Studieturen er en dannelsesrejse

Når gymnasieelever rejser udenlands, kan det give et gok i nødden, når sprogbarriererne driller. Men turene er også vigtige for det almendannende element i gymnasiet.

Der er mange gode grunde til at tage på studietur. Social sammenrystning af eleverne, et skifte i læringsmiljøet, nye faglige muligheder og almen dannelse er nogle af dem.

Og selv om det ikke er et krav i gymnasieloven, så er det stort set umuligt at finde et gymnasium herhjemme, der ikke tager eleverne med på studieture til udlandet.

Det er der rigtig god grund til, siger Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for landets rektorer.

”Jeg mener, studieture er vigtige, fordi de bidrager til at udvikle unge mennesker til kompetente, dannede unge, der er dygtige til at navigere i en globaliseret samtid,” siger hun og fortsætter:

”Jeg oplever, at netop studieturene er en fantastisk ramme for en mere aktiv og undersøgelsesbaseret undervisning, hvor unge dannes gennem det, Lars-Henrik
Schmidt (professor på DPU, redaktionen) kalder en individualitetsoverskridende individualitetsforsikring. Der er sket meget siden min egen gymnasietids storbyrejser.”

En dannelsesrejse
Rektorformanden er ikke alene om den opfattelse.

”Gymnasiet i dag er i sig selv en dannelsesrejse. Det er om noget kendetegnet ved at være en dannelsesinstitution. At tage en studentereksamen er at danne sig, og studieturen er i den sammenhæng en konkret dannelsesrejse,” siger Lars Geer Hammershøj, der er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og forsker i dannelse.

Han uddyber:

”Det, der ligger i begrebet dannelse, er grundlæggende at blive et menneske. Et menneske, som lever i et samfund, og som kan agere i et samfund. Dét, der er vigtigt i den sammenhæng, er at se ud over sig selv, at opdage, at der findes en større verden, at gøre sig erfaringer med andre måder at forholde sig til andre mennesker og til andre dele af verden på.”

Dannelsen er ikke blevet mindre vigtig i takt med globaliseringen:

”I dag hører man i mindre grad til i faste sammehænge, job eller klasser. Man skal finde ud af, hvor man hører til, for man møder mange forskellige fællesskaber og sammenhænge både nationalt og internationalt,” forklarer Lars Geer Hammershøj.

Lektoren mener, at studierejsen ligger i naturlig forlængelse af den overordnede dannelsesrejse igennem gymnasiets tre år. Men ikke kun destinationen spiller en rolle. Alene det at forlade de vante omgivelser er vigtigt, mener Lars Geer Hammershøj.

”At rejse gør noget ved dem, der rejser. Det ser man også med efterskoler og højskoler. Der er en værdi i, at man bor et andet sted. Man løftes ud af rutiner og praksisser for, hvordan man møder og taler med hinanden. Man er et andet sted, hvor man har mulighed for at gøre tingene anderledes,” siger han og tilføjer:

”Det gælder også i forhold til lærerne. Man ser dem agere anderledes både fagligt og socialt, og det er der et stort dannelsespotentiale i.”

Det er nemlig selve kernen af dannelsen.

”Når man bryder rutiner og vante måder at gøre tingene på, så får man en mulighed for at ændre den måde, som man forholder sig til tingene på. Mit bud på dannelse er, at det er en proces, hvor man ændrer, hvordan man forholder sig til sig selv, andre og verden,” siger Lars Geer Hammershøj.

”Et kølleslag”
Det er dog ikke kun for den almene dannelse, at studierejserne er vigtige. For sprogfagene spiller de en meget konkret rolle, fortæller Bodil Hohwü Nielsen, der er formand i Engelsklærerforeningen og engelsklærer på Risskov Gymnasium. Hun forklarer:

”Ethvert sprogstudium har det bedst i en autentisk situation.”

I Bodil Hohwü Nielsens øjne giver studierejserne en unik læringsmulighed for eleverne.

”Derhjemme kan de høre deres lærere tale engelsk. Men når de kommer til England, Irland eller USA, får de en helt anden autentisk oplevelse. Så bliver de udfordret i at forstå dialekter og accenter,” fortæller hun.

Det er sundt for eleverne, mener hun.

”Jeg havde en elev, der sagde, at vi sammen taler ’Åbyhøj-engelsk’. Når vi snakker engelsk herhjemme, bliver det lettere at forstå hinanden, fordi vi genkender idiomer fra dansk. Men vi kommer til at tale noget, som måske ikke kan forstås af en fra et engelsktalende land,” siger Bodil Hohwü Nielsen og tilføjer:

”I det autentiske sprogmøde bliver man udfordret, fordi man får en håndfast tilbagemelding på sit sprog.”

For nylig havde hun en gruppe 2.g’ere på A-niveau med til Belfast i en kombineret samfundsfags- og engelskrejse.

”Vi mødtes med en taxachauffør i slutningen af halvtredserne, der fortalte om, hvordan det var at vokse op i Belfast under konflikten. Dér skal eleverne godt nok skrue ørerne godt på. Den slags kan vi ikke genskabe herhjemme,” siger hun.

Turen blev et wakeupcall for nogle af eleverne.

”For nogle af dem er det næsten som et kølleslag, når de opdager, at de godt kunne anstrenge sig lidt mere. Så gode er de alligevel ikke, selv om de er dygtige,” konstaterer Bodil Hohwü Nielsen.

Derfor mener hun, at studieturene spiller en vigtig rolle for sprogfagene:

”Det er et utroligt vigtigt supplement til undervisningen derhjemme.”