Du er her
Nyhed
|
09. feb 2018

Stadig få elever vælger sproglige studieretninger

Det er stadig kun få elever, som vælger sproglige studieretninger.

Syv procent af de nye gymnasieelever på stx har valgt en sproglig studieretning med tre fremmedsprog. Det er en lille stigning, men ikke godt nok, mener undervisningsministeren og GL.
Af: Johan Rasmussen

Med den nye gymnasiereform var ambitionen, at mange flere elever skulle vælge en sproglig studieretning med tre fremmedsprog.

Nye tal viser, at gymnasieeleverne ikke har gjort, som politikerne ønskede.

Syv procent af det første kuld af reformelever har efter grundforløbet valgt en sproglig studieretning med mindst tre fremmedsprog. Det er en stigning i forhold til studenterårgangen 2017, hvor kun fire procent af landets studenter forlod gymnasiet med en sproglig studieretning med mindst tre fremmedsprog på eksamensbeviset.

De mest populære studieretninger:

Stx: Samfundsfag A, Engelsk A - 33 %

Hhx: Afsætning A, Virksomhedsøkonomi A  - 34 %

Htx: Matematik A, Fysik A - 22 %

Derudover har tre procent af de nye elever valgt en sproglig studieretning med kun to sprog.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener dog, at der stadig er for få elever, som vælger en sproglig studieretning.

”Sprog åbner døre til verden og giver mulighed for en masse spændende job. Sprog er dannelse. Derfor skal vi have vendt udviklingen og gjort sprog til et mere attraktivt valg. Vi er i fuld gang. Regeringen har for nylig afsat 100 millioner kroner i en ny sprogstrategi, der styrker hele sprogområdets fødekæde fra grundskole til gymnasie og videre til de videregående uddannelser,” siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Fra 33 til 4 procent
Studenter med tre fremmedsprog er gået voldsomt ned på få år. I 2007 havde 33 procent af eleverne tre fremmedsprog på eksamensbeviset. Da et flertal i Folketinget blev enige om en ny gymnasiereform i 2016, ringede de sproglige alarmklokker. På det tidspunkt havde kun fire procent af gymnasieeleverne undervisning i tre fremmedsprog.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har længe haft fokus på at få flere elever til at vælge sproglige studieretninger og flere fremmedsprog.

Formanden for GL, Annette Nordstrøm Hansen, er alvorligt bekymret for sprogfagenes fremtid i gymnasiet.

“På trods af de gode politiske intentioner i forligskredsen bag den nye gymnasiereform om at styrke fremmedsprog i gymnasiet, så bidrager reformens begrænsninger af studieretninger ikke til en styrkelse af sprogfagene. Regeringen fremlagde i december 2017 sin strategi for styrkelse af fremmedsprogene i uddannelsessystemet, men her adresserede man stort set ikke problemerne omkring elevernes manglende valg af sprog i gymnasiet,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Læs: Sådan vil regeringen styrke fremmedsprogene

Tænketank om sprog
GL har nedsat en tænketank for at styrke sprog i gymnasiet, og tænketanken præsenterede sidste år 10 konkrete initiativer for at styrke sprogene i gymnasiet. For eksempel anbefaler tænketanken, at det skal være mere rentabelt at oprette små sproghold.

“Vi har behov for flere elever, som kan tre fremmedsprog. Vi lever i en globaliseret verden, og det er vigtigt, at vi fortsat uddanner unge, som også mestrer de små sprog. Jeg ville ønske, at regeringen vil lytte mere til vores anbefalinger,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.