Trivselseksperter om bingo og bagedyst: Gymnasier gør det eneste rigtige

Mange gymnasier gør lige nu en stor indsats for at mindske elevernes ensomhed og længsel efter fællesskabet. Fagfolk roser skolerne.

Trivslen og motivationen er i bund hos mange gymnasieelever i øjeblikket, hvor nedlukning og onlineundervisning kører på 7. uge. En del gymnasier skruer derfor op for aktiviteter, der har fokus på det sociale – både i undervisningen og efter skoletid.

Og det er det eneste rigtige at gøre lige nu, mener to eksperter i unges trivsel. For kun på den måde kan man give eleverne en smule af det fællesskab, de savner, og mindske følelsen af ensomhed.

”Det er den eneste måde at øge elevernes trivsel på lige nu,” siger mentaltræner og stressrådgiver Thomas Pape, der i mange år har arbejdet med gymnasieelever og studerendes trivsel.

Alle lærere er i denne særlige periode nødt til at tage opgaven med at sikre elevernes trivsel på sig, mener han. 

”Bruger man lidt af undervisningstiden på at dele sine egne tanker om situationen og høre, hvad eleverne har på hjerte, kan man gendanne lidt af fællesskabet.”

”Forleden bagte min datter og hendes klassekammerater i 2.g kage online i matematiktimen. Det faglige udbytte var næppe så højt som normalt, men det er så vigtigt, at man i denne tid kombinerer det faglige med det sociale,” siger Thomas Pape.

Han foreslår, at lærerne opfordrer eleverne til at lave lektier og gå ture sammen i små grupper.

”Eleverne har brug for et skub. Det er sværere at holde fast i det sociale ansvar, man føler over for den stille eller sårbare klassekammerat, når man ikke er fysisk sammen i klassen,” siger han.

Nødt til at gøre noget ekstra
På de sociale medier kan man lige nu se flere af de initiativer, som lærere og rektorer har sat i gang ude på gymnasierne. Der er fredagscafé, bingo og ”Den store bagedyst” for hele skolen på Teams. Lærere, der arrangerer løbeture og kreative fritidsaktiviteter online. Rektorer, der kører ud med goodiebags og søde hilsner til eleverne. Og lærere, der ringer til dem, der har det særligt svært. 

Det glæder Kristine Hecksher, der er chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og følger elevtrivslen på landets gymnasiale ungdomsuddannelser tæt. Ligesom Thomas Pape mener hun, at gymnasierne er nødt til at gøre noget ekstra for at passe på eleverne.

”Der er brug for alle de aktiviteter, der på den ene eller anden måde kan få eleverne til at føle, at de er en del af et fællesskab,” siger Kristine Hecksher

Ensomhed er ikke noget lille problem, man bare lige catcher op på, når krisen er ovre.

Thomas Pape
Mentaltræner og stressrådgiver

Det at føle et tilhørsforhold til en gruppe er ifølge forskningen helt afgørende for at trives, forklarer hun.

”Der er mange fællesskaber på en skole, når man er der fysisk. Det store med alle elever, det mindre med ens egen klasse og så videre. Men de forsvinder, når man sidder alene foran skærmen derhjemme,” siger Kristine Hecksher.

Hun peger på, at det snart er et helt år, at elevernes fællesskab har været under pres. Både under forårets corona-nedlukning og nu, men også i perioden, hvor eleverne var tilbage på skolen, men ikke måtte ses på tværs af klasser.

Flere med depression og angst
Nedlukningen af gymnasierne og de øvrige coronarestriktioner rammer eleverne hårdt, fordi det begrænser det sociale liv, der er så vigtigt, når man er ung, påpeger Thomas Pape.

”Gymnasiealderen er en særlig sårbar tid. Det er i de år, man skaber sin identitet, og det kan man kun gøre i samspil med andre. Når fællesskabet mangler, er man overladt til sine egne tanker og følelser.”

Han mener, at der politisk er alt for lidt fokus på de negative konsekvenser, den lange nedlukning af skolerne har for de unge.

”Ensomhed er ikke noget lille problem, man bare lige catcher op på, når krisen er ovre,” siger han. 

Allerede før corona viste alle statistikker, at de 16-24-årige er den aldersgruppe, som har det mentalt dårligst, fortæller Thomas Pape. I sin egen klinik i Aarhus ser han i denne tid endnu flere gymnasieelever med depression og angst, end han plejer, og hans kolleger oplever det samme mønster. 

Da han i sidste uge holdt foredrag online om motivation for elever og lærere på Aarhus Katedralskole, lavede han en hurtig undersøgelse blandt eleverne. Hans spørgsmål var: Hvad dræner din motivation lige nu? 363 eleverne svarede via deres mobil, og stort set alle svar handlede om ensomhed og mangel på fællesskab.

”Derfor er det så vigtigt, at gymnasierne reagerer nu,” siger Thomas Pape. 

Makkerordning og klassens time
Normalt er den gode klasserumskultur alfa og omega for elevernes trivsel. Derfor gælder det for lærerne om at overføre så meget som muligt af det, de normalt gør for at sikre gode relationer, til den virtuelle undervisning, mener Kristine Hecksher.

Hun anbefaler, at lærerne prioriterer gruppearbejde højt og laver brain breaks, walk and talks og en makkerordning, hvor eleverne skal holde lidt særligt øje med en eller to af deres klassekammerater. Det vil også være en god idé at holde klassens time og tale med eleverne om, hvordan de trives, og hvad der kan øge deres motivation, nævner hun.

”Hvis man ikke nøjes med at tage snakken i plenum, men også i mindre grupper, kan man måske også få de stille og sårbare elever på banen.”

Der er mange fællesskaber på en skole, når man er der fysisk. 

Kristine Hecksher, chefkonsulent
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Hun anbefaler, at man både i gruppearbejdet og undervisningen generelt giver plads til, at eleverne lige kan tale med hinanden om, hvordan det går, inden de går i gang med det faglige.

”Et sådant lille rum vil minde lidt om et frikvarter,” siger Kristine Hecksher.

Selvom der umiddelbart går tid fra det faglige, er det givet godt ud. For trivsel og motivation er en forudsætning for læring, fastslår hun.

Intro en gang mere
Elevernes humør vil sikkert stige, når de må vende tilbage til det fysiske klasseværelse, men der vil fortsat være behov for, at skolerne sætter ind med tiltag, der øger trivslen, fastslår de to eksperter.

”Alt kører ikke bare, når man er tilbage. Der skal sættes massivt ind i forhold til dem, der hænger mest trivselsmæssigt, og man skal finde ud af, hvordan man sammen får løftet hinanden videre,” siger Thomas Pape.

Både han og Kristine Hecksher mener, at der især kan være et reparationsarbejde i 1.g-klasserne, fordi nedlukningen kom kort tid efter, at eleverne var begyndt i deres nye studieretningsklasse. 

”Der er sikkert nogle introtiltag, der skal rebootes, og så gælder det i det hele taget om at få skruet op for alle tænkelige aktiviteter, der kan skabe fællesskab,” siger Kristine Hecksher.