Statsrevisorer kritiserer to ministerier

Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet fører ikke godt nok tilsyn med skolernes gældsætning. Kritikken kommer fra Rigsrevisionen, der blandt andet nævner VUC Syd som et eksempel, hvor ministeriernes principper for tilsyn ikke var tilstrækkelige.

Hverken Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet fører tilfredsstillende tilsyn med uddannelsesinstitutioners gældsætning.

Så hård og klar er kritikken fra Folketingets Statsrevisorer i Rigsrevisionens nye rapport, der bygger på en undersøgelse af uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde. 

Statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner, som for eksempel gymnasier, er juridisk adskilt fra staten, det betyder, at de selv ejer bygninger og kan finansiere bygge- og anlægsinvesteringer på det private lånemarked.

Ministerierne har ingen instruktionsbeføjelser over for de selvejende institutioner, men er forpligtet til at føre tilsyn med institutionerne. Men det gør de to ministeriet ikke godt nok, vurderer Rigsrevisionen og Statsrevisorerne altså. 

Overbelånte institutioner er mere sårbare over for økonomiske stød. 

Rigsrevisionen

Ikke retvisende nøgletal
Undersøgelsen viser blandt andet, at begge ministerier har opstillet nøgletal som solidaritetsgrad og finansieringsgrad, der vedrører institutionens gældsætning. 

“Men disse nøgletal er ikke altid retvisende på uddannelsesinstitutioner, da de afhænger af den regnskabsmæssige værdi af bygninger og grunde, som ikke altid svarer til markedsværdier,” skriver Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen kritiserer samtidig Børne- og Undervisningsministeriet for ikke at reagere tilfredsstillende, når institutioners foretager overbelåning. 

I modsætning til Uddannelses- og Forskningsministeriet har Børne- og Undervisningsministeriet dog opstillet nøgletal, som kan anvendes til at vurdere risikoen for overbelåning, og om institutionerne anvender finansielle instrumenter med høj risiko. 

Men det er ikke nok, vurderer Rigsrevisionen: 

“Overbelåning giver ikke i sig selv anledning til, at ministeriet udtager institutionens regnskabsmateriale til nærmere gennemgang, og ingen af ministerierne finder, at overbelåning nødvendigvis er et problem, så længe institutionerne kan betale ydelserne på deres realkreditlån og øvrige forpligtelser,” skriver Rigsrevisionen.

“Børne- og Undervisningsministeriet reagerer kun på overskridelse af grænseværdien for belåningsgrad, hvis det falder sammen med, at andre grænseværdiere overskrides,” lyder kritikken i rapporten.  

VUC Syd
Rigsrevisionen bemærker, at overbelånte institutioner er mere sårbare over for økonomiske stød, og at det kan blive staten, der må bære tabet, hvis institutionerne får likviditetsproblemer.
Som eksempel nævnes VUC Syd, som bogførte grunde og bygninger til knap 0,5 mia. kr. i 2017. Senere viste det sig, at bygningernes markedsværdi blev revurderet og nedskrevet til 186 millioner kroner i årsrapporten for 2018. Staten har, efter elevtallet faldt og indtægtsgrundlaget dermed svandt ind, bidraget til institutionens fortsatte drift, skriver Rigsrevisionen. 

Netop eksemplet fra VUC Syd er interessant, fordi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet sidste år kom med en hård afgørelse, der kritiserede VUC Syds ledelse og bestyrelse for at have overtrådt loven i alvorlig grad, i forhold til forvaltning af institutionens udgifter og dispositioner. Skolen kom i alvorlige økonomiske problemer på grund af ledelsens og bestyrelsens uansvarlige indkøb af mærkevarer, biler og studieture i flere år. Alt for dyre bygninger og et fald i elevtallet belastede også VUC Syds økonomi, der resulterede i voldsomme afskedigelser blandt medarbejderne. 

Om Rigsrevisionen mener, at VUC Syds økonomiske ulykke kunne være stoppet tidligere, hvis Børne- og Undervisningsministeriet havde ført et mere tilfredsstillende tilsyn med skolens økonomi, melder rapporten ikke noget om.

Regeringen tager initiativ til at skærpe reguleringen.

Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister
Socialdemokratiet

Kritik af skoler
Statsrevisorerne kritiserer også uddannelsesinstitutioner for ikke at udvise sparsommelighed ved finansieringen af bygninger og grunde. Nogle uddannelsesinstitutioner anvender risikofyldte instrumenter som swapaftaler, udskyder udgifter ved hjælp af afdragsfrihed og belåner deres bygninger ud over markedsværdien, uden at risikoen herved er overvejet og begrundet.
Efter Rigsrevisionens opfattelse burde den enkelte institution i en finansiel strategi have vurderet finansieringen i sammenhæng med forventningen til institutionens fremtidige indtægtsgrundlag og mulighed for kapacitetstilpasning. 

Stigende gæld i ejendomme
Ifølge Rigsrevisionen er gælden i uddannelsessektoren er steget med 55 %. i perioden 2011-2018. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet kan den stigende gæld tilskrives stigende aktivitet, køb eller opførelse af ejendomme til erstatning for overdragne dyre lejemål og udbedring af vedligeholdelsesefterslæb, der blev konstateret i forbindelse med bygningsoverdragelsen i forbindelse med den seneste kommunalreform, hvor en del kommunale og amtskommunale institutioner blev statslige. 

Vil afdække tiltag
Regeringen tager Rigsrevisionens kritik alvorlig og vil skærpe regulering af de lånemuligheder, som skolerne har, skriver regeringen i en pressemeddelelse. 

“Men en beslutning om regulering kan ikke alene bygge på Rigsrevisionens beretning, som efterlader en del områder ubelyst,” lyder det fra regeringen.

Børne- og undervisningsministeren tager også kritikken til sig:

”Skoler skal fokusere deres energi på at uddanne elever – ikke på komplicerede låneprodukter. Derfor tager regeringen initiativ til at skærpe reguleringen. Vi vil afdække, hvilke tiltag vi kan tage for at begrænse for eksempel anvendelse af finansielle instrumenter og optagelse af lån i udenlandsk valuta. Det skal selvsagt ske på et grundigt forberedt grundlag, som også skal belyse, om forskelle på store og små institutioner i uddannelsessektoren kan begrunde forskelligartet regulering,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).