Tillidsrepræsentanter: Det betyder OK 21 for vores skole

Den nye overenskomstaftale påvirker skolerne forskelligt. Tillidsrepræsentanter fra tre gymnasier med henholdsvis tidsregistrering, en forståelsesaftale og en lokal arbejdstidsaftale fortæller om opstart og konsekvenser.

Den 1. april trådte en ny overenskomstaftale for gymnasielærerne i kraft. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har især haft fokus på, at aftalen skulle give lærerne en mere jævn arbejdsbelastning og skabe mere åbenhed og transparens om opgavefordelingen.

Men hvordan har skolerne taget hul på arbejdet? Tre tillidsrepræsentanter fortæller, hvordan aftalen påvirker deres skole.   

På Ikast-Brande Gymnasium er man i fuld gang med at drøfte, hvordan man kan få implementeret OK 21. Tillidsrepræsentant Morten Backenhaus tror på, at den nye aftale kan bruges til at få en større gennemsigtighed, når det gælder arbejdsopgaver og –tid.

”Vi er ikke i mål, men i gang med en proces. Ledelsen lytter, og vi har fået talt om det på en anden måde end tidligere, Jeg tror på, at vi kan nå frem til noget, som begge parter kan acceptere,” siger han.

På et GL-klubmøde i maj skrev lærerne ned, hvad de kunne tænke sig, at der blev gjort i forhold til åbenhed og jævn arbejdsbelastning, og hvad fordelene ville være for henholdsvis lærere og ledelse. De vigtigste punkter har Morten Backenhaus fremlagt for ledelsen, og i denne uge fortsætter processen. På fredag har ledelsen nemlig indkaldt GL-klubbestyrelsen, der tæller TR, TR-suppleant, PR-formand og tre valgte lærere, til en videre drøftelse.

Uden tal kan man ikke sikre sammenhæng mellem tid og opgaver.

Morten Backenhaus, TR
Ikast-Brande Gymnasium

I forhold til den løbende dialog, der skal være mellem leder og lærer, er det væsentligste for lærerne, at der bliver skrevet et referat, og at konklusionen omkring tidsforbrug og opgaver kommer med, forklarer Morten Backenhaus.

”Der vil være mindre risiko for, at lærer og leder går derfra med forskellige opfattelser af konklusionen. Det skal være klart, hvad man talte om på det foregående møde, og det vil kunne hjælpe ledelsen med fordeling af ad hoc-opgaver i løbet af året,” siger han.

Ikke til at gennemskue uden tal
Lærerne på Ikast-Brande Gymnasium har allerede i dag en samtale om deres opgaveportefølje med deres nærmeste leder, men problemet er, at ledelsen ikke har sat tid på den enkelte opgave, forklarer Morten Backenhaus.  

”Vi vil gerne have tal på opgaverne – det kan være frustrerende for den enkelte lærer ikke at kunne gennemskue omfanget af ens opgaveportefølje. Uden tal kan man ikke sikre sammenhæng mellem tid og opgaver,” siger han og fortsætter:

”Får vi tal på, kan lederne bedre se, når en lærer har for mange opgaver, ligesom det vil hjælpe den enkelte lærer med at vurdere, hvad han eller hun kan overkomme.”

Selvom der er gode formuleringer i OK 21, mener han, at det allervigtigste er dialogen og samarbejdet mellem lærere, TR og ledelse i hverdagen.

”I sidste ende handler det om, hvordan man tolker det ude på den enkelte skole,” siger Morten Backenhaus.

Pinder ting mere ud
På Roskilde HTX er der allerede en høj grad af dialog og åbenhed om arbejdsopgaver og tidsforbrug, og derfor medfører den nye overenskomstaftale ikke de helt store forandringer for lærerne, fortæller tillidsrepræsentant Mette Bendix Lomholt.

”Vi gør meget af det i forvejen,” siger hun.

Der er en forståelsesaftale mellem ledelsen og TR med såkaldte ”forventningstal”, og lærerne bruger tidsregistrering. Man har en forberedelsesfaktor og en rettereduktion, og der er sat tid på alt lige fra SOP-arbejdet og efteruddannelse til rollen som kontaktlærer og deltagelse i diverse udvalg. Alle tal ligger i et regneark, som alle har adgang til. Og alt er lagt ind i den enkelte lærers arbejdsplan.

”Sådan har det været, siden vi fik ny ledelse for to år siden. Inden var alting meget lukket og uigennemskueligt,” fortæller Mette Bendix Lomholt.

Ledelsen synes, at der allerede er mange samtaler med den enkelte lærer.

Mette Bendix Lomholt, TR
Roskilde HTX

Men der er ting omkring jævn arbejdsbelastning og transparens, som OK 21 ”pinder mere ud”, forklarer hun. Inden sommerferien talte hun med rektor om, hvordan de forstår de nye formuleringer.

”Hos os bliver fagfordeling og opgaveplaner sendt i høring i foråret, og så kan alle melde tilbage og komme med skema- og holdønsker. Så bliver det rettet til og sendt ud igen. Hvis folk har brug for det, er der en direkte dialog, ellers kører det meget på skrift, og det vil vi fortsætte med,” siger Mette Bendix Lomholt.

I tvivl om løsning
Ifølge den nye aftale skal der være en løbende dialog mellem leder og underviser, og timeforbruget skal godkendes mindst hvert kvartal.

”Den har vi bokset lidt med. Ledelsen synes, at der allerede er mange samtaler med den enkelte lærer. Lige nu er vi landet på, at ledelsen hvert kvartal skal kigge på folks tidsregistreringer i forhold til de forventede tal og lave en opgørelse. De, der ligger på vippen, vil få at vide, at de kan komme ind og få en snak. De, der ligger langt over, bliver inviteret til et møde,” fortæller Mette Bendix Lomholt.

Hun er i tvivl, om det er den rigtige løsning, og hun har sagt til ledelsen, at de skal være opmærksomme på, at der kan være lærere, der ikke tør sige, hvis de har et problem.  

”For dem vil det være bedst, hvis samtalerne er obligatoriske og ikke noget, de selv skal vælge til og fra.”

Hun oplever, at ledelsen er lydhør, men at man gerne vil prøve den anden model af først.  

Selvom der er gode og brugbare formuleringer i OK 21, bliver det dog svært at komme den skæve arbejdsbelastning til livs, mener Mette Bendix Lomholt.

”Problemet er, at eux-undervisningen primært ligger i foråret. De lærere, der er hårdt spændt for der, prøver vi at give en grundforløbsklasse i efteråret, som de ikke skal køre videre med. Men det er ikke tilstrækkeligt, for eux-holdene er meget timetunge,” siger hun.

Løbende dialog
Den nyeste overenskomstaftale har heller ikke fyldt meget på lærerværelset på Det Blå Gymnasium i Haderslev. Det fortæller tillidsrepræsentant Rune Hestbech. For her har lærerne en lokal arbejdstidsaftale.

“Vi er med vores lokalaftale allerede mere end i mål med det, som OK 21 lægger op til. Men det er da rart, at lærere andre steder også kan få bedre forhold,” siger han.

På Det Blå Gymnasium har man skabt mere åbenhed og gennemsigtighed ved at have faste normer for størstedelen af lærernes arbejde. Det betyder, at der er tid på undervisning, forberedelse, rettearbejde og løse opgaver.

“Vi har fået en ny ledelse, der er dygtig til at planlægge, så vi har planlagt omkring 95 procent af opgaverne ved årets start. Dermed kommer der ikke så mange overraskelser i løbet af året. Vi forsøger at undgå skæv arbejdsbelastning og nedbringe overtid,” fortæller Rune Hestbech og tilføjer:

“Ledelsen er meget åben omkring planlægningen og bruger os tillidsrepræsentanter som sparringspartnere.”

Jeg oplever, at ledelsen ser TR som en ressource og indimellem en buffer.

Rune Hestbech, TR
Det Blå Gymnasium

Strukturen omkring lokalaftalen bærer præg af, at det er et lille lærerværelse, fortæller tillidsrepræsentanten. 

“Samtalerne om lærernes arbejdsplan foregår primært mellem TR og ledelse. Det er ikke sat i system med en fast samtale med hver enkelt medarbejder, som man måske ville gøre på en stor skole. Vi er ikke mange lærere, så jeg taler løbende med alle. Hvis folk er pressede, kommer de til mig eller ledelsen,” siger Rune Hestbech, der i starten af skoleåret netop oplevede, at en lærer kontaktede ham, fordi læreren måtte erkende, at det godkendte skema alligevel var for presset.

“Vi fik hurtigt en dialog med ledelsen, og løsningen blev at fjerne et par hold fra vedkommendes skema, som vi nu søger en timelærer til,” siger Rune Hestbech.

Strukturen giver skæv arbejdsbelastning
Der er meget fokus på dialog på Det Blå Gymnasium, hvor ledelsen og TR har mange uformelle og formelle møder. Derudover oplever Rune Hestbech, at ledelsen kan se fordelen i at have en aktiv TR.

“Jeg oplever, at ledelsen ser TR som en ressource og indimellem en buffer. Ofte kommer lærere med udfordringer direkte til mig, og det er ikke altid, at jeg involverer ledelsen med det samme, fordi jeg selv finder svar på eller løser problemet,” siger Rune Hestbech.

Han mener, at skolens lokalaftale giver de bedst mulige forhold for lærerne.

“Vi har lavet aftalen så god som overhovedet muligt, og vi har gjort alt for at skabe gennemsigtighed og bekæmpe skæv arbejdsbelastning. Men det ændrer dog ikke på, at lærerne stadig oplever spidsbelastninger indimellem,” siger Rune Hestbech og uddyber:

“Nu er det primært strukturelle ting, der giver lærerne skæv arbejdsbelastning - ting, som vi ikke kan styre på skolen som for eksempel det komprimerede grundforløb og studieområdet.”