Snart skal mange flere 67-årige lærere være i arbejde

Pensionsalderen stiger, og om få år er den 67 år. Det kan blive en udfordring, at lærerne skal blive så længe på arbejdsmarkedet, lyder det fra GL.

Fire ud af fem gymnasielærere er i dag gået på pension, når de er 67 år. Det viser helt nye medlemstal fra både MP Pension og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

I takt med at danskernes levealder stiger, og der bliver færre unge og flere ældre, skal befolkningen blive længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor har emner som nedslidning og pensionsalder fyldt en del i den netop overståede valgkamp.

Pensionsalderen er i dag 65,5 år, men den stiger årligt. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil pensionsalderen allerede i 2022 være 67 år. Det betyder, at de cirka 20 procent af 67-årige gymnasielærere, der i dag stadig underviser, skal blive til 100 procent på bare tre år.

Kåre Blinkenberg, der er formand for arbejdspladsudvalget i GL, mener, at det kan blive en udfordring.

“Jeg frygter, at nedskæringerne, den øgede arbejdsintensitet og at vi ser en række problemer med det psykiske arbejdsmiljø som søvnmangel og stress, vil betyde, at det langtfra er alle, der kan klare at arbejde alle de år,” siger han.

En sammenligning af 36 forskellige faggrupper foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at gymnasielærere ligger på en tredjeplads, når det kommer til symptomer på stress, og indtager en kedelig førsteplads, i forhold til at arbejdet tager energi fra privatlivet.

Det kan jo godt være, at man kan blive ved med at arbejde, men det er ikke sikkert, at man kan klare det samme som et fuldtidsarbejde.

Kåre Blinkenberg, formand
GL's arbejdspladsudvalg

Læs: Gymnasielærere plaget af stress, angst og følelsesmæssige belastninger.

Brug for fornuftig seniorpolitik
Kåre Blinkenberg forklarer, at der tidligere var den såkaldte aldersreduktion, som betød, at ældre lærere havde ret til at arbejde færre timer. Men den er nu afskaffet. Han mener derfor, at der er brug for, at skolerne har en “fornuftig seniorpolitik”, som tager højde for, at ikke alle kan klare de samme arbejdsopgaver gennem hele deres arbejdsliv.

“Man er nødt til at lave aftaler lokalt for, hvordan man håndterer det. Det kan jo godt være, at man kan blive ved med at arbejde, men det er ikke sikkert, at man kan klare det samme som et fuldtidsarbejde,” siger Kåre Blinkenberg.

Han forudser, at endnu flere ældre lærere fremover vil vælge at gå på deltid for at klare jobbet.

Gymnasieskolen har tidligere beskrevet, at der generelt er sket en stigning i antallet af lærere, som er gået på deltid for at klare arbejdspresset.

Læs: Endnu flere lærere går på deltid.

Så mange gymnasielærere er i beskæftigelse

Forskel på faggrupper
MP Pension er både pensionskasse for gymnasielærere, magistre og psykologer. De seneste tal fra udgangen af 2018 viser, at gymnasielærerne bliver kortere tid på arbejdsmarkedet end de to andre faggrupper. Det fortæller Kenneth Petersen, der er markeds- og kundechef hos MP Pension.

“57 procent af alle MP Pensions 66-årige medlemmer har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Kigger man kun på gymnasielærerne, er tallet 74 procent,” forklarer Kenneth Petersen.

En af forklaringerne på forskellen kan være, at gymnasielærerne i højere grad end de andre to faggrupper har benyttet sig af den gamle efterlønsordning, vurderer han. 

Kenneth Petersen understreger, at landets gymnasielærere allerede i dag kan gå på deltid. Netop muligheden for at gå ned i tid og være med til at tilrettelægge sin arbejdsdag er centralt, når flere skal blive længere på arbejdsmarkedet, påpeger han. 

“Det er en fordel for gymnasielærerne, at de sammen med rektor selv kan sammensætte deres skema og dermed skræddersy deres egen seniorordning. Jo mere fleksibelt arbejdsmarkedet er, jo større er chancen for, at folk bliver der,” siger Kenneth Petersen. 

67-årig: Nødvendigt at gå ned i tid
En af dem, der er blevet i arbejde, selvom hun kunne gå på pension, er Birgit Mørk Iversen. Hun er 67 år og arbejder som hf-lærer på HF & VUC Nord i Hjørring. Da hun var 65 år, blev hun syg med hjertesvigt, og i dag er hun gået to tredjedele ned i tid.

“Hvis jeg havde været på fuldtid, var jeg ikke blevet ved, for så havde jeg nok været udbrændt. Men når man har tid nok, så synes jeg, at det er sjovt at undervise. Nu har jeg tid til at eksperimentere og lede efter nye, interessante artikler og tilpasse min undervisning til eleverne,” fortæller Birgit Mørk Iversen.

Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø mener, at skolerne med den stigende pensionsalder får et endnu større ansvar for at få gymnasielærernes arbejdsliv til at hænge sammen. Det er en udfordring, når skolerne er pressede af nedskæringer.

“Den svære øvelse i de kommende år bliver at lave nogle løsninger, som vi kvalitetsmæssigt kan stå inde for, samtidig med at det sparer tid, så lærerne bedre kan få deres arbejdsliv til at hænge sammen,” fortæller Birgitte Vedersø.