Synlig læring kræver ny lærerrolle

“Hvad ville I have ud af forløbet? Find jeres personlige læringsmål i portfolioen og tag stilling til, om I har opnået det, I ville,” opfordrer pædagogisk chef Anders Svejgaard Pors sit historiehold på Ørestad Gymnasium.

Skolen har de sidste par år haft fokus på synlig læring.
Et af de nye tiltag er, at alle 1.g-elever skal oprette en digital portfolio.

Det første år bruger de portfolioen i studieretnings- og A-niveaufag. Sidenhen kommer de øvrige fag med.

“Portfolioen er en struktur for at opstille nogle klare mål for undervisningen. Vi lader eleverne reflektere over egen læringsproces i forhold til de mål, vi har,” siger Anders Svejgaard Pors og uddyber:

“Det er en form for synlig læring. Det væsentligste formål er at hjælpe eleverne til at blive klar over, hvilken retning et forløb eller et fag skal tage. I den forbindelse er det meget vigtigt, at der rent faktisk bliver fulgt op på, om man lærer det, som man har intentioner om.”

Anders Svejgaard Pors bruger især portfolioen som opstart og afslutning på et forløb.

Et redskab til at knække koden
Religions- og oldtidskundskabslærer Winnie Birnbaum har været med til at starte arbejdet. Hun havde nemlig tidligere arbejdet med portfolier i forbindelse med et udviklingsprojekt om nye eksamensformer.

Læs: “Vi får for lidt læring ud af eksamen”

“Eleverne bliver klogere på, hvad de har lært, og hvordan de kan forbedre sig,” siger Winnie Birnbaum.

Hun har blandt andet brugt portfolierne i forbindelse med en perspektiveringsøvelse i oldtidskundskab. Her skulle eleverne vurdere, om de havde opnået de faglige mål.

“Det var svært for eleverne, og de bedømte sig selv hårdt,” fortæller Winnie Birnbaum, der oplever, at arbejdet med portfolioerne giver hende en større indsigt i elevernes styrker og svagheder.

Anders Svejgaard Pors nikker og forklarer, at portfolierne kan hjælpe eleverne til at udvikle et fagligt sprog for, hvad der er svært for dem.

“Vi snakker meget i gymnasiet om at få eleverne til at knække koden. Med portfolierne kan vi sige til eleverne: ‘I er nødt til at formulere, hvad I forstår og ikke forstår.’ Så kan vi lærere tage fat derfra,” siger han.

Winnie Birnbaum har også brugt portfolierne i forbindelse med et længere forløb om tragedier, hvor eleverne arbejdede i grupper.
Som afslutning mødtes hun med hver gruppe.

“Både eleverne og jeg oplevede det som meget givtigt at have en faglig samtale i en lille gruppe, hvor eleverne i høj grad selv styrede, hvad der var relevant at tale om,” siger Winnie Birnbaum.

At blive set af læreren
En af grundene til, at gymnasiet har indført portfolierne, er et ønske om at komme tættere på den enkelte elev.

“En genganger i de fleste elevtrivselsundersøgelser er, at en del elever ikke føler sig set nok af læreren  i undervisningen. De kan beskrive undervisningen som en film, de ser på, men ikke er en del af. Det prøver vi nu at handle på,” siger Anders Svejgaard Pors.

I arbejdsgruppen har de udarbejdet et koncept med en bred definition af portfolio, så det kan give mening for de forskellige fag og lærere.

“Der er sat rammer, men ikke mange specifikke krav. Det vigtigste er at have fokus på læringsmål og en synlig progression,” fortæller Winnie Birnbaum og tilføjer:

“Jeg tror, at de fleste lærere synes, at det er spændende at udfylde de rammer og udvikle undervisningen med kolleger.”  

Samtaler rykker eleverne
Portfolioen er skriftlig, men udgangspunktet har hele tiden været, at den bliver fulgt op af mundtlige samtaler.

“Jeg er virkelig glad for den direkte dialog, hvor man reflekterer sammen med eleven over det, der står i portfolioen. Det er også dér, det rykker,” siger Winnie Birnbaum, der som lærer i et lille fag oplever en stor fordel ved samtalerne.
Hun kommer meget tættere på eleverne og får en større indsigt i deres svagheder og styrker.

“Det er meget motiverende som lærer at opleve, at flere elever opnår en faglig identitet. Tidligere kunne jeg godt føle, at oldtidskundskab gik lidt hen over hovedet på nogle, der aldrig rigtigt indså, hvad man egentlig skulle i faget,” siger Winnie Birnbaum.

Synligt hvad de lærer
Skolen har også startet arbejdet med portfolier op i et forsøg på at skabe en opsamlende platform for elevernes læring.

“Portfolierne skal gerne blive et bagtæppe for elevernes læring – noget der binder tingene sammen,” siger Anders Svejgaard Pors og uddyber:

“Det har været vores erfaring tidligere, at elever var mindre motiverede, fordi de ikke syntes, at undervisningen rykkede dem. Derfor er vi nødt til at gøre det synligt, hvad de rent faktisk lærer.”

Svært at arbejde anderledes
Det er en hel anden måde at undervise på, når man skal tage udgangspunkt i synlig læring og portfolierne, fortæller Winnie Birnbaum og Anders Svejgaard Pors.

“Jeg må indrømme, at jeg ikke helt har fundet de vises sten endnu. Det er svært, fordi det er en grundlæggende indgriben i den måde, vi arbejder. Men jeg kan rigtig godt lide det, og det giver god mening i forhold til elevernes læring,” siger Winnie Birnbaum, der ser frem til at sidde med fagkollleger i refleksionsteam, så de kan inspirere hinanden.

Eleverne skal gøre arbejdet
“Det er et opgør med den traditionelle måde at tænke undervisning på. Det er ikke kun lærerne, der arbejder. Her er der mere fokus på, at eleverne også gør arbejdet,” forklarer Anders Svejgaard Pors, der understreger, at læreren ikke skal læse alt i portfolierne igennem.

“Det værdifulde er de refleksioner, som eleven gør på egen hånd under arbejdet med portfolien. De refleksioner kan lærer og elev tage udgangspunkt i en faglig samtale,” siger han.

Tidskrævende
Det er tanken, at man ikke skal bruge længere tid på det.
Men indtil nu har det været ret tidskrævende, indrømmer Winnie Birnbaum.  

“Jeg har ikke helt knækket koden i forhold til tidsforbruget. Det er jo spørgsmål om at finde ud af, hvad der er mest indbringende for eleverne. Og så må jeg lære en gang imellem at skrue ned for ambitionsniveauet,” siger Winnie Birnbaum.

Ørestad Gymnasium arbejder videre med synlig læring og portfolier.

Siden gymnasieskolen.dk har besøgt skolen, har Anders Svejgaard Pors skiftet arbejdsplads til Undervisningsministeriet.