Whistleblowerordning deler gymnasier

Det er langt fra alle gymnasier, der har lavet en whistleblowerordning, så eleverne har mulighed for anonymt at indberette tilfælde af seksuel chikane eller anden krænkende adfærd.

Det har regeringen ellers opfordret gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner til at gøre.

Gymnasieskolen.dk har lavet en rundspørge til 15 tilfældigt udvalgte gymnasier over hele landet. Ud af de syv skoler, der har svaret, har fire ikke etableret en whistleblowerordning.

En af dem er Hasseris Gymnasium.

”Vi har en krænkelsespolitik, og eleverne ved, at de kan gå til studievejlederne og ledelsen og tale om seksuelle eller andre krænkelser i fortrolighed. Den ordning fungerer. Derfor ser jeg ingen grund til at ændre på noget, og det gør elevrådet og lærerne heller ikke,” siger Ole Droob, der er rektor på Hasseris Gymnasium.

Han understreger, at det er vigtigt, at der bliver reageret på seksuelle krænkelser, men muligheden for at rette anonyme anklager mod hinanden er en forkert vej at gå, mener han.

”Jeg går meget ud i klasserne, så eleverne ser mig tit. Det er netop for at skabe den tillid, så de tør at komme ned på mit kontor. En whistleblowerordning kan skabe utryghed – især blandt lærerne. Man kan frygte, at den kan blive en ’gratis omgang’, som elever kan misbruge, hvis de er utilfredse med en karakter eller lignende,” siger Ole Droob, der ikke kender  nogen nordjyske gymnasier, der har indført en whistleblowerordning til eleverne.

Det har man heller ikke gjort på Vordingborg Gymnasium og HF.

”Vi bad elevrådet om at drøfte det sidste efterår, og elevernes tilbagemelding var, at de ikke ønskede en whistleblowerordning. De oplever, at de allerede har masser af muligheder for at gå til nogle, som de er trygge ved, for eksempel studievejlederne, ledelsen og vores elevcoaches,” siger rektor Jakob Stubgaard.

Brev fra STUK
I november 2020 kom regeringen med 14 initiativer til forebyggelse af seksuel chikane på arbejdsplads og uddannelsesinstitutioner. Et af initiativerne var en opfordring til at oprette en såkaldt whistleblowerordning på landets uddannelsesinstitutioner møntet på eleverne.

Før sommerferien i 2021 sendte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet et brev til alle gymnasier og øvrige uddannelser, hvor man gjorde opmærksom på opfordringen.

Skolerne skal selv stå for udformningen af whistleblowerordningen og procedurer, der sikrer, at der følges op på henvendelser. Ordningen er tænkt til både at omfatte forhold mellem elever og mellem elever og ansatte.

Hverken STUK eller Danske Gymnasier har et overblik over antallet af gymnasier, der har indført en whistleblowerordning om seksuel chikane eller anden krænkende adfærd.

Ifølge den seneste trivselsmåling fra Børne- og Undervisningsministeriet har 14 procent af eleverne oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, og i en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) i 2021 svarer hver femte kvindelige elev, at hun har været udsat for uønsket fysisk berøring af seksuel karakter fra en anden elev på gymnasiet.

Læs: Hver femte gymnasielev har oplevet uønsket berøring

Mens whistleblowerordningen til eleverne kun er en opfordring, har en whistleblowerordning til de ansatte på gymnasier og andre større private og offentlige arbejdspladser været lovpligtig siden december 2021.

Anonymitet skal være mulighed
På Allerød Gymnasium har man valgt at indføre en whistleblowerordning for eleverne.

”Dels kom der jo en opfordring fra STUK, dels synes jeg, det er naturligt, at eleverne også har den mulighed, når nu det er et krav i forhold til de ansatte,” fortæller rektor Anders Wind.

Man har valgt en løsning, hvor eleverne via et link på skolens hjemmeside kan sende en anonym indberetning. Skolen er en del af Gymnasiefællesskabet og har lagt sig op af den model, der er blevet udarbejdet her. Gymnasiefællesskabet er et administrativt samarbejde mellem en række fynske og sjællandske gymnasier om opgaver inden for it, digitalisering og jura.

Allerød Gymnasium har valgt, at det er en whistleblowergruppe bestående af en jurist fra Gymnasiefællesskabet, skolens vicerektor og tillidsrepræsentant, der screener eventuelle henvendelser. Indtil videre er der ikke kommet nogen.

Skolen har også en politik i forhold til mobning, krænkende adfærd og seksuel chikane. Her er det beskrevet, hvordan procedurerne er, hvis en elev oplever nogle af disse ting. Eleverne bliver her opfordret til at gå til enten en studievejleder, en lærer eller ledelsen.

”Eleverne ved, at whistleblowerordningen er der, men jeg kommer ikke til at reklamere for den. Jeg vil altid foretrække dialogen. Anonymiteten er problematisk. Det bliver langt sværere at håndtere sagerne, og man kan komme med anklager lidt omkostningsfrit,” siger Anders Wind.

Men omvendt kan muligheden for at være anonym være det, der gør, at en sag kommer frem, pointerer han.

”Derfor skal muligheden være der. Hvis der foregår noget, der ikke burde foregå, så skal det frem. Alle de sager om krænkelser, vi som samfund har set i de senere år, har jo vist, at de er svære at bringe frem. Mange af dem kommer med mange års forsinkelse,” siger Anders Wind.

På Campus Vejle HHX har man endnu ikke etableret en whistleblowerordning til eleverne, men rektor Thomas Dalgaard overvejer det.

”Vi har ikke fået det diskuteret endnu. Jeg tænker, at jeg vil tage det op med elevrådet. Umiddelbart synes jeg, at det er en god idé. Jeg kan godt være bekymret for det med anonymiteten, men på den anden side er vi nok i en tid, hvor den mulighed bør være der,” siger Thomas Dalgaard.