Spansklærere: Forsøg med spansk bør forlænges

(Arkiv)

Flere folkeskoler udbyder nu spansk, men forsøget er alt for kortvarigt, lyder det fra spansklærerne. Og der er for mange uvisheder.

Efter en ret træg start det første år har 30 skoler i dette skoleår meldt sig til at deltage i Undervisningsministeriets forsøg med at udbyde spansk som valgfag i grundskolen.
Det glæder naturligvis spansklærerne:

“Vi er meget glade for, at interessen for at oprette spansk er steget, for det kræver meget af folkeskolerne at finde finansiering og lærere til forsøget,” siger Irma Kobæk, der er formand for Spansklærerforeningen.

Hendes fagkollega Jannie Grue er enig.

“Det er en ekstrem positiv udvikling, at så mange folkeskoler er blevet opmærksomme på tilbuddet,” siger Jannie Grue, der underviser i spansk på Rødovre Gymnasium.
Jannie Grue er også medstifter af foreningen Spansk i folkeskolen, der har arbejdet meget aktivt for at udbrede forsøget til folkeskolerne.

Jeg tror ikke, at gymnasier er villige til at starte fortsætterspansk op, når forsøget er så kortvarigt.

Jannie Grue, spansklærer og initiativtager
Spansk i folkeskolen

For kortvarigt
Men glæden over tilslutningen til forsøget falmer hurtigt hos Jannie Grue, da hun ser flere åbne spørgsmål i, hvordan spansk kan blive et fortsættersprog på gymnasiet.  

“Det er et problem, at forsøget er så kortvarigt, for jeg tror ikke, at gymnasier er villige til at starte fortsætterspansk op, når det er så kortvarigt,” siger hun og uddyber:

“Det kræver jo en yderligere indsats fra skolerne og lærerne, og det bliver nok svært at finde ekstra ressourcer til det med de nedskæringer, vi oplever på gymnasierne.”

Hun håber ikke, at initiativet munder ud i spild af ressourcer.

“Det ville være synd for sådan en landsdækkende indsats fra ministeriets side. Men på grund af at forsøget er så kortvarigt, så kan det ikke levere det overblik over spansk på folkeskoleniveau, som forsøget ellers skulle prøve at skabe,” siger Jannie Grue.

Irma Kobæk er enig i, at forsøget bør fortsætte i længere tid.

“Vi har brug for en længere periode med spansk i folkeskolen, og så skal vi have en grundig evaluering af, hvad der har været godt og skidt,” siger hun.

Gymnasier med fortsætterspansk
Konsekvensen af det kortvarige forsøg kan ramme eleverne, frygter Jannie Grue.

“Sandsynligheden for, at de kommer på et gymnasium, der opretter fortsætterspansk, er lille. Det betyder, at eleverne har kæmpet med et ekstra skolefag til ingen verdens nytte,” siger hun.

Jeg tror på, at ledelserne på de pågældende gymnasier er kloge og vil vælge at udbyde fortsætterspansk.

Irma Kobæk, formand
Spansklærerforeningen

Der er brug for retningslinjer for et samarbejde mellem skolerne og gymnasierne, så fagets bæredygtighed sikres, mener Jannie Grue.

Irma Kobæk ser knapt så sort på perspektivet for de elever, der har valgt spansk nu, fordi skolerne er samlet i enkelte kommuner.

“Jeg tror på, at ledelserne på de pågældende gymnasier er kloge og vil vælge at udbyde fortsætterspansk,” siger Irma Kobæk.

Vurdering af elever
Både folkeskoler og ungdomsskoler er med i forsøget, men Jannie Grue mener, at det er for uklart, hvordan gymnasierne skal kunne vurdere eleverne.

“For det første er det jo ikke et udtræksfag i folkeskolen, men en ekstra eksamen, som spanskeleverne skal melde sig til,” siger Jannie Grue og tilføjer:

“Men spanskeleverne, der har taget faget i ungdomsskoleregi, har jo ikke en prøve, så hvordan skal de vurderes?” spørger Jannie Grue, der mener, at der er for mange uvisheder i forbindelse med spanskforsøget.

Hun er dog glad for, at på trods af at forsøget lider af flere strukturelle og tidsmæssige udfordringer, så har grundskolerne vist en voksende interesse for faget.

Jeg tror dog stadig på, at man politisk vil ændre perspektiv og indse, hvor vigtig det er, at danske elever både kan vælge tysk, fransk og spansk som 2. fremmedsprog i folkeskolen.

Irma Kobæk, formand
Spansklærerforeningen

Folkeskolelærere skal uddannes
Spansklærernes formand påpeger, at man skal være opmærksom på, at der på længere sigt vil være behov for at uddanne folkeskolelærere med spansk, da der ikke findes nogen. Lige nu har to professionsskoler planer om at starte faget op ved næste studiestart.

“Det er jo meget vigtigt, at vi får uddannet nogle dygtige spansklærere, der kan lave en spændende spanskundervisning, der appellerer til børnene, så de får lyst til at lære spansk,” siger Irma Kobæk.

Målet for spansklærerne er at få sidestillet spansk med tysk og fransk som 2. fremmedsprog, som planen oprindelig var i gymnasiereformen.

“Indimellem kan det godt føles, som om vi løber mod en mur, der fastholder, at tysk og fransk er de vigtigste europæiske sprog. Men jeg tror dog stadig på, at man politisk vil ændre perspektiv og indse, hvor vigtig det er, at danske elever både kan vælge tysk, fransk og spansk som 2. fremmedsprog i folkeskolen,” sige Irma Kobæk, der understreger, at foreningen vil fortsætte arbejdet mod det mål.

Overvejer forlængelse
I alt deltager 34 skoler i Undervisningsministeriets forsøg med at udbyde spansk som valgfag. Forsøget kører fra 2017-2021. Nye skoler kan ikke starte i forsøget til næste skoleår, men ministeriet overvejer p.t en mulig forlængelse af forsøget, oplyser Undervisningsministeriet.

Gymnasieskolen.dk har spurgt Undervisningsministeriet, om elever, der har deltaget i forsøget, må tage begynderspansk, hvis de går på et gymnasium, der ikke opretter  fortsætterspansk.
Undervisningsministeriet svarer:

“Det er hensigten, at elever, der har deltaget i valgfagsforsøget med spansk, skal have spansk som fortsættersprog i gymnasiet, hvis de vælger spansk. Såfremt gymnasiet ikke opretter spansk som fortsættersprog, vil den enkelte skole undtagelsesvist kunne tillade, at disse elever tager spansk som begyndersprog. Dette er dog ikke hensigten med valgfagsforsøget med spansk, der har til formål at skabe grundlag for spansk som fortsættersprog i gymnasiet.”