Udveksling skal rive fordommens mur ned

Udveksling skal rive fordommens mur ned

Danske og israelske gymnasieelever møder på tiende år hinanden ansigt til ansigt og lærer de respektive kulturer at kende. Men møderne byder også på livlig diskussion om Mellemøst-konflikten. Danskerne får bearbejdet eventuelle fordomme om israelere som personer, mens israelerne overraskes over, hvor meget deres land fylder i debatten langt mod nord - og hvor hård kritikken mod dem er.

Tekst og foto: Morten Jest jest@gl.org

At der fra mange steder i verden lyder kritik af Israel og dets handlinger, er ikke gået næserne helt forbi. Men at kritikken er så hård og omfattende, og at Palæstina-spørgsmålet fylder så meget i et lille land som Danmark, langt fra kamppladsen, kommer alligevel lidt bag på den flok israelske gymnasieelever, der den første uge af august er på udvekslingsophold hos elever på Helsingør Gymnasium.

- Jeg er lidt overrasket over, hvor dårligt et billede der tegnes af Israel i Europa, fortæller en af eleverne, Henry (som altså er en pige, red.), med en bekymret mine.

- Men opholdet her i Danmark har virkelig fået mig til at tænke over situationen, fordi jeg næsten hele tiden skal forklare Israels handlinger. Jeg føler mig ikke ligefrem i forsvarsposition, men jeg er måske blevet mere patriotisk og har fået skærpet mine holdninger. Jeg har ikke ændret mit syn på konflikten, forklarer den unge israelske kvinde.

Hun betegner sig selv som meget liberal og tilhørende den politiske venstrefløj. Hun mener også at kunne sætte sig ind i palæstinensernes situation.

- Jeg nærer stor sympati for palæstinenserne og deres ønske om en selvstændig stat. De fleste af dem er, ligesom de fleste af os israelere, ikke interesseret i den her krig. Det er fundamentalisterne på begge sider, der er problemet. Men jeg synes, at der i europæiske medier er tendens til at overse alle de gode ting, Israel også gør; det er frivillige israelere, der arbejder i flygtningelejrene, det er os, der sørger for medicin, vand, strøm etc.

Da de israelske elever i mindre grupper skal fortælle eleverne på Helsingør Gymnasium om Israel, er det i høj grad også konflikten i Mellemøsten, der kommer på dagsordenen. For ud over terrorbomber er det forbløffende, så lidt de danske elever ved om staten Israel, et land på størrelse med Danmark, også indbyggermæssigt. De fleste har hørt om en by ved navn Jerusalem og en skægget mand, som senere blev korsfæstet af romerne. Men det er stort set, hvad de ved. De bliver dog klogere i løbet af timen.

- Vores liv og kultur minder på mange måder om jeres. Vi drikker bare ikke så meget, som I gør. Øl og sprut er meget dyrt i Israel. Men vi er normale mennesker, der bare ønsker at leve et normalt liv. Vi prøver, så godt vi kan, på trods af krigen og frygten for, hvad der kan ske. Vi lever ikke så sikkert, som I gør, men vi forsøger alligevel at leve et normalt liv med skole og fritidsaktiviteter, fortæller israelerne og forklarer videre om nogle af dagligdagens besværligheder i et land, hvor der næsten dagligt står terror og krigshandlinger på menukortet.

- Vi prøver så vidt muligt at undgå offentlige busser, og vi kan ikke opholde os befolkede steder uden at føle os utrygge. Der er sikkerhedsvagter overalt, på skoler, biblioteker, sportspladser, som gennemsøger jakker og tasker. Man mister sit privatliv.

Kulturelle dimension vigtig

Israelerne fortæller, at jøder og arabere lever meget adskilt - også indbyrdes, da de ortodokse ofte isolerer sig. Der findes dog »blandede« skoler, men disse giver ifølge eleverne ikke anledning til de store problemer. Problemet er de arabere, man ikke kender. Terrorister og fundamentalister, kalder de dem. Man kunne forestille sig, at araberne siger det samme om jøderne, og de israelske elever i Helsingør bliver da i samme ombæring også konfronteret med det omfattende bygningsværk, der endelig ikke må kaldes en mur, men et hegn, fordi kun en mindre del består af en regulær mur.

- Vi ved godt, at det ikke ser godt ud for omverdenen med »hegnet«. Men de fleste israelere er tilhængere af det, for selvmordsaktionerne er faldet markant efter opførelsen. Og det kan jo tages ned igen, når der bliver fred, forsvarer eleverne det kontroversielle »hegn«.

Selv om fundamentalister på begge sider hele tiden har bekæmpet fredsprocessen, tror eleverne dog på, at der på et tidspunkt bliver fred. Men det tager tid.

- Både vi og palæstinenserne er trætte af krigen. Tingene vil måske ændre sig med vores generation, for vi er mere villige til at gå på kompromis. Vi har erkendt, at palæstinenserne får deres egen stat - og selvfølgelig skal de også have det; ethvert folk har ret til at have deres eget land. Ligeledes har mange af palæstinenserne og en stor del af den arabiske omverden accepteret, at Israel eksisterer og også vil gøre det i fremtiden. Nu kan vi eksempelvis tage på ferie til Egypten, hvilket havde været umuligt for få år siden.

De danske elever på Helsingør Gymnasium, især de der har været værter i udvekslingen og selv skal en tur til Israel næste forår, giver næsten samstemmende udtryk for, at samværet med israelerne har givet dem et mere nuanceret syn på situationen i jødernes forjættede land.

- Det er jo netop det, der sker i enhver kulturudveksling. Fordommene nedbrydes, og man lærer, at ikke alt handler om politik. Sidste år deltog en af vores palæstinensiske elever eksempelvis i udvekslingen. Vi var lidt nervøse for, hvordan det skulle gå, men det endte i fryd og gammen, fortæller lektor Otto Rühl fra Helsingør Gymnasium.

Han har gennem årene oplevet, at de danske lærere og elever har ændret en smule opfattelse af Israel, blandt andet under besøgene i Israel, hvor de på skolerne har set mindetavler for elever, der er omkommet ved terror. En stærk oplevelse. Omvendt tror han også, at israelerne har lært noget ved at opleve det danske, gymnasiale system, hvor hudfarver og religioner ingen steder er adskilt.

Også for en af de israelske lærere, Nir Tsoran, der har været med til udvekslingen med Helsingør Gymnasium igennem alle ti år, er den kulturelle dimension vigtig. Og selv om der også i Israel er kraftig debat og kritik af mange af regeringens handlinger, er det sundt for eleverne at opleve, hvordan der ses på deres land andre steder.

- Kritikken af Israel i danske og europæiske medier generelt overrasker mig ikke. Jeg synes dog, at tonen de seneste år er blevet væsentlig hårdere. Det er lidt foruroligende. Folk glemmer, at det ikke var Israel, der startede denne krig. Men vi vil have lov til at forsvare os, siger Nir Tsoran.