Stress: Én ting ad gangen

Fremtidens udfordringer for gymnasielærere var den overordnede dagsorden, da årets store seminar for tillidsrepræsentanter i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i denne uge løb af stablen i Kolding.

Et af hovedoplæggene på førstedagen stod stressrådgiver Storm Stensgaard, der har en stor foredrags- og forfattervirksomhed på området, for. Stensgaard er oprindelig klassisk filolog med speciale i heroisk lederskab og tillidskultur i Homers Illiaden, hvilket tydeligt udløste forhåndspoint og et højlydt bifald i den store forsamling af GL’s tillidsrepræsentanter og suppleanter. Han har altså, som han selv udtrykte det, brugt ganske lang tid på at finde ud af, hvad det vil sige at være en helt, hvilket på mange måder er aktuelt.

Storm Stensgaard har en synlig tatovering på halsen, en lille trekant, der symboliserer en tillidskultur med begreberne frihed, sandhed og retfærdighed. Han nævnede indledningsvist selv tatoveringen, idet han ofte bliver spurgt om den, og tilhørerne til hans foredrag til tider begynder at fokusere på den i stedet for det, han rent faktisk siger. Og netop de tre begreber var et af omdrejningspunkterne for seancen med Storm Stensgaard – for hvad er det modsatte? spurgte han retorisk. Ja, det modsatte repræsenterer jo en masse dårlige ting, svarede han selv.

”I repræsenterer som gymnasielærere tilliden, og det kan ikke blive meget finere,” lød det.

Vekselgebyret
At stress er blevet en folkesygdom og en nærmest indgroet del af vores tilværelse, hvor alt synes at skulle gå hurtigere og hurtigere, og vi alle skal nå mere og mere, er ingen vel efterhånden i tvivl om. Spørgsmålet er, hvordan vi skal håndtere de situationer, hvor stress presser os på de dyrebare elementer og truer med at ødelægge vores arbejde, helbred og i værste fald hele tilværelse.

Storm Stensgaard startede på sin vis sit oplæg med konklusionen, hvis banale budskab han med tiden skulle uddybe lidt mere.

”Der findes en magisk sætning: Én ting ad gangen! Det er al verdens visdom samlet i en enkelt sætning,” bedyrede han.

Det, han hentydede til, er, at alle de forskellige ting, vi skal nå på en gang, svækker vores indsats på mange parametre. Vi kan nemlig ikke multitaske, selv om vi selv tror det. Heller ikke kvinder, fastslog han med et glimt i øjet som kommentar til myten om, at kvinder er bedre end mænd udi netop den disciplin.

”Vi veksler blot mellem opgaverne, når vi tror, vi multitasker. Men der er et vekselgebyr, og prisen er, at vi bliver dårligere til de enkelte opgaver. Gode ting kan ødelægges rimelig nemt, og forstyrrelse er løsningens fjende,” sagde han og tilføjede, at det ikke er nogens skyld – hverken vor egen eller ledelsernes. Det er ganske enkelt en udvikling, der vælter ned over os.

Stress er et tveægget sværd
Hvordan slipper vi så af med al den stress, der tynger vores arbejde og vores liv?

”Det kan vi ikke, og det skal vi heller ikke. Hvad!” lød det retorisk forundret fra Storm Stensgaard, der forklarede paradokset med, at stress jo også er ensbetydende med nogle gode hormoner. For mennesket kan på den anden side ikke holde ud, at der sker for lidt.

”Vi skal bare gøre tingene på den rigtige måde. Stress er et tveægget sværd. Vi kan erobre verden med det, men også risikere at skære hovedet af os selv.”

Nogle af de rigtige ting kan man selv være med til at påvirke. Det handler blandt andet om restitution. Kost, søvn og motion – det, Storm Stensgaard kalder de tre store veje til trivsel. For at gøre det lidt simpelt har Storm Stensgaard konstrueret sin egen allegori, som han kalder ”de fire flinke mænd”: Hr. Træt, Hr. Glemsom, Hr. Irritabel og Hr. Ukoncentreret.

De lyder umiddelbart ikke særlig flinke, men når de på en måde er det, skyldes det, at det er dem, der gør os opmærksom på, at noget er på vej i en forkert retning, og at der kan gøres noget ved det. Det er altså som sådan ikke de fire flinke mænd, der bestemmer – men de kender dem, der bestemmer, som Storm Stensgaard udtrykte det. Således må den, der ikke vil lytte til de flinke mænd, føle. Det kan for eksempel være blodpropper, angst, dårligt immunforsvar, søvnproblemer, depression etc. Og pludselig betaler man med renters rente.

Fem regler til navigationen
Selv om Storm Stensgaard begyndte sit foredrag med, at dårligdommene helt overordnet skyldes en udvikling i samfundet og derfor som sådan ikke er nogens skyld, har han på ingen måde overset ledelsesperspektivet. For ledelsen har et stort medansvar for, at tingene ikke går i en forkert retning samt gøre noget ved det, når det gør. Ledelsens opgave er grundlæggende at beskytte din hjerne mod for mange forstyrrelser, således at du kan udføre din opgave bedst muligt. Det er det, der vil give virksomheden størst kapital, hvad enten vi taler om professionel og social kapital eller den helt håndgribelige økonomiske af slagsen. Altså på alle måder det største afkast.

I vidensarbejde står man imidlertid let i den situation, at man ofte synes, at man kan gøre endnu mere, gøre det endnu bedre. Og også gerne vil. Der skal derfor være en slags inddæmning og afgrænsning af arbejdet – og igen, en erkendelse af, at man ikke kan gøre alting på en gang.

For at komme stressens dårlige indflydelse i forkøbet, arbejder Storm Stensgaard med fem zoner eller ‘regler’, man kan navigere efter.

Den første handler om tydelighed og retning. Lederen skal kunne give svar på tre grundlæggende ting: Hvad skal der laves? Hvornår er det godt nok? Hvornår har man fri? Klare krav og rammer.

Den anden handler om balancen mellem medarbejderens ansvar og indflydelse.

Den tredje regel handler om, at du skal have kompetencerne til det arbejde, du forventes at udføre. Et problem hos gymnasielærerne kan her være ledelsens manglende fokus på pædagogiske og didaktiske kompetencer. De forskellige elevtyper, der er kommet til i de senere år, stiller større krav til lærerne end tidligere. Så kan lærerne være nok så fagligt dygtige.

En fjerde regel handler om anerkendelse og værdisættelsen af arbejdet. Ikke bare forstået som ros, men en følelse af, at arbejdet rent faktisk er vigtigt og gør en forskel. Og ikke kun passende anerkendelse fra ledelsen, men i høj grad også fra kolleger. Kollektivet spiller altså en vigtig rolle.

Endelig er der reglen om at undgå ydre forstyrrelser. Både i forhold til, hvor mange arbejdsopgaver, man forsøger at løse på samme tid og i forhold til alle de påvirkninger, man konstant får i løbet af dagen med mobiltelefoner, computer osv. Det  om at tage én ting ad gangen. men også om at man respekterer hinandens grænser, at skemalægningen giver ordentlige rammer og så videre.

Læs i øvrigt meget mere om stress i næste udgave af Gymnasieskolen, der udkommer lige efter påske.