Sprogforsker til dansklærere: Tag en pille mod mavesyre!

Lærerne skal holde igen med de røde streger, når gymnasieelever fornyer gamle ordsprog og talemåder. Hvad der er rigtigt og forkert er ikke sort-hvidt, siger sprogforsker Michael Ejstrup, der er aktuel med ny bog.

’Verden er af lava’. ’Den hellige grav er velbevaret’. ’Man skal ikke skyde bjørnen, før skindet er solgt’.

Mange talemåder og ordsprog bliver i disse år blandet, fornyet og twistet, så nye versioner opstår. Ikke mindst gymnasieelever og andre fra de yngste generationer ryster posen med ord og skaber nye, faste vendinger.

Det får uden tvivl en hel del dansklærere til at rive sig grundigt i håret. Men det er der slet ingen grund til, mener sprogforsker Michael Ejstrup. Det er tværtimod en god og helt naturlig udvikling, at sproget tilpasser sig den tid, hvor det bruges, siger han.

”Vi skal være glade for, at sproget udvikler og forandrer sig. Det betyder, at det lever. Ellers ender vi med et museum fuldt af ord, som kun er for de få udvalgte,” siger Michael Ejstrup, der er forskningschef i sprog på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.  

Han har netop samlet de bedste – eller værste, om man vil – eksempler på vores moderne anvendelser af faste vendinger i en ny bog med titlen Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med.

Han har en klar opfordring til dansklærerne, inden de læser bogen:

”De skal tage en Alminox – det er den, der dæmper mavesyren – så de kan læse bogen med åbent sind. Dansklærere tror, de ved bedst. Det er en farlig holdning, når det handler om sprog.”

Tilpasset en ny tid
Formålet med bogen er dels at skabe en større bevidsthed om, hvor ord og vendinger kommer fra, dels at lægge op til debat om de forandrede talemåder, der sniger sig ind i det danske sprog.

Nogle nye vendinger opstår ubevidst som fortalelser. De giver ikke mening og forsvinder igen, forklarer Michael Ejstrup.

”Et eksempel er ’verden er af lava’. Den giver ikke mening, med mindre man er islænding,” siger sprogforskeren med et grin.

Andre udtryk bliver derimod bevidst tilpasset en ny tid, fordi der er brug for nye billeder, det er lettere at forstå. For eksempel kan ’man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt’ blive vendt om til ’man skal ikke skyde bjørnen, før skindet er solgt’.

Det er en rigtig god sprogfornyelse, der har fine chancer for at leve videre, mener Michael Ejstrup.

”I vores moderne verden, hvor vi driver rovdrift og slår alle mulige dyr ihjel uden grund, er det faktisk et godt ordsprog. Så passer billedet igen.”

Ingen søber kål mere
Mens nyfortolkede, sproglige udtryk pibler frem, må en del gamle talemåder vige. De er blevet forældede, fordi samfundet omkring dem har forandret sig, forklarer Michael Ejstrup.

”Mange danske talemåder har rod i tidligere tiders landbrug og landboliv, men mange af tingene derfra, kender de unge ikke i dag. Tag udtrykkene ’at trække på samme hammel’ eller ’man må søbe sine egne kål’. De dur ikke mere, for de unge kan ikke forbinde billederne med noget, de kan forstå,” siger Michael Ejstrup og fortsætter:

”’Når skidt kommer til ære og stodder til mønt, så begynder hønsene at gå med laksko’ giver heller ikke mening mere, vel?”

Der er dog også masser af ordsprog, der ifølge sprogforskeren har så almengyldige begreber, at vi også i 2015 kan relatere til deres referencerammer, for eksempel ’uden mad og drikke dur helten ikke’, ’øvelse gør mester’ og ’man må krybe, før man kan gå’. 

Hold igen med røde streger
Idéen til bogen fik Michael Ejstrup ved at kigge på de studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Til sprogeksamen på første semester har mere end halvdelen typisk fejl i opgaverne om ordsprog og talemåder.

”Sidste gang havde jeg taget ’man skal ikke gå over åen efter vand’ med. Den havde de lavet om til ’man skal ikke svømme over åen efter vand’, ’man skal ikke gå over broen efter vand’ eller ’man skal ikke gå langs åen efter vand’,” fortæller Michael Ejstrup, der har skrevet bogen sammen med cand.public. Anders Elsig.

Når billedet er sådan blandt landets journalister in spe, er han sikker på, at dansklærerne på landets gymnasier også møder mange ordsprog og talemåder i nye former, når de retter skriftlige opgaver. Og han er lige så sikker på, at størstedelen af lærerne ryster på hovedet af sprogfornyelserne og per automatik sætter røde streger. Og det er ærgerligt, siger han. 

”Giv eleverne lidt længere snor. Rigtigt og forkert er ikke så sort-hvidt. Sproget er en social ting, der fornyer sig. Man må ikke være 50 år bagud, når man underviser børn og unge i sprog. Sproget skal passe til den tid, vi er i,” siger Michael Ejstrup.

Vær lidt large
Han understreger, at det naturligvis ikke er alle ændringer af faste vendinger, der fungerer.

”Der kan hurtigt blive kastet grus i kommunikations-maskineriet. Hvis de nye billeder er misvisende eller uforståelige, er det skidt, og så skal eleverne selvfølgelig have det at vide,” siger Michael Ejstrup.

Han kommer med et eksempel fra Silkeborg Gymnasium, hvor en lærer kunne læse en elev skrive i en stil: ”Jeg synes, at forfatteren er alt for kritisk over for ungdommen. Hun sætter alle ud på et bræt og skærer dem over med en kam”.

”Eleven trækker tydeligvis på udtrykkene ’at sætte alt på ét bræt’ og ’at skære alle over én kam’, men fortolkningsarbejdet bliver for stort for læseren og budskabet for uklart,” siger Michael Ejstrup.

Han mener derimod, at det fungerer godt, når nogle siger: ’Det må tages med et gram salt’ – i stedet for at bruge betegnelsen ’gran’.

”For så har man tilpasset sig tidens nye mål uden at ændre på betydningen.”

I stedet for de røde streger foreslår han, at lærerne i langt højere grad tager en diskussion med eleverne om, hvorfor de har skrevet, som de har, hvordan vendingen oprindeligt lyder, og om de nye billeder giver mening.

”Og vær så lidt mere large overfor elevernes gode idéer,” lyder det fra sprogforskeren.