Tidligere lærer om rådgivning: “Jeg har fået praktisk og menneskelig støtte”

Tobias Huus har erstattet klasseværelset med et kontor hos Skattestyrelsen. GL’s karriererådgivning har haft en afgørende betydning for, at han nu er ansat i en anden sektor, fortæller han.

Tobias Huus er en af de lærere, der har benyttet sig af Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) tilbud om karriererådgivning. Han er tidligere historie- og samfundsfagslærer, men har ved hjælp af karriererådgivningen fuldstændigt skiftet retning.

“Jeg vidste, det ville blive svært at få job igen. Derfor var jeg klar over, at jeg måtte søge væk, hvilket jeg fik mere og mere mod på gennem karriererådgivningen. Her snakkede vi om, hvad der var af muligheder, og hvad mine kompetencer passer til,” siger Tobias Huus.

Den tidligere gymnasielærer søgte væk fra gymnasieskolen efter ti år i det samme job, som han ikke havde mulighed for at fortsætte i. 

“Jeg valgte at søge rådgivning, fordi det var diffust og nyt for mig at søge en anden vej. Det var derfor vigtigt at tale med nogen om, hvordan jeg kunne komme ind i noget nyt,” siger han.

Han er en af de mange lærer, der har været nødsaget til at spejde efter nye græsgange som konsekvens af de seneste års afskedigelser i gymnasiesektoren.

Karriereskift er en yderst vanskelig proces uden klare veje. Det viser en ny evaluering, som GL har lavet. Evalueringen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til 480 medlemmer, som har benyttet sig af karriererådgivningen. 

Billederne af andre jobmuligheder var også slørede for Tobias Huus, der derfor blev tilmeldt karriererådgivningen, mens han stadig var i job. Han nåede derfor kun at være ledig i en måned.
Halvdelen af lærerne, der benytter sig af tilbuddene i karriererådgivningen, er netop ledige, og 18 procent søger job udenfor gymnasiesektoren. 

At bruge sine kompetencer i et nyt felt
I dag bruger han sine kompetencer på en anden måde i en helt anden sektor. Han har nemlig erstattet gymnasieskolen med Skattestyrelsen, hvor han har været fastansat som fuldmægtig siden 1. februar. 

“Jeg bruger i meget høj grad mine kompetencer fra samfundsfag og historie. Jeg forstår lovgivning og bruger meget min kildekritik, metode og overblik. Mine kompetencer er vigtige i forhold til at forstå skattelovgivning og de sager, jeg afgør. Det er meget efterforskningsarbejde, jeg arbejder med,” siger han og fortsætter:

“Der er også en del borgerkontakt, og her har jeg meget erfaring som myndighedsperson med pædagogiske evner.”

Karriereskift kan være en vanskelig proces
Ifølge evalueringen har respondenterne generelt et relativt pessimistisk billede af mulighederne for at komme i job. Karriererådgiver for Magistrenes A-kasse Tine Vesth Nielsen forklarer, at det kan være svært for gymnasielærere at se sig selv i en anden rolle. Det gælder både nyuddannede lærere og dem, der har undervist i mange år.

“Det kan være svært for nyuddannede at søge ud af gymnasiesektoren. Flere oplever at skulle opgive et arbejdsmarked, som de har uddannet sig til. For dem, der har undervist i 15 år eller mere, handler det typisk mere om, at de ikke kan forestille sig, at de kan bruges andre steder: ”Hvem vil have en aflagt gymnasielærer?” er et hyppigt spørgsmål.  Det er svært for dem at se sig selv som relevant udenfor gymnasieskolen. Hertil kommer selvfølgelig, at mange slet ikke har lyst til at forlade gymnasieskolen. Vi synes dog, at vi oplever, at flere er blevet åbne og nysgerrige i forhold til andre dele af arbejdsmarkedet,” siger Tine Vesth Nielsen og understreger, at det i høj grad er blikket på kompetencer, nysgerrighed og mod til handling, der skal i spil under karriererådgivningen.

Vi hjælper lærerne til, at de får øje og ord på deres forskellige kompetencer også i nye og andre sammenhænge.

Tine Vesth Nielsen, karriererådgiver
Magistrenes A-kasse

Hun pointerer, at lærerne har forskellige kvaliteter og interesser i deres rygsæk, og det er den enkeltes udgangspunkt, som karriererådgiverne fokuserer på.

“Vi hjælper lærerne til, at de får øje og ord på deres forskellige kompetencer også i nye og andre sammenhænge. Vi prøver at ryste ud af den enkelte, hvad deres vinkel er, og pille gymnasielærerjobbet fra hinanden i forhold til de mange forskellige opgaver, funktioner og roller, der er knyttet til at være gymnasielærer. Det er et enormt komplekst arbejde, der kræver stor kompetencemæssig bredde og elasticitet. Der skal bruges masser af helt forskellige kompetencer, som er værdifulde i mange jobs, og det er vores opgave at få lærerne til at se det og tro på det,” siger hun og fortsætter:

“Vi tager udgangspunkt i en struktureret plan og har forskellige metoder og værktøjer til at hjælpe med netop det. Vi opfordrer typisk dem til at kortlægge arbejds- og uddannelses- og aktivitetshistorie med fokus på overvejelser, vilkår, valg, mønstre og præferencer.”

Hun tilføjer, at karriererådgivningen også har fokus på sproget, fordi der typisk  - lige som indenfor andre brancher - benyttes et særligt fagsprog, som det er nødvendigt at slippe og oversætte, hvis man vil lykkes med at  gøre sig attraktiv for andre sektorer.

“Der er forskel på, om man kalder sig tidligere gymnasielærer eller erfaren formidler, eller om man bruger ordet gymnasiedidaktik eller læringsmetoder. Det handler om at kommunikere sin erfaring, så den fremstår forståelig og relevant for andre sektorer,” fortæller hun. 

Praktisk og menneskelig støtte 
Det fremgår også i evalueringen, at der skal være et tydeligere billede hos lærerne om alternative jobmuligheder. Fokus på karriereskift er derfor højt prioriteret også i kraft af, at nogle læreres fremtidige jobmuligheder ligger udenfor gymnasieskolen. GL har derfor startet et samarbejde med et konsulentfirma med henblik på at blive klogere på nye arbejdsmuligheder udenfor gymnasiesektoren. Alternative jobmuligheder var netop fokuspunkt i Tobias Huus’ rådgivning.

“Jeg havde idéer på forhånd, men det var godt at få noget realisme ind i dem. Karriererådgiveren var god til at oversætte mine kompetencer og jobannoncerne,” siger Tobias Huus.

Evalueringen viser en generel tilfredshed blandt respondenterne. Her har 65 procent svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med karriererådgivningen. 16 procent er ikke tilfredse eller slet ikke tilfredse med tilbuddene.

Rådgivningen har haft en afgørende betydning, fordi jeg meget nemt kom i job igen.

Tobias Huus, tidligere gymnasielærer
Fuldmægtig i Skattestyrelsen

Tine Vesth Nielsen tør ikke komme med klare bud på, hvad der konkret gemmer sig bag den høje tilfredshed og de 16 procents utilfredshed. Fra Tine Vesth Nielsens 'egne' kandidater er billedet, at vurderingerne af forløbet er tæt koblet til den enkeltes udfordringer. . Utilfredshed kan bunde i meget forskelligt, der spænder mellem skuffede forventninger, ’dårlig kemi’ og alt muligt derimellem, siger hun.

For Tobias Huus var rådgivningen den nødvendige støtte.

“Rådgivningen har haft en afgørende betydning, fordi jeg meget nemt kom i job igen, hvor sådan nogle som mig godt kan have svært ved at finde arbejde. Jeg nåede kun at søge meget få stillinger. Jeg har kunnet søge meget bedre, fordi jeg blev mere afklaret på få måneder om, hvad jeg kunne og ville. Jeg blev tvunget til at forholde mig til, hvilken type jeg er, og hvad min motivation er. Der var en enorm støtte i det,” siger han og tilføjer:

“Jeg var stadig fokuseret på det job, jeg var i, hvilket jeg fik hjælp til at nedprioritere. I rådgivningen sagde de, at skolen har pligt til, at du skal bruge ressourcer på jobsøgning. Det var en hjælp til at komme ud af en stilling gennem ti år. Nu var det fremtiden, det gjaldt. Jeg har fået praktisk og menneskelig støtte,” siger Tobias Huus.