Niels Vogensen er selv tidligere underviser og har arbejdet med plagiat i skriftligt arbejde på gymnasiale- og videregående uddannelser i 20 år.

Underviser har arbejdet med plagiat i 20 år: Stadig grund til bekymring

Mange gymnasieelever laver plagiat i skriftlige opgaver. Nogle kender ikke reglerne, andre snyder bevidst. Der er grund til bekymring, mener Niels Vogensen, som har arbejdet med plagiat i 20 år. Gymnasielærer bekræfter problemet.

Plagiat er forbudt. Så enkelt kan det siges, men i gymnasiet er problemet med plagiat i skriftlige opgaver og prøver alligevel langt mere komplekst.

Det mener Niels Vogensen, som de seneste 20 år har haft fokus på plagiat både som underviser og censor for gymnasieelever og for studerende på Syddansk Universitet (SDU).

“Plagiat er i mange tilfælde i elevernes øjne en gråzone, som de har svært ved at finde rundt i, og så er der elever, som bevidst snyder og tager chancen,” siger Niels Vogensen, som har en solid og opdatereret viden om internationel plagiatforskning. Derudover har han holdt oplæg på gymnasier om plagiat, og det gør han stadig, selvom han netop er gået på pension fra HF og VUC Fyn.

Niels Vogensen formoder, at det er få elever, som decideret snyder sig hele vejen igennem gymnasiet, men derfor peger han alligevel på, at plagiat er et omfattende problem i de danske gymnasier. Og det er ikke nemt at komme til livs.

Kender ikke grænsen
Som skrevet er plagiat i ordets forstand ikke tilladt i opgaver eller til prøver. Niels Vogensen mener dog, at nogle gymnasieelever kan have svært ved at kende grænsen og derfor også træder over den uden at gøre det med ond vilje.

“Vi siger til eleverne, at de skal anvende og stole på eksperterne og kilderne, men at de ikke må bruge samme formuleringer som eksperterne. De skal dokumentere det, de skriver ved at bruge kilder og eksperter, men de skal skrive i deres eget sprog. Nogle elever har svært ved at forstå, hvad de må, og har svært ved at aflæse den akademiske kode, de skal bruge i det skriftlige arbejde,” siger Niels Vogensen.

Nogle elever forstår ikke, at det også er plagiat, når de tager andres idéer eller konklusioner.

Niels Vogensen, lektor emeritus
Tidligere HF og VUC Fyn og Syddansk Universitet

Han har set masser af skriftligt arbejde fra elever, hvor der pludselig er passager med et sprog, som ligger et stykke fra elevens eget akademiske niveau. Eller hvor der er tydelig sproglig afsmitning fra skriftlige kilder, uden at kilderne er krediteret. 

“Eleverne klipper nogle enkelte passager ind, som passer ind i opgaven, men føler alligevel, at det er deres egen selvstændige opgaver. Andre parafraserer en analyse eller en tekst, de finder på en studieportal, og gør det til deres egen opgave. Nogle elever forstår ikke, at det også er plagiat, når de tager andres idéer eller konklusioner og skriver dem om i deres eget sprog uden reference til originalkilden,” siger Niels Vogensen.

Lærer: Elever er i tvivl om plagiat
Louise Daugaard Madsen underviser i dansk og tysk på htx på H.C. Ørsted Gymnasiet i København, og så skriver hun blogindlæg for gymnasieskolen.dk og har blandt andet skrevet om plagiat i gymnasiet. 

Eleven forstod ikke, hvorfor det var snyd, da selve formuleringerne i teksten var elevens egne.

Louise Daugaard Madsen, lærer
H.C. Ørsted Gymnasiet

Hun genkender beskrivelsen af, at nogle elever har svært ved at forstå, hvornår de overskrider grænsen for plagiat.

“Nogle elever kan ikke forstå, det er plagiat, hvis de henter tre fire opgaver i dansk fra en opgaveportal og tager lidt fra den ene og lidt fra den anden og selv tilføjer nogle ord,” fortæller hun om sine oplevelser med plagiat blandt eleverne i de senere år.

En elev på skolen blev taget i at bruge Google Translate til en sprogeksamen. 

“Eleven forstod ikke, hvorfor det var snyd, da selve formuleringerne i teksten var elevens egne,” fortæller Louise Daugaard Madsen.

Samarbejde eller snyd
Andre gråzoner af plagiat kan være, når elever deler noter eller hjælper hinanden med at lave individuelle opgaver. Det er selvfølgelig ikke forbudt at samarbejde, men skriver en elev af efter kammeratens noter, så er det også plagiat.

“Pointen er, at det kan være farligt at sætte lighedstegn mellem al plagiat og snyd, for så bliver det ikke længere en pædagogisk opgave at forhindre det, men mere et spørgsmål om at kontrollere,” siger Niels Vogensen.

Systematisk snyd
Når det er sagt, så understreger Niels Vogensen, at der også er en række gymnasieelever, som overskrider grænsen for plagiat helt bevidst. Den påstand bygger han både på sin egen praktiske erfaring i mange år, samtaler med mange lærere på han har har mødt som censor og fra forskning. 

Det er bekymrende, at nogle elever har en systemisk tilgang til at plagiere.

Niels Vogensen, lektor emeritus
Tidligere HF og VUC Fyn og Syddansk Universitet

Ifølge ham er der forsvindende lidt dansk forskning eller undersøgelser om plagiat i det skriftlige arbejde på danske gymnasier og ungdomsuddannelser. Men i Sverige og Norge er der lavet flere studier, og han mener, det må formodes, at kulturen blandt eleverne i vores nabolande ikke ligger langt fra de danske elevers.

“Forskning fra Sverige viser en bekymrende tendens til, at en del gymnasieelever har en pragmatisk strategi, hvor de reproducerer opgaver eller bruger heftig inspiration fra andre skriftlige kilder, de finder på nettet uden at kreditere dem. På den måde investerer de en minimal selvstændig indsats i deres egne opgaver.”

Han beskriver, at for nogle elever er det en rationel handling at snyde lidt hist og her, fordi de ser gymnasiet som en konkurrence, hvor de er underlagt en præstationskultur, og så er det i orden at bruge forskellige midler for at nå sine mål, hvad enten det er at få topkarakterer eller at få afleveret den næste skriftlige opgave i rækken.

“Jeg synes, det er bekymrende, at nogle elever har en systemisk tilgang til at plagiere i det skriftlige arbejde i gymnasiet,” siger Niels Vogensen.

For lidt forskning
Den seneste undersøgelse, han kender, blev bragt i Gymnasieskolen for 10 år siden. Undersøgelsen var en del af et speciale på journalistuddannelsen på Roskilde Universitet. Lidt over 900 3. g-elever deltog i en spørgeskemaundersøgelse. 27 procent svarede, at de havde afleveret andres opgaver som deres egen. Og halvdelen havde anvendt dele af andres opgaver i deres egne opgaver.

“Siden dengang er det kun blevet lettere for eleverne at skaffe sig adgang til andres opgaver, tekster og så videre på internettet,” siger Niels Vogensen. 

Elever mister læring
Han peger på flere aspekter af problemet med plagiat. 

Men der ligger også en dannelsesopgave i, at eleverne lærer at omgås kilder korrekt og kritisk.

Niels Vogensen, lektor emeritus
Tidligere HF og VUC Fyn og Syddansk Universitet

Den helt oplagte er selvfølgelig, at det går ud over elevernes læring ved det skriftlige arbejde, når de bruger mere energi på at finde andres opgaver og tekster på nettet end på at lave en selvstændig opgave.

“Men der ligger også en dannelsesopgave i, at eleverne lærer at omgås kilder korrekt og kritisk. Vi bombarderes med information og misinformation, og det er vigtigt, at eleverne lærer at reflektere over, være kritiske over for og fortolke den megen information,” siger Niels Vogensen.

Han peger ikke fingre ad lærerne, og han mener, at de fleste lærere gør et godt stykke arbejde i forhold til at lære eleverne, at de ikke må plagiere, og hvordan de anvender og krediterer kilder korrekt. Han mener dog, at fokus på problemet godt kan blive større på gymnasierne, og at ledelserne på gymnasierne skal bakke lærerne 100 procent op i bekæmpelse af plagiering.

“Min erfaring er, at det er svært at finde en rektor, som har bortvist en elev for at plagiere i den daglige undervisning. Det kan godt være lidt modstridende, hvad der står i studie- og ordensreglerne på gymnasierne, om at man ikke må plagiere og snyde, og de reelle konsekvenser elever oplever, hvis de plagierer,” siger Niels Vogensen, som tilføjer, at han ikke er fortaler for, at gymnasierne skal smide elever ud i bundter, men omvendt skal det ikke være sådan, at lærere, som bruger tid på at tjekke, om elever plagierer, føler, de spilder deres tid.

“Først og fremmest skal det løses pædagogisk ved at lære elever, hvorfor de ikke må plagiere, men eleverne skal også vide, at der er en risiko ved at gøre det,” siger Niels Vogensen.

Lærer: Elever plukker fra andres opgaver
Louise Daugaard Madsen bekræfter, at det er vigtigt, at ledelsen bakker op om at bekæmpe plagiat.

For et par år siden gjorde skolen en indsats med at fortælle eleverne, at der blev kørt plagiatkontrol, og at man ville få en “final warning”, hvis man blevet taget i at plagiere. Indsatsen blev også fulgt op med oplysning om, hvad plagiat er, og hvad man må og ikke må, fortæller hun. 

“Indsatsen har haft en effekt, og jeg tror, der er færre, der plagierer i dag hos os end tidligere,” siger Louise Daugaard Madsen.

Eleverne køber opgaver, låner opgaver af hinanden og “stjæler” fra andre opgaver.

Louise Daugaard Madsen, lærer
H.C. Ørsted Gymnasiet

Snyd kan ikke udryddes
Hun tror dog ikke, at snyd kan udryddes.

“Vi lever i et præstationssamfund, og alle vil gerne have gode karakterer, og det er med til at skabe store problemer med plagiering i gymnasiet. Det kan jeg også høre fra kolleger fra andre skoler,” siger Louise Daugaard Madsen og fortsætter:

“Eleverne køber opgaver, låner opgaver af hinanden og “stjæler” fra andre opgaver. Det er et stort problem, fordi eleverne ikke opnår den samme læring. Det er tarveligt over for de elever, som laver deres opgaver selv, og det er demotiverende som lærer at rette opgaver, som er plagieret,” siger Louise Daugaard Madsen.