Sprogcoaching: Elever motiveres af at sætte egne mål

Sprogcoaching kan give elever mere lyst til at bruge fremmedsprogene. Det er en af pointerne fra et projekt om sprogcoaching på 10 gymnasier.

“Fransk er svært, og jeg kan ikke finde ud af at tale det.” En del elever starter på gymnasiet med lignende fortælling om deres manglende evne i nogle fag. Det oplever Charlotte Villefrance, der underviser i fransk og religion på Allerød Gymnasium. 

“Det kan være svært at knække sådan en narrativ, og den påvirker desværre deres motivation meget,” siger Charlotte Villefrance, der i de seneste år har brugt sprogcoaching som et af redskaberne til at skabe bedre motivation for sproglæringen.

For to år siden deltog hun i efteruddannelse i sprogcoaching, og siden har hun arbejdet videre med at udvikle metoden, så den passer til gymnasiet. 

“Den oprindelige metode er tiltænkt voksne, som kan tage ansvar for egen læring og ofte er motiverede og ved, hvad de skal bruge faget til,” forklarer Charlotte Villefrance.

En af ophavsmændene bag sprogcoaching er Christoph Schepers, der underviser i tysk på Studieskolen. Sidste skoleår tog han initiativ til et projekt, der afprøvede metoden på 10 gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 30 fremmedsprogslærere deltog i projektet, hvor Charlotte Villefrance delte ud af sine erfaringer. 

“I korthed går metoden ud på, at i stedet for som underviser at fortælle eleverne, hvad de skal gøre, så tager vi en omvej omkring eleverne. Jeg tror på, at eleverne godt kan sætte egne mål, definere ressourcer og beskrive vejen dertil, hvis jeg støtter dem,” fortæller Christoph Schepers, der oprindeligt afprøvede metoden sammen med undervisere på 10 europæiske universiteter.

“Metoden bygger på viden fra neurobiologien og didaktikken om, at hjernen ikke er skabt til udenadslæren, og at i det øjeblik, hvor jeg løser en opgave, der er relevant for mig, sker der varig læring,” forklarer Christoph Schepers, der også er uddannet coach.

Eleven i centrum
I Charlotte Villefrances videreudvikling af metoden har hun taget højde for, at hun ikke har lige så meget tid til individuel coaching med hver enkelt elev, som der er lagt op til. I stedet starter hun normalt et forløb med individuel coaching af hver elev, derefter laver eleverne coaching i par. 

“I coachingen støtter jeg eleverne i at finde og sætte realistiske mål og identificere deres motivation,” fortæller Charlotte Villefrance og uddyber:

“Og når eleven har siddet med læreren og er blevet coachet, så tør han eller hun godt blive coachet efterfølgende af en klassekammerat. De er enormt dygtige til at gå i dialog med hinanden, og de finder motivation i at hjælpe hinanden. Det skaber en helt unik dynamik i klassen.”

I det øjeblik, hvor jeg løser en opgave, der er relevant for mig, sker der varig læring.

Christoph Schepers, tysklærer
Studieskolen

Hun oplever, at sprogcoachingen giver et andet syn på elevernes læringsproces, som styrker elevernes engagement.

“Normalt er det læreren, der udstikker mål og midler, som eleverne så støtter sig til i processen. Læreren er i centrum, og man mærker kun eleven aktiv i små øjeblikke,” siger hun og tilføjer:

“I modsætning til ved coachingen, hvor eleven er i centrum, og læreren trækker sig lidt tilbage. Kernen i det er, at læreren viser tillid og accepterer de mål, som eleven sætter. Det har ret stor effekt på elevernes motivation.”

Stærke og svage elever
Målene er meget forskellige og individuelle, fortæller Charlotte Villefrance. Det kan for eksempel være at blive bedre til at tale fransk, at deltage mere i timerne eller at få lettere ved at lave lektier.

“Det vigtige er, at de ikke tror, at de bare får højere karakterer, men at de får sat mål, hvor de kan mærke, at de rykker sig. For eksempel har jeg haft en elev, som havde en meget lille progression, men han kunne selv mærke, at han rykkede sig, og det gav ham blod på tanden til at deltage mere aktivt i undervisningen,” fortæller hun.

Hun har både brugt sprogcoaching som en del af AP-forløbet, hvor det har været med til at skabe en bevidsthed hos eleverne om sproglæring. Hun har også brugt det løbende med en klasse fra 1. g til 3. g, hvor de lærte teknikker til at sætte mål og følge dem og i stigende grad tog ansvar for egen læring. 

Charlotte Villefrance oplever, at metoden kan fungere for flere forskellige elever.

“Fordelen for de svage elever er blandt andet, at de ret hurtigt i gymnasiet får talt med læreren om bekymringer og udfordringer. Vi får talt om, hvad de faktisk er gode til, og hvad de kunne tænke sig at arbejde videre med. Her kan vi eventuelt også få gjort op med en demotiverende narrativ, og vi bygger bro mellem folkeskolen og gymnasiet,” siger Charlotte Villefrance og uddyber:

“Fordelen er også, at de bliver motiveret til at deltage i undervisningen, fordi de tidligt oplever, at læreren har set dem.”

De blive motiveret til at deltage i undervisningen, fordi de tidligt oplever, at læreren har set dem.

Charlotte Villefrance, lærer
Allerød Gymnasium

Coachingen bruger de stærke elever for eksempel til at opsøge ekstra udfordringer. Hun oplever efterfølgende, at både stærke og svage elever tager mere ansvar for egen læring og opsøger hende for at få inspiration eller tips. 

Gymnasielærernes evaluering viser lidt det samme billede. 80 procent af lærerne er meget enige eller enige i, 8 procent er overvejende enige i, at sprogcoaching kan give ny inspiration til de stærke elever.
I forhold til at bruge sprogcoaching til at fastholde elever, der har det svært, er vurderingen dog lidt mere blandet. 48 procent er meget enige eller enige, og 28 procent er overvejende enige.

Fungerer ikke for alle!
Christoph Schepers har evalueret projektet med lærere og elever og er imponeret over resultaterne.

“Det er interessant, at så mange har haft glæde af det i gymnasiet, det havde jeg ikke turde regne med - slet ikke i en tid med corona-nedlukninger,” siger han og tilføjer:

“Men det er vigtigt, at vi ikke fremstår frelste, for ligesom med coaching fungerer sprogcoaching ikke for alle!” 

84 procent af lærerne siger i evalueringen, at de vil fortsætte med at bruge metoden - 12 procent svarer måske.

Sprogcoachingsamtalerne har styrket relationen, mener både elever og lærere. 88 procent af lærerne er meget enige, enige eller overvejende enige i, at det har styrket relationen til eleverne. 80 procent af lærerne mener, at sprogcoachingensamtalerne har gjort dem mere opmærksomme på elevernes behov. Godt tre ud af fire af eleverne siger, at samtalerne gør, at de har følt sig set og hørt.

Godt tre ud af fire elever svarer, at de er blevet mere bevidste om, hvordan de lærer sprog, og at coachingen har givet dem mere lyst til at bruge sproget.

Tiden
I en travl hverdag kan det måske umiddelbart virke som meget svært at få tid til tiltaget, men Charlotte Villefrance mener, at coaching giver så meget tilbage til undervisningen.

“Det tager mest tid i starten, hvor jeg coacher hver enkelt elev og lærer klassen nogle teknikker til at hjælpe hinanden med at identificere mål. Herefter kører det meget af sig selv, når de coacher hinanden i par,” siger hun.

Men hun understreger dog, at det kræver en form for fastholdelse, så hun afsætter ofte et kvarter en gang om ugen til ‘par-coachingen’.

“Ellers tror jeg, at det vil falde til jorden, for det er jo stadig unge mennesker, som skal lære, at hvis man vil ændre vaner, så kræver det, at man arbejder aktivt med dem,” siger hun.

Med sprogcoachingen kan jeg kan mærke, at effekten fortsætter og udvikler sig, efterhånden som det bliver ‘grounded’ hos mig og eleverne.

Charlotte Villefrance, lærer
Allerød Gymnasium

I evalueringen svarer størstedelen af lærerne, at der skal afsættes plads i skemalægningen, hvis metoden skal fungere fremover for dem.
Mange svarer også, at det kræver, at der er flere personer på skolen, der kan sprogcoache, så de kan sparre med hinanden.

Charlotte Villefrance peger på, at værdien af sprogcoachingen for hende også er 'holdbarheden' på tiltaget.

“Jeg har tidligere været på så mange kurser, der har haft for kortvarig effekt. Lige når man kommer hjem, har man travlt med at implementere alt, men når hverdagen rammer, er man nødt til at rende endnu stærkere for at nå det,” siger hun og uddyber:

“Men med sprogcoachingen kan jeg kan mærke, at effekten fortsætter og udvikler sig, efterhånden som det bliver ‘grounded’ hos mig og eleverne. Desuden kan eleverne jo også bruge metoden i andre fag.”