Synlig læring på Ordrup Gymnasium: Sådan gjorde vi

På Ordrup Gymnasium har de fleste lærere arbejdet med synlig læring i år. Eleverne er blevet mere fokuserede i undervisningen og bevidste om, hvad de skal lære. Men det er nødvendigt, at der bliver afsat tid til at arbejde med synlige læringsmål og teamsamarbejde, siger lærerne.

Hvad skal der til for at analysere et digt? Er jeg i stand til at se rytmen i digtet, og forstår jeg metaforerne? Mange elever på Ordrup Gymnasium er i år begyndt at forholde sig langt mere aktivt til deres egen læring, og ikke mindst hvad målene med undervisningen er. I august sidste år begyndte 21 projekter med synlig læring på skolen, og arbejdet med synlige læringsmål fortsætter til næste år.

På en glasdør ned mod en lang gang hænger et skilt på dørhåndtaget med opfordring til at vise hensyn på grund af eksamen. Stilheden på den gamle skole i Ordrup er midlertidig. Snart vil glade elever med studenterhuer skrue volumen op på maksimum.

Det er med andre ord også tiden, hvor lærerne kan se tilbage på et skoleår, som snart er slut. På biblioteket sidder tre lærere og en uddannelsesleder og gør status over et skoleår, hvor synlig læring har sat sit klare præg på lærernes undervisning.

For lærerne Ellen Rønhede Hansen, Rasmus Højlund og Jonas Mose samt pædagogisk leder og lærer Søren Keller har det været et skoleår med flere erkendelser. Oplevelsen af, at eleverne har lært og forstået mere af undervisningen. Oplevelsen af, at det kræver et godt teamsamarbejde og god tid at arbejde med synlig læring. Og oplevelsen af, at forberedelse og mange overvejelser i begyndelsen af et projekt betaler sig senere i form af glæden ved at se, at tingene lykkes.

John Hattie var begyndelsen
For halvandet år siden deltog det pædagogiske udvalg på Ordrup Gymnasium i en konference med den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie. Det blev kort fortalt begyndelsen på et forløb med synlig læring på gymnasiet, hvor stort set hele lærerkollegiet har været involveret i år.

Til næste skoleår fortsætter forløbet, og lærerne, som Gymnasieskolen møder på biblioteket, vil meget gerne fortsætte med at arbejde med synlig læring. Ikke mindst samarbejdet med de andre lærere har været inspirerende og udviklende.

Ellen Rønhede Hansen underviser i engelsk og har med to kolleger arbejdet sammen om et projekt, hvor de skulle udarbejde klare læringsmål om emnet city life.

”Vi har diskuteret, hvilke mål eleverne skal nå, og ikke mindst hvordan vi kan se, at eleverne når målene. Det var især en udfordring i begyndelsen at formulere de rigtige spørgsmål, som skal få eleverne til at reflektere over, om de har nået målene med undervisningen,” siger hun.

Udfordringer og refleksioner
Rasmus Højlund, som har deltaget i et projekt med to kolleger i samfundsfag, er enig. Arbejdet i faggruppen er afgørende for, om det lykkes at arbejde med synlige mål i undervisningen. Samtidig betød teamsamarbejdet især i begyndelsen af forløbet, at lærerne udfordrede hinanden og skabte mange refleksioner og over­vejelser om, hvad eleverne skal lære i samfundsfag, og ikke mindst hvordan de lærer, og hvordan både lærerne og eleverne kan se, om de har nået målene.

”Vi havde mange diskussioner, for eksempel om vidensmål, hvad skal eleverne vide, og hvordan skal de kunne bruge deres viden, når de laver en analyse,” siger Rasmus Højlund.

Til gengæld oplever han også, at den grundige forberedelse og diskussionerne i faggruppen gav ham en stor fordel i den daglige undervisning.

”Vores forberedelse gav mig mere ro og fokus i undervisningen. Før kunne jeg godt sidde og pløje artikler igennem for at finde den rigtige artikel til dagens undervisning. I dette forløb blev jeg mere klar på, hvad målene var med undervisningen i hver enkelt lektion,” siger Rasmus Højlund.   

Synlig læring tager tid
Tiden til forberedelse er afgørende for at lykkes med synlig læring, mener lærerne. Søren Keller, som er pædagogisk leder og projektleder i forhold til synlig læring, er enig.

”Alt pædagogisk udviklingsarbejde tager tid. Samarbejdet mellem lærerne er afgørende for, at vores projekter med synlig læring lykkes, og derfor skal der sættes tid af, så lærerne kan mødes,” siger Søren Keller, som også selv underviser og har arbejdet med synlig læring i dansk i dette skoleår.

På Ordrup Gymnasium har lærerne fået syv dage til at arbejde med projekter i synlig læring, og desuden har der været tre pædagogiske dage om synlig læring. På den måde er der blevet tid til, at lærerne har kunnet sidde sammen og planlægge forløb og undervisning.

Selv om lærerne planlægger meget og gør sig skarpe overvejelser om, hvilke mål eleverne skal nå, så handler synlig læring på Ordrup Gymnasium også om at inddrage eleverne. Eleverne skal reflektere over, hvad de skal lære, og om de også gør det.

Lærerne begynder ikke med at fortælle eleverne, hvordan de skal analysere et digt, eller hvordan de skal lave en analyse af politiske analyser. Eleverne deltager selv aktivt i at forstå og tænke over, hvordan de skal løse en opgave. På den måde bliver de også mere engagerede, og det bliver tydeligere for dem, om de når de store mål og alle delmålene, hvad enten det handler om engelsk grammatik eller dansk litteratur.

Målene ridses op dagligt
I projekterne med synlig læring på Ordrup Gymnasium begyndte næsten alle lektioner med en ganske kort status af, hvorhenne i forløbet klassen var. Hvad lærte vi sidst, hvad skal vi lære i dag, hvad er sammenhængen mellem de to lektioner?

Både i begyndelsen og afslutningen af lektionen blev målene for, hvad eleverne skulle lære, ridset op.

”Vi er gået fra barok til oplysningstiden, og hvad har det, vi har lært, at gøre med de overordnede mål for vores forløb?”

Søren Keller giver et eksempel på, hvordan det kunne lyde i begyndelsen af en dansklektion eller i slutningen af lektionen.

”Synlige læringsmål tager ikke tid fra undervisningen, det bliver en del af undervisningen, fordi eleverne deltager aktivt i at formulere mål og vurdere, om de når målene,” siger Rasmus Højlund.

Eleverne glade for klare mål
Jonas Mose mener, at eleverne har taget godt i mod synlig læring.

”I begyndelsen var jeg i tvivl om, hvorvidt synlig læring virkede. Det var lidt usynligt og abstrakt i undervisningen, men efter et halvt år kunne jeg mærke, at der skete noget, og at det rykkede ved elevernes læring,” siger Jonas Mose, der underviser i engelsk og idræt.

Han har været med til at lave elevtrivselsmålinger, og målingerne er blevet diskuteret i de enkelte klasser. Ifølge målingerne er eleverne ikke i tvivl om, at de gerne vil have synlige mål at arbejde efter.

”Det er tydeligt, at de fag, eleverne giver bedst feedback, er de fag med synlig læring. Det bliver opfattet positivt, at der er en højere grad af styring af, hvad eleverne skal nå, hvor de er på vej hen, og om de har lært det, de skal lære,” siger Jonas Mose og tilføjer, at nogle elever nærmest har klaget over de fag, hvor der ikke er synlig læring.