Artikel
Stressekspert: ”Vi skal have rygepausen tilbage”
rygepause

Stressekspert: ”Vi skal have rygepausen tilbage”

Pauserne er isoleret set den bedste måde at forebygge stress på en arbejdsplads. Men pausekulturen er mange steder for ringe, mener stressekspert Einar Baldursson.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Pausen er spild af tid. Hvorfor holde pause, når vi i stedet kan bruge tiden til at svare på mails eller holde et kort møde med kollegerne?

Ifølge stressekspert Einar Baldursson har pausekulturen det rigtigt dårligt på mange arbejdspladser. Det er et alvorligt problem, fordi pauserne forebygger stress.

”Hvis jeg skal pege på en ting, som ville være den meste effektive måde at forebygge stress på danske arbejdspladser, så er det at genskabe en god pausekultur,” siger Einar Baldursson, som er forsker og arbejdspsykolog på Aalborg Universitet.

Han forsker blandt andet i, hvordan stress påvirker hjernen, og han peger på, at den sociale pause uden en mødedagsorden har en rigtig positiv effekt på os.

”Det sociale samvær med andre mennesker, som ikke handler om arbejde er godt for hjernen. Pausen giver din hjerne et øget overblik, og dermed tager pausen toppen af stressen,” siger Einar Baldursson.

Gymnasieskolen har netop i flere artikler beskrevet, at mange lærere lider af stress.

Læs: Stress: Underviserens usunde plageånd

Pauser er spild af tid
Ifølge Einar Baldursson vil stressede mennesker have tendens til at føle, at pausen er spild af tid, fordi de vil stresse over de ting, de ikke når, mens de holder pause.
Forskeren mener dog, det er lige omvendt: En pause giver et pusterum til hjernen, så du bedre og mere effektivt fokuserer på det, du kan nå i stedet for at være stresset over det, du ikke kan nå. Ifølge ham har ledelsen mange steder også fået et andet syn på pausen – nemlig som en mulighed for at nå små opgaver, holde møder og lave aftaler med medarbejderne.

Den dårlige pausekultur er kommet snigende over nogle år på mange arbejdspladser også på skoler, mener Einar Baldursson.

”Da folk holdt op med at ryge forsvandt den uformelle pause, hvor man mødtes tilfældigt og havde et pusterum med socialt samvær,” siger Einar Baldursson.

Pausekulturen skal genopbygges
Rygning er som bekendt usundt, så løsningen skal være en anden.

Einar Baldursson peger i stedet på, at arbejdspladserne systematisk skal genopbygge en pausekultur, hvor alle medarbejdere får holdt pauser, og hvor det er legalt at holde pause, uden at du nødvendigvis skal forholde dig til dit arbejde.

Tre slags pauser
En god pausekultur kan give plads til tre slags pauser, mener Einar Baldursson.

Den korte pause eller afbræk, hvor du for eksempel lige står op, strækker dig og kigger ud af vinduet.
Så er der en lidt længere pause, hvor du fysisk bevæger dig væk fra det, du laver. Du må meget gerne gå ud ad bygningen på din arbejdsplads og lægge lidt afstand mellem dig og arbejdet.
Endelige er der den sociale pause, hvor du mødes med andre, uden der er et specifikt formål.

”I den sociale pause har du små snakke med kollegerne ligesom i en rygepause. Disse pauser stimulerer din sociale psyke, og det nedsætter stress. Samtidig er disse pauser også med til at vedligeholde en fælles social kultur på arbejdspladsen,” siger Einar Baldursson.

Han foreslår at man sætter pausen og stress på dagsordenen i arbejdspladsens samarbejdsudvalg.

”Vi har ikke råd til at lade være med at holde pauser. Det er en klassisk misforståelse, at sundhed og et bæredygtigt arbejdsliv står i modsætning til produktivitet,” siger han.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater