Skoler til ministeren: Sådan løser du udfordringen med skæv elevfordeling 

Stop skolernes konkurrence om eleverne, indfør gymnasiedistrikter og styr kapaciteten med hård hånd. En anderledes fordeling af elever kræver mange tiltag, mener lærere og ledere.  

Det haster med at finde gode løsninger. Mens politikerne i flere år har debatteret, hvordan eleverne kan fordeles på gymnasierne efter nye principper, vokser den skæve fordeling af elever mellem skolerne.

Blandt andet på Københavns Vestegn oplever flere gymnasier, at ressourcestærke etnisk danske elever vælger dem fra i takt med, at andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk stiger. 

Taxameterkronerne strømmer ud af skolernes kasser, samtidig med at der er behov for ekstra støtte til gymnasiefremmede elever.

Derfor vækker det også glæde, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tidligere på ugen meldte ud, at regeringen ønsker at gøre noget ved udfordringen. Regeringen foreslår, at der sættes et loft, så andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk ikke overstiger 30 procent. Og så vil ministeren have gjort noget ved skolernes konkurrence om eleverne.  

Læs: Minister vil have loft på 30% på ikke etnisk danske elever

Hvis der ikke sker noget på området, så lukker vi indenfor for en overskuelig årrække.

Kirsten Jensen, rektor
Hvidovre Gymnasium

Vi risikerer at lukke
Rektor på Hvidovre Gymnasium, Kirsten Jensen, advarer om, at flere gymnasier inklusiv Hvidovre Gymnasium står i en meget alvorlig situation, og glæder sig derfor over, at regeringen tilsyneladende vil tage fat i at skabe en anderledes fordeling af gymnasieelever.

“Hvis der ikke sker noget på området, så lukker vi indenfor for en overskuelig årrække. Vi risikerer, at der ikke er gymnasier på Vestegnen. Jeg er derfor glad for, at ministeren adresserer problemet og tager det alvorligt,” siger Kirsten Jensen.

Hun sidder i det ekspertudvalg om elevfordeling, som tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) nedsatte tidligere på året, men som ikke har arbejdet, siden valget blev udskrevet.

Kirsten Jensen mener, det er fornuftigt at sætte en grænse på 30 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk på den enkelte skole.

“Der sker det, at når andelen overstiger 30 procent, så begynder de etnisk danske elever at fravælge skolen og derefter begynder de ressourcestærke elever med indvandrerbaggrund også at finde andre skoler,” siger Kirsten Jensen.

Hun understreger, at Hvidovre Gymnasium er glade for alle elever, men for integrationens og de enkelte elevers skyld skal der være en mere ligelig fordeling, mener hun. 

God ide med gymnasiedistrikter 
Hun peger på, at cirka 15 procent af befolkningen i Hvidovre Kommune er indvandrere eller efterkommere, men på Hvidovre Gymnasium er andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk omkring 50 procent.

Kirsten Jensen støtter derfor ideen om at skabe gymnasiedistrikter, som flere partier i Folketinget har foreslået.

“Vi kan sagtens skabe distrikter, som skaber en mere fornuftig fordeling af elever,” siger hun.

Derudover er hun også glad for, at undervisningsministeren vil kigge på konkurrencen mellem gymnasierne.

“Vi skal kigge på incitamentsstrukturen i taxameteret, så pengene ikke bare følger den enkelte elev, og så de overansøgte skoler i København ikke ringer til vores elever og tilbyder dem en plads, hver gang en af deres elever falder fra,” siger Kirsten Jensen.

Hun mener også, at undervisningsministeren skal arbejde for en strammere styring af kapaciteten på gymnasierne. 

Det er positivt, at ministeren vil gøre noget ved det, for det haster.

Morten Sørensen, tillidsrepræsentant
Høje Taastrup Gymnasium

Lyshårede pendler væk
Morten Sørensen er tillidsrepræsentant på Høje Taastrup Gymnasium.

Her er der i de senere år blevet færre ansøgere til gymnasiet. Mange elever pendler væk til andre gymnasier, og imens er andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk blevet højere og højere.

“Elever med lyst hår og gode karakterer pendler væk, og den udvikling undergraver integrationen. Det er positivt, at ministeren vil gøre noget ved det, for det haster,” fortæller Morten Sørensen.

Han mener dog ikke, at fordelingen af elever nødvendigvis skal adresseres ud fra etniske kategorier.

“Vi skal først og fremmest have en styring af kapaciteten - og eventuelt gymnasiedistrikter, og på den måde er vi ude over at skulle klassificere vores elever efter etnicitet,” siger Morten Sørensen.

Han mener, det er en samfundsopgave at løse udfordringen med elevflugt og skæv fordeling af elever.

“Uddannelse er den eneste vej for de unge til at skabe sig en fremtid og for at få integrationen til at lykkes i Danmark,” siger Morten Sørensen.    

Det kræver ressourcer
Lærere og ledere, som gymnasieskolen.dk har talt med, peger på, at det er en succeshistorie, at mange unge har lyst til at tage en uddannelse. Det er den skæve fordeling af elever med samme baggrund, som kan give udfordringer. 

På Ørestad Gymnasium i København får man flere ansøgere, end man kan optage. Der er med andre ord ikke sket en elevflugt, selvom andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk har været støt stigende i de senere år og nu ligger på cirka 33 procent.

Flere af vores elever har udfordringer med skriftligt dansk, og det smitter også af på de andre fag.

Lars Viborg Jørgensen, konstitueret rektor
Ørestad Gymnasium

“Vi værdsætter diversitet, og alle elever føler, det er trygt og rart at gå på vores gymnasium, og derfor er der mange elever, som vælger os. Jeg oplever ikke, at fordelingen af elever er et problem i hverdagen, og vi er glade for, at vi er med til at skabe integration,” siger Lars Viborg Jørgensen, som er konstitueret rektor.

Han mener dog, at det er godt, at undervisningsministeren vil skabe en mere jævn elevfordeling.

“Vi har fået flere elever fra gymnasiefremmede hjem, som har dansk som andetsprog. Flere af vores elever har udfordringer med skriftligt dansk, og det smitter også af på de andre fag. Den opgave vil vi rigtig gerne tage på os, men det kræver noget ekstra af lærerne,” siger Lars Viborg Jørgensen.

Han mener derfor, det er fornuftigt at sprede elever fra gymnasiefremmede hjem ud på flere gymnasier. Og han peger også på, at taxametersystemet kan indrettes, så der for eksempel følger flere midler med, hvis et gymnasium har mange elever med dansk som andetsprog.   

GL: Brug for akut handling
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Tomas Kepler, roser undervisningsministerens intention om at løse problemerne omkring elevfordelingen. Han mener, at den aktuelle situation kalder på akut politisk handling. 

“En række gymnasier i København er overansøgte, mens gymnasierne på Københavns Vestegn er underansøgte. Problemet forstærkes af, at de unge søger mod de gymnasier, hvor eleverne har samme socioøkonomiske baggrund som dem selv, så vi ser et selvforstærkende opsplittet søgemønster. Det skader sammenhængskraften, og det udfordrer skolerne økonomisk og kan medføre skolelukninger,” siger han.

Han mener dog, at etnicitet kun er et af parametrene, når man skal se på elevernes socioøkonomiske baggrund. Han peger på, at det for eksempel også betyder noget, om eleverne kommer fra et hjem, hvor forældrene har en uddannelse. 

GL har en række forslag til ændringer af det nuværende system. For eksempel bør man forbyde ventelister til gymnasierne, så de populære gymnasier ikke kan spekulere i at snuppe elever fra de mindre populære, hvis de får en ledig plads. 

“Vi tror også, at en ændring af taxametersystemet med en indførelse af et klassetaxameter kan hjælpe de nødlidende skoler,” siger han.

GL peger også på, at distriktsgymnasier kan være en løsning, så eleverne fordeles lidt på samme måde, som man kender det fra folkeskoleområdet. 

Vigtigt for integrationen
Ole Heinager er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og direktør for uddannelsesinstitutionen NEXT, som også har gymnasier på Københavns Vestegn.

Han starter med at sige, at det først og fremmest er godt, at mange tosprogede unge vælger at gå i gymnasiet.

“At få en uddannelse åbner døre og giver en række muligheder i livet, som man ellers ikke har. Derfor er det også enormt positivt, at der er så mange tosprogede unge på vores gymnasier – både for den enkelte unge og for det danske samfund,” siger Ole Heinager.

Han er dog glad for, at undervisningsministeren har fokus på fordelingen af elever.

“Det er vigtigt, at politikerne sikrer, at løsningen kommer til at virke lokalt og bidrager til en elevfordeling, der afspejler lokalsamfundet,” siger han uden at ville foreslå en bestemt løsning.

Han peger på, at fordelingen af elever ikke handler om elevernes etniske oprindelse, men om de kommer fra hjem med en svag socioøkonomisk baggrund eller ikke har tradition for at tage en uddannelse.

“Det kræver en ekstra indsats at løfte denne gruppe både fagligt, socialt og personligt, og det vil være godt, hvis det i højere grad afspejlede sig i tildelingen af ressourcer,” siger Ole Heinager.

Kvote kan være problematisk
Han kan dog samtidig være bekymret for, om visse gymnasier fortsat vil eksistere, hvis man indfører en kvote på 30 procent uden at iværksætte andre tiltag. 

“Der er jo lokalområder med en væsentlig større andel af borgere med en anden oprindelse end dansk, og vi risikerer at lukke gymnasier, der ellers har succes med at bidrage til integrationen,” siger han og peger på, at det er muligt at vende udviklingen på gymnasier med en høj andel af elever med en anden oprindelse end dansk. 

“Det er eksempelvis tilfældet på Albertslund Gymnasium, hvor man har oplevet en fremgang i elevsøgningen” fortæller han.