Trine og Tim er både studenter og faglærte: Det har været den rigtige vej for os

Trine Hyldig Christensen og Tim Jensen har begge kombineret en studentereksamen med en erhvervsuddannelse. Det har de ikke fortrudt.  

Da Trine Hyldig Christensen var færdig med 10. klasse, var hun sikker på, at handelsgymnasiet skulle være næste stop. At tage en erhvervsuddannelse var ikke i hendes tanker.  

”Det overvejede jeg slet ikke. På det tidspunkt føltes det som et alt for konkret valg. Gymnasiet var en bredere uddannelse, hvor jeg ikke lukkede nogen døre,” siger Trine Hyldig Christensen.

Men da hhx-studenterhuen var kommet i hus i 2013, gik hun i gang med en erhvervsuddannelse som kontorassistent. Inden var hun begyndt på en professionsbachelor indenfor administration, men droppede ud, fordi hun ikke kunne overskue tre et halvt års studier.

”Da jeg blev tilbudt en elevplads på min gamle handelsskole, var det oplagt for mig at tage en kontorassistentuddannelse. Jeg gad ikke bruge tre år til uden at vide, hvordan et kommende job ville være i virkeligheden,” fortæller Trine Hyldig Christensen.

I dag er hun færdiguddannet og sekretær på Aalborg Handelsskole. 

Højere jobchancer og løn
En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at faglærte, der har taget en studentereksamen, står stærkere på arbejdsmarkedet end kolleger uden den hvide hue. Både chancen for at få job og lønnen er højere, viser analysen.

Læs: Studenterhue får faglærte til at klare sig bedre

Hver femte faglærte, der blev uddannet i 2015, havde forinden taget en studentereksamen.

Gymnasiet var en bredere uddannelse, hvor jeg ikke lukkede nogen døre.

Trine Hyldig Christensen, hhx-student
Sekretær på Aalborg Handelsskole

Det er især uddannelser inden for handel og kontor, der lokker studenterne til. De handels- og kontoruddannede studenter tjener op til 14.000 kroner mere om året end deres kolleger uden studenterhue.

Ifølge analysen fra AE havde hele 43 procent af de nyuddannede faglærte i butikker og på kontorer i 2015 en studentereksamen med i bagagen. I andre brancher er andelen af studenter mellem 10 og 17 procent.

Hf-student og snart klejnsmed
22-årige Tim Jensen er også i gang med at føje en erhvervsuddannelse til den hvide hue. Han blev hf-student i 2016 og er i dag i lære som klejnsmed.

Efter 10. klasse begyndte han først på uddannelsen til it-supporter - mest fordi han gik op i computerspil, som han selv siger. Men han kunne ikke finde en praktikplads, og så begyndte han på hf.

”Jeg tænkte, at hf var en uddannelse, der ville åbne mange muligheder. Min mor syntes også, at det var en god idé,” siger Tim Jensen.

Da han var færdig med hf, fik han lyst til at blive smed. Han ville gerne lære at skabe noget med hænderne. Det motiverede ham også, at der var udsigt til at blive en efterspurgt arbejdskraft og få en god løn.

”Jeg er rigtig glad for det. Det er fedt at møde op på arbejde hver dag og lave noget, man kan lide,” siger Tim Jensen. 

En vej til flere faglærte
I de seneste år har der været hård kritik af de unge, der både tager en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. Unødvendig dobbeltuddannelse og alt for dyrt samfundsmæssigt, har kritikken lydt fra politisk side.

På samme tid er der bred enighed om, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i Danmark. I flere år har politikerne ønsket, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse, men trods mange tiltag er søgningen kun steget nogle få procent.

På hf lærte jeg at arbejde sammen med andre og tale med alle typer mennesker. Det bruger jeg i dag, når jeg skal ud til kunder.

Tim Jensen, hf-student
I lære som klejnsmed

Flere i uddannelsesverdenen peger derfor på, at politikerne skal holde op med at problematisere, at nogle unge både tager en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. Det kan tværtimod være vejen til at få flere faglærte, lyder meldingen. 

”Skal vi have flere faglærte i Danmark, bliver politikerne nødt til at overveje, om der skal være flere veje til en erhvervsuddannelse,” siger Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelserne hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Ingen omvej
Trine Hyldig Christensen og Tim Jensen fortryder på ingen måde, at de tog en gymnasial uddannelse først. De ser det ikke som en omvej, for årene på henholdsvis hhx og hf har givet dem en række faglige og sociale kompetencer, som de ikke ville være foruden.

”De tre år på gymnasiet gav mig rigtig meget. Dels blev jeg mere moden og klogere på mig selv, dels lærte jeg nogle faglige ting, der har været en fordel for mig. For eksempel var jeg allerede vant til at arbejde med Excelark, da jeg startede i lære,” siger Trine Hyldig Christensen.

Hun er også glad for at have fået undervisning i erhvervsøkonomi, afsætning og it på et højere niveau end det, hun mødte på kontorassistentuddannelsen.

Tim Jensen kan mærke, at han blandt andet trækker på det, han har lært i matematik og engelsk.

”Jeg har tit brug for at kunne regne noget i hovedet og læse en manual til en maskine på engelsk. Det lærer man ikke på grunduddannelsen til smed,” siger han.

De to år på hf har også modnet ham og styrket hans sociale egenskaber, fortæller han.

”På hf lærte jeg at arbejde sammen med andre og tale med alle typer mennesker. Det bruger jeg i dag, når jeg skal ud til kunder,” siger Tim Jensen, der er færdig som klejnsmed om tre år.