne, fordi de skal bruge den viden, de tilegner sig, til at løse konkrete problemer.

En anden styrke er, at det ikke handler om at finde frem til en konklusion, men derimod om at eksperimentere med forskellige problemstillinger.

»I et undervisningsspil skaber man hele tiden hypoteser, der bliver afprøvet i forhold til konkret information, og som så bliver lavet om til nye hypoteser. Dermed lærer eleverne at se ting fra forskellige sider,« siger Thorkild Hanghøj.

»Undervisningsspil er ikke svaret på alt. Det er der ingen undervisningsformer, der er. Men det har bestemt et stort potentiale.«

Tre ugers valgkamp
På verdensplan findes der utrolig mange forskellige typer undervisningsspil. En af de mest udbredte genrer er debatspil, hvor eleverne får tildelt nogle holdninger, de skal repræsentere og forsvare.

Debatspil er igennem mange år blevet udviklet og anvendt meget i bl.a. England, USA og Australien, men er forholdsvist nyt i det danske uddannelsessystem.

»Vi ser os selv som verdensmestre i demokrati, men vi er ikke vant til at iscenesætte debatten og lade eleverne repræsentere forskellige holdninger gennem en formaliseret form for leg,« siger Thorkild Hanghøj.

For at undersøge brugen af debatspil i undervisningen har Thorkild Hanghøj som en del af sin ph.d.-afhandling udviklet »Spillet om magten«, der er et debatspil til brug i samfundsfag, dansk og almen studieforberedelse, og fulgt fem lærere fordelt på to almene gymnasier, der har afprøvet spillet i samfundsfag.

»Spillet om magten« er et valgkamps-scenarie, der strækker sig over en dag, hvor eleverne skal agere politikere, spindoktorer og journalister. De skal finde mærkesager, fremlægge, debattere, stille kritiske spørgsmål og forhandle. Til sidst skal der være en afstemning, en ny regering skal dannes, og valgkampens resultat skal diskuteres.

Eleverne, der afprøvede spillet, var begejstrede for den måde at have undervisning på. Der var en høj grad af aktivitet, og de var meget engagerede, fortæller Thorkild Hanghøj.

»Der blev lyttet intenst. Eleverne sagde selv, at de betragtede fremlæggelserne i spillet på en helt anden måde, end når de normalt fremlægger gruppearbejde for hinanden.«

Eleverne syntes samtidig, at spillet var krævende, bl.a. fordi de skulle arbejde under et andet tidspres, end de var vant til.

»Men de så det helt klart som noget positivt at blive udfordret på den måde.«
I spillet får eleverne at vide, hvilken ideologi de skal repræsentere, og at de skal lade sig inspirere af det rigtige parti, når de skal finde tre mærkesager - og ikke bare gentage det, de rigtige partier mener.

»De skal tænke nyt og lave en fortolkning af den information, de får udleveret, så de kan virke overbevisende på deres klassekammerater,« forklarer Thorkild Hanghøj, der dog erkender, at der var stor forskel på elevernes måde at agere på.

»Der var enkelte elever, der næsten kun gentog de holdninger, de fandt på de rigtige partiers hjemmesider, mens andre virkelig brændte igennem i rollen som politikere.«

Fra teori til praksis
Også lærerne - hvoraf ingen på forhånd havde stor erfaring med undervisningsspil - var positive over for den alternative undervisningsform. De syntes blandt andet, at spillet var godt til at omsætte teori til praksis.

»Man kan godt gennemgå ideologibegrebet i en samfundsfagsklasse, men det giver en helt anden forståelse, når eleverne pludselig er en del af en valgkamp og skal repræsentere forskellige måder at anskue verden på,« siger Thorkild Hanghøj.

Lærerne hæftede sig også ved, at spillet egner sig godt til tværfaglige forløb i almen studieforberedelse, og det er Thorkild Hanghøj enig i:

»Når fagene skal arbejde sammen, kan det let virke konstrueret. Her får man en problemstilling, der går på tværs af forskellige fagområder, og hvor man tager udgangspunkt i problemstillingen og ikke bare i fagene.«

Det har overrasket ham, at lærerne havde vidt forskellige pædagogiske tilgange til spillet. Selvom han kun fulgte og interviewede fem lærere, oplevede han tre forskellige måder at bruge spillet på: Én lærer prøvede i høj grad at styre spillet, snakkede kun lidt med eleverne om, hvad de egentlig havde lært af det, og skabte dermed ingen sammenhæng mellem spiloplevelsen og den øvrige samfundsfagsundervisning. To lærere gav ikke eleverne noget modspil i den efterfølgende diskussion og betragtede mest spillet som underholdning. Mens to andre lærere byggede videre på elevernes erfaringer i forhold til forskellige faglige perspektiver. De diskuterede de hypoteser, som eleverne udviklede i løbet af spillet, og gav dem både med- og modspil.

»Medspil betyder, at man accepterer, at eleverne har deres egne tolkninger. Modspil betyder, at man får dem til at se på tingene fra forskellige vinkler og tænke kritisk,« forklarer Thorkild Hanghøj.

Han lægger ikke skjul på, at den sidste gruppe - efter hans mening - har brugt spillet mest hensigtsmæssigt, og understreger, at det netop er diskussionen efter spillet, der er central for at få et godt fagligt udbytte.

»Det handler om at kunne perspektivere elevernes oplevelse i en faglig sammenhæng. Hvad har vi lært af det her? Og hvad kan vi bruge vores erfaringer til i forhold til den videre undervisning?«

De fem lærere havde også ret forskellige opfattelser af spillets faglighed. Nogle lagde vægt på historiske sammenligninger med tidligere valgkampe, mens andre betonede elevernes evne til at debattere eller forhandle. Men variationen er positiv, for det viser, at spil ikke har en klar afgrænset faglighed, mener Thorkild Hanghøj, der også selv ser flere pædagogiske fordele i at anvende debatspil.

»Det udvikler især elevernes evne til argumentere, udvælge og anvende relevant information, fremlægge noget stof mundtligt og reflektere kritisk over forskellige perspektiver,« siger han.

Stigende interesse
Ifølge Thorkild Hanghøj har undervisningsspil været brugt i gymnasiet siden 1970'erne. Men i begrænset omfang. Det har mest været ildsjæle på enkelte skoler, der har prøvet kræfter med den alternative undervisningsform.

»Typisk har enkelte lærere - især samfundsfagslærere - lavet deres egne spil, og hvis de er blevet vellykkede, er andre måske begyndt at bruge dem.«

Der findes ingen undersøgelser af, hvor meget undervisningsspil er blevet brugt i gymnasiet gennem årene, eller hvor udbredt det er i dag, men Thorkild Hanghøj vurderer, at der er sket en stigning i løbet af de sidste 10 år.

»Interessen er steget. Der bliver udviklet flere og flere undervisningsspil,« siger han.

At flere i dag benytter den anderledes undervisningsform, tror Thorkild Hanghøj blandt andet skyldes, at stadig flere lærere er vokset op med computerspil og rollespil og måske derfor er mere tilbøjelige til at afprøve spil i undervisningen. Derfor tror han også, at undervisningsspil i fremtiden vil blive endnu mere udbredt i gymnasiet.

»Jeg tror helt klart, at der vil komme mere af det. Det motiverer og engagerer eleverne, og de enkelte fags indhold kan kobles til reelle problemstillinger og situationer i samfundet, der kan give eleverne en helt anden oplevelse af et fag. Desuden vil mange jo gerne lave varieret undervisning.«

Det vigtigste er, at lærerne har lyst til at gribe undervisningen an på en ny måde, pointerer han.

»De skal være indstillet på at give slip på noget af deres autoritet, når spillet er i gang, og samtidig tage den igen bagefter, når erfaringerne skal kobles med den øvrige undervisning,« siger Thorkild Hanghøj.

»Spillet om magten«
. »Spillet om magten« er et debatspil om valgkamp og politisk kommunikation, der kan bruges i samfundsfag, dansk og almen studieforberedelse i gymnasiet.

. I spillet bliver eleverne delt ind i fire-seks partigrupper og får roller som henholdsvis politikere, spindoktorer og journalister. Samtidig skal hver elev optræde som vælger, der skal stemme to gange i løbet af spillet.

. Målet med spillet er at vinde valgkampen på baggrund af argumenter, forhandlinger og debat. Undervejs i spillet skal eleverne finde politiske mærkesager gennem de rigtige partiers hjemmesider, argumentere for bestemte politiske synspunkter, forhandle med andre partigrupper, stemme på hinanden og til sidst danne en ny regering.

. Thorkild Hanghøj, adjunkt på Institut for Didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, har udviklet »Spillet om magten« i forbindelse med sin ph.d.-afhandling om undervisningsspil. DR Undervisning har stået for den hjemmeside, der hører til spillet.

Læs mere om »Spillet om magten« på www.dr.dk/gymnasium