Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø, undervisningsordfører for Venstre Anni Matthiesen og direktør i DEA Stine Vrang Elias mener, at uddannelsespresset på unge er for stort.

Uddannelsesdebat: Vores negative omtale af frafald er gået for langt

Vi skal lette presset på de unge ved at tale om uddannelse på en ny måde, og det skal være mere fleksibelt at skifte ungdomsuddannelse. Det var flere 'uddannelsesfolk' enige om på folkemødedebat.

Om du går i gymnasiet eller tager en erhvervsuddannelse, er ikke så vigtigt, for du har muligheden for at vælge om. Og hvis du finder ud af, at stx ikke var noget for dig, så kan du stoppe og tage en hf senere.

Forældre, vejledere, skoler og hele samfundet skal droppe alvorssnakken om, hvor vigtigt det er at vælge den rigtige uddannelse lige efter folkeskolen. For det er nemlig ikke jordens undergang at vælge den forkerte ungdomsuddannelse. Og det er ikke et problem først at tage en studenterhue og derefter finde ud af, at du også vil have en erhvervsuddannelse.

Vi skal ikke slæbe de unge gennem en uddannelse, hvis de har valgt forkert

Stina Vrang Elias, direktør
Tænketanken DEA

Det var nogle af de pointer, som kom frem, da uddannelsestænketanken DEA holdt debat på Folkemødet på Bornholm om blandt andet pressede unge og valget af ungdomsuddannelse.

“Jeg mener, vi er gået for langt i snakken om, at frafald altid er noget forkert. Vi skal ikke slæbe de unge gennem en uddannelse, hvis de har valgt forkert,” sagde Stina Vrang Elias, som er direktør i DEA.

Hun pointerede, at frafaldet netop kan føre til, at den unge havner på den rette hylde bagefter.

Hun opfordrede til, at vi omtaler uddannelsesvalget for de unge lidt mindre dramatisk.

“Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse, men måske skal vi sige til de unge, at de skal tage uddannelse hele livet, og det er ikke så vigtigt, hvad de vælger første gang,” sagde hun.

Unge presser sig selv
I panelet sad også to personer, som uddanner de unge: direktør for Campus Bornholm Inge Prip og formand for for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø, som også er rektor på Gefion Gymnasium i København. Begge var enige i, at mange unge i dag er pressede, men også at presset i høj grad kommer fra dem selv. Valget af ungdomsuddannelse og efterfølgende at få de rigtige karakterer er en del af den kultur, sagde de.

“Jeg er blevet overrasket over, at især mange piger er pressede og bliver henvist til psykolog, lider af stress og depression. De unge er blevet hårdere ved sig selv, men det skyldes også, at konkurrencen om at komme ind på de videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet er blevet hårdere,” sagde Inge Prip.

Birgitte Vedersø pegede på, at mange unge generelt lægger et stort pres på sig selv og valg af uddannelse bliver en del af det pres.

“Unge tager ansvaret på sig for at blive den mest perfekte udgave af sig selv, og valg af uddannelse er en del af det pres,” sagde hun.

Du kan gå den her vej eller den her vej, og så kan du også skifte undervejs, hvis du får lyst til det.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Brug for fleksibilitet
Begge to pegede på, at det både for de unge og for samfundet vil være gavnligt med en større fleksibilitet mellem ungdomsuddannelserne, og så skal kulturen ændres, så det ikke opleves som et nederlag at skifte uddannelse undervejs.

“Frafald er ikke godt, når det opleves som et nederlag for den unge. I grundskolen og i vejledningen skal man i højere grad sige til den unge: Du kan gå den her vej eller den her vej, og så kan du også skifte undervejs, hvis du får lyst til det,” sagde Birgitte Vedersø.

Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse, men de behøver ikke i folkeskolen tage stilling til, om de skal være læge eller klejnsmed, påpegede hun. 

Inge Prip har på Campus Bornholm alle ungdomsuddannelser under samme tag. Det mener hun er en fordel i forhold til at kunne vejlede de unge mod den rette uddannelse, men hun savner en større fleksibilitet mellem ungdomsuddannelserne i Danmark.

“For eksempel kunne vi godt samkøre nogle hold på eux og gymnasiet. Større fleksibilitet vil gøre det mindre dramatisk at skulle skifte uddannelse,” sagde Inge Prip, som også pegede på, at unge kunne få en form for merit for nogle fag, hvis de skifter mellem to ungdomsuddannelser.

Politisk ansvar for unges pres
Christiansborg var også repræsenteret i panelet. Anni Matthiesen er undervisningsordfører for Venstre, og hun noterede ideer ned på sin blok under debatten.

Hun mener, at politikerne skal tage alvorligt, at flere unge ifølge hende er stressede og pressede.

“Det er vi som ansvarlige politikere nødt til at tage fat i, og det er der også kommet mere fokus på på tværs af partierne i Folketinget. Der er ikke en enkelt ting, som kan løse problemet,” sagde hun.

Hun roste sin egen partifælle og fungerende uddannelsesminister Tommy Ahlers, som eksempelvis har talt positivt om at lave fejl, mens man uddanner sig.

Hun talte også om at se på, om ungdomsuddannelsessystemet kan opbygges på en ny måde. Hun pegede på, at især valget af erhvervsuddannelse kan være svært at overskue for elever og forældre.  

“Jeg vil gerne se på, om man kan lave et system, hvor de unge kommer ned i en fælles uddannelsestragt og efter et halvt år vælger ungdomsuddannelse,” sagde hun.