Socialdemokratisk angreb på Moderniseringsstyrelsen

Forfatteren Simon Pihl Sørensen.

Moderniseringsstyrelsen forstår ikke de langsigtede konsekvenser af opgøret med lærerne og gymnasielærernes arbejdstidsaftaler. Det siger socialdemokratiske politikere, der har udgivet ny debatbog.

Selvom Moderniseringsstyrelsen er underlagt Bjarne Corydons finansministerium, så tøver forfatterne af en ny socialdemokratisk debatbog ikke med at angribe styrelsens linie i overenskomstforhandlingerne med gymnasielærerne. De kalder det ”en hård omgang” at være socialdemokrat under overenkomstforhandlingerne.

Sammen med folketingsmedlemmet Rasmus Prehn (S) har Lyngby-Taarbæk kommunes viceborgmester Simon Pihl Sørensen skrevet debatbogen ”Frihed til fællesskab – vejen til mere demokrati”. I bogen kritiserer forfatterne de seneste årtiers new public management, også i tiden efter S-R-SF-regeringens tiltræden.

”Opgøret om gymnasielærernes arbejdstidsregler er en forlængelse af det new public management-regime, der hersker. Vi mener, at det er en farlig udvikling, fordi både energi og entreprenørskab bliver fjernet. Man hiver luften ud af folk,” siger Simon Pihl Sørensen.

Tilbage til fortiden
Han mener, at tidsregistreringen er et skridt tilbage i tiden.

”Det virker fuldstændigt barokt, at vi trækker vidensarbejdspladser tilbage til forhold fra industrisamfundet. Det, som man nu gør i den offentlige sektor, har man for længst droppet i den private sektor. Det er et mærkværdigt comeback til new public management, som selv de lande, der lancerede konceptet, er gået væk fra.”

I hans øjne er den stigende fokus på registrering og evaluering problematisk.

”Man sætter målregimer i gang, men man bør ikke måle på mellemregninger. Det kan da godt være, at det giver flere arbejdspladser i forvaltningen, men det giver også bureaukrati, og det tager luften ud af frontmedarbejderne som for eksempel gymnasielærerne. Man tager både magten og lysten væk fra de mennesker, der skal udføre opgaverne. Man får ikke det ud af medarbejderne, som man kunne.”

Det ender med besparelser
Simon Pihl Sørensen frygter, at de nye arbejdstidsregler bare er første skridt i en lang række, der skal medføre besparelser på gymnasierne.

”Man starter med at måle, og derefter starter man med at malke. Der går ikke længe, før de finder et enkelt gymnasium, hvor lærerne når det hele lidt hurtigere end på de andre gymnasier, og så skal alle gymnasier gøre det lige så hurtigt.”

I hans øjne ignorerer finansminister Bjarne Corydon og Moderniseringsstyrelsen, at sociale faktorer betyder, at gymnasierne har forskellige behov og resultater.

”Der er uden tvivl forskel på for eksempel gymnasierne i Virum og i Avedøre. Vi lever i et land med store forskelle, og intet sted er det så tydeligt, som på uddannelsesområdet. Jeg er selv den første student i familien og var ved at skide i bukserne den første dag, jeg mødte op på Virum Gymnasium. I mine øjne burde man i stedet målrette resourcerne til de steder, hvor der er brug for dem, for vi har ikke brudt den sociale arv nævneværdigt siden min generation i firserne,” siger han.

Udover konsekvenserne for eleverne, så frygter viceborgmesteren også, at udviklingen vil få stor betydning for medarbejdernes selvforståelse og for samarbejdet mellem ledelse og personale.

”Når mennesker får ansvar, så løber de længere. Man skal have medarbejderne med sig i stedet for mod sig. Man skal huske, at der blandt gymnasielærerne i dag ikke er en klassisk arbejdstagerkultur. Det er mennesker, der er dybt engagerede i deres fag. For nogen af dem er det stadig et kald, selvom det er forbudt at sige. Udviklingen nu tvinger dem ind i en lønmodtagerrolle og vil medføre flere konflikter. Om få år vil man se, at man har begået en stor fejl ved at reducere store grupper til rene lønmodtagere.”

Sygeplejerskerne bliver de næste
Han vurderer samtidig, at det ikke stopper ved folkeskole- og gymnasielærere.

”De næste bliver sygeplejerskerne og andre i den offentlige sektor. Vi oplever, at tonen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne er blevet meget rå. Det er forfejlet og handler om magtpolitik. Kommunernes Landsforening har mistet indflydelse rent politisk, og derfor fylder deres rolle som arbejdsgivere mere. Samtidig har Moderniseringsstyrelsen fået til opgave at trække luften ud af overenskomstforhandlingerne, men de forstår bare ikke, at det gør slutproduktet er dårligere.”

Debatbogen ”Frihed til fællesskab – vejen til mere demokrati” af Simon Pihl Sørensen og Rasmus Prehn er netop udkommet i andet oplag på People’s Press.