Kun omkring halvdelen af landets gymnasier har formuleret en strategi for talentudvikling, viser en ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd.

Tre rektorer: Talentstrategier er vores ansvar

Talentarbejdet skal sættes i system, og ansvaret skal placeres hos ledelsen. Sådan lyder det fra flere rektorer. Undersøgelse har netop vist, at det langt fra er tilfældet på alle gymnasier.

Kvaliteten af talentarbejdet får et løft, når man har formuleret en strategi for de ekstra tiltag. 

Sådan lyder det fra flere rektorer. Man får en mere systematisk indsats, når man har en målsætning og ved, hvem der har ansvaret, mener de. 

En af dem er Lotte Büchert, rektor på Slagelse Gymnasium. Her har man i de seneste to-tre år haft en målrettet talentindsats forankret hos ledelsen. Inden var indsatsen mere tilfældig og byggede især på enkelte læreres engagement.

”Da flere og flere talenttilbud voksede frem, var der brug for at få koordineret indsatsen og forankret arbejdet hos ledelsen. Det var vigtigt at få skabt struktur og overblik,” siger Lotte Büchert.  

I dag er det en uddannelsesleder, der har det daglige ansvar for talentarbejdet på skolen. Hans opgave er blandt andet at gå ud i alle klasser og infomere om skolens talenttilbud, finde lærere, der har lyst til at stå for skolens masterclasses i dansk, matematik, engelsk, fransk og tysk samt holde møder med de elever, der deltager i talentaktiviteter.

For at følge op på indsatserne og vurdere udbyttet laver han hvert år fokusgruppeinterview med elever og lærere.

”Så finder vi ud af, om der er noget, vi skal justere på,” siger Lotte Büchert.

Da flere og flere talenttilbud voksede frem, var der brug for at få koordineret indsatsen og forankret arbejdet hos ledelsen.

Lotte Büchert, rektor
Slagelse Gymnasium

Men det er langt fra alle steder, at indsatsen er så systematisk. En ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd har netop vist, at kun omkring halvdelen af landets gymnasier har formuleret en strategi for talentudvikling på skolen.

Læs: Gymnasiers talentarbejde er for tilfældigt

Plan er afgørende
Uden en overordnet plan bliver talentindsatsen for tilfældig og for afhængig af enkelte læreres initiativ, lyder kritikken fra VIVE. Kritikken går også på, at mange skoler ikke følger op på deres talentindsatser og derfor ikke kender udbyttet af den. 

Maja Bødtcher-Hansen, der er rektor på Frederiksberg Gymnasium, er enig i behovet for, at talentarbejdet bliver sat i system.

”Vi har to lærere, der er talentkoordinatorer. De har overblik over talentprogrammerne og sørger for, at samtlige lærere er opmærksomme på, at de dygtige elever får de rette tilbud,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Uden en plan for talentarbejdet kan man ikke udvikle indsatsen på længere sigt og få den forankret i skolens overordnede strategi.

Maja Bødtcher-Hansen, rektor
Frederiksberg Gymnasium

De to talentkoordinatorer er i tæt dialog med ledelsen.

”I mine øjne er det bedst, at det er lærerne, der bærer indsatsen, da de er tættest på eleverne,” siger hun.

Men lærerne kan ikke stå med det alene. Organisering af talentarbejdet er helt klart en ledelsesopgave, mener hun.

”Uden en plan for talentarbejdet kan man ikke udvikle indsatsen på længere sigt og få den forankret i skolens overordnede strategi,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Del af handlingsplan
Siden 2010 har alle gymnasier haft pligt til at etablere særlige tilbud til de mest talentfulde elever.

Også Jan Vistisen, rektor på Herlev Gymnasium og HF, mener, at det er en ledelsesopgave at få organiseret talentarbejdet.

”Vores talentindsats er forankret i ledelsen og er en del af skolens handlingsplan og strategi,” siger han.

Arbejdet med de forskellige talentaktiviteter er i hverdagen fordelt på en gruppe lærere, der får timer til det.

”Når lærerne har samtaler med deres nærmeste pædagogiske leder om deres opgaveportefølje, er det naturligt, at man også runder talentarbejdet og snakker om udbyttet af det, og hvordan det i det hele taget går,” siger Jan Vistisen.

Når ledelsen på gymnasiet en gang om året gør status og laver en handlingsplan for indsatsområder i det kommende år, omfatter det også talentaktiviteterne.

”Selvfølgelig evaluerer vi vores talenttilbud. Men fordi vi ved, hvad vi vil og har en systematisk indsats på området, er der nogle diskussioner, vi slipper for at tage hvert år,” siger Jan Vistisen.

Vores talentindsats er forankret i ledelsen og er en del af skolens handlingsplan og strategi.

Jan Vistisen, rektor
Herlev Gymnasium og HF

Vigtigt med bredt tilbud
De tre gymnasier giver både ekstra udfordringer til deres talentfulde elever på skolen og udenfor skolen.

Skolerne laver selv særlige projekter, studiekredse og masterclasses i forskellige fag. Udenfor skolernes regi deltagerne eleverne i konkurrencer som Georg Mohr, Unge Forskere og Forskerspirer samt særlige forløb hos Akademiet for Talentfulde Unge og Science Talenter.

Det afgørende er, at talentindsatsen er organiseret, så der er nogen, der tager ansvar for den og sørger for, at alle elever og lærere ved, hvilke tilbud der er. Om ansvaret i hverdagen ligger hos en leder, et par lærere eller et lærerteam er mindre vigtigt, lyder det fra de tre rektorer.

Undersøgelsen fra VIVE viser, at gymnasierne især prioriterer talentudvikling i matematik og de naturvidenskabelige fag højt, mens det halter mere indenfor samfundsfag, sprogfagene og de kreative fag.

Det er ærgerligt og forkert, mener Jan Vistisen.

”Det er en helt bevidst satsning hos os, at vi har talenttilbud til alle. Som alment gymnasium skal man have mange forskellige varer på hylderne - både når det gælder fag og talenttilbud,” siger Herlev-rektoren.

Andet end priser og diplomer
På Frederiksberg Gymnasium er der også fokus på, at alle fag kommer i spil. I det seneste år har skolen desuden arbejdet med at brede talentbegrebet mere ud, så det ikke nødvendigvis handler om noget med diplomer og priser, fortæller Maja Bødtcher-Hansen.

”Vi afprøver i øjeblikket lidt utraditionelle ting. For eksempel løser de elever, der har vist særligt talent for design og kommunikation, nu små kommunikationsopgaver for skolen og bliver lønnet for det. Og eleverne i vores elevråd, der typisk er gode til noget med organisation og projektledelse, vil vi have til at stille opgaverne til vores innovationsprojekter.”

Kun fem procent af rektorerne, der medvirker i undersøgelsen fra VIVE, mener, at talentarbejdet smitter af på de almindelige elever og den almindelige undervisning.

Maja Bødtcher-Hansen nikker genkendende til problemet.

”Vi er i gang med at finde ud af, hvordan vi kan få talentarbejdet ind i undervisningen uden at sige til eleverne: Kom og fortæl dine klassekammerater hvor klog du er!”

Indsatsen er et led i at få talentarbejdet indarbejdet i skolens profil ’Kompetent medborgerskab’.

”Vi snakker meget om, at en del af at være talentfuld og arbejde med sit talent også er at dele det med fællesskabet. Vi stiller særlige muligheder til rådighed for de talentfulde elever – de skal så give noget tilbage til skolen,” siger Maja Bødtcher-Hansen.