Ukrainere flygter fra byen Irpin i begyndelsen af marts. I dag er over 5 millioner mennesker flygtet fra Ukraine, og næsten 25.000 har foreløbigt søgt om ophold i Danmark.

Skoler ser frem til at byde ukrainske flygtninge velkommen

Det er en enorm vigtig opgave, som vi skal løfte. Sådan lyder det fra sektoren om at give uddannelse til ukrainske flygtninge. Regeringen afsætter dog ikke ekstra tilskud til opgaven.

I de kommende måneder og måske år vil ukrainske flygtninge blive en del af hverdagen på de danske ungdoms- og voksenuddannelser.

Traumer fra krigen og bekymringer om færdre og brødre vil for flere være et bagtæppe for mødet med det danske uddannelsessystem. Og omfanget og karakteren af opgaven med at give de ukrainske flytninge uddannelse og en meningsfuld hverdag, mens de er i Danmark, er for alle ukendt.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og lederforeninger i sektoren fortæller, at der er stor vilje til at gå i gang med arbejdet ude på skolerne og idéer til, hvordan opgaven kan løses. De peger dog også på, at det kan koste ekstra ressourcer. Derfor lyder der kritik af, at der ikke er afsat ekstra midler til uddannelse af ukrainske flygtninge.
“Ukraines sag og den forfærdelige situation, ukrainernes står i er selvfølgelig også en sag, som lærere og sektoren ønsker at hjælpe med. Det er en enorm vigtig opgave at kunne tilbyde dem en normal hverdag med uddannelse og socialisering,” siger Tomas Kepler, som er formand for GL.

Jeg tror, mange af vores medlemmer vil være glade for at få nogle kompetencer i at undervise krigsflygtninge.

Tomas Kepler, formand 
GL

“Jeg er overbevist om, at mange lærere gerne vil være med til at løfte den opgave,” tilføjer han.

Undervisning på engelsk
Hos Danske Gymnasier - rektornes forening - lyder samme budskab.

“Jeg tror, der er stor velvilje til at gå ind og lave løsninger og løfte denne opgave. Allerede nu kan vi se, at skoler har taget elever ind som gæsteelever og så videre. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi løser opgaven strukturelt og kommer i gang med konkrete løsninger,” siger formand Henrik Nevers, som forestiller sig, at der nok især efter sommerferien vil være mange ukrainske unge, som begynder på ungdomsuddannelse i Danmark.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) præsenterede en ny politisk aftale om ukrainske børn og unge tidligere på ugen, som også giver mulighed for, at ukrainere kan få undervisning på engelsk og ukrainsk og som fjernundervisning. Hun nævnte dog også, at ukrainske unge skal have undervisning i dansk, som andre udlændinge får.

Der vil derfor sandsynligvis gå nogle måneder, før unge ukrainere i stort omfang sidder i klasselokalerne på de almindelige dansksprogede ungdomsuddannelser.

Ud på arbejdsmkarkedet
På VUC er man også klar til at kaste sig over opgaven med at hjælpe ukrainerne. Formand for Danske HF & VUC Pernille Brøndum har noteret sig, at ukrainerne skal lære dansk, men at der også bliver brug for engelskundervisning af unge og voksne på Forberedende Voksenuddannelse (FVU). 

Det kan for eksempel godt være, at vi skal undervise i matematik og andre fag på hf-niveau på engelsk.

Pernille Brøndum, formand
Danske HF & VUC

“På VUC vil vi i første omgang nok stå med en større opgave på FVU med opkvalificering i engelsk, så flere ukrainere kan komme ud på arbejdsmarkedet,” siger Pernille Brøndum.

Men hun peger også på, at den nye politiske aftale generelt giver mulighed for at undervise på engelsk frem for på dansk på uddannelsesinstitutionerne.

“Det kan for eksempel godt være, at vi skal undervise i matematik og andre fag på hf-niveau på engelsk, og at vi derfor skal udvikle noget materiale og undervisningsforløb på engelsk. Det er dog stadig uvist, hvor stort behovet er, og hvad omfanget af opgavene bliver,” siger Pernille Brøndum.

Ukrainere er begyndt i skole
Tomas Kepler peger også på sproget - både dansk og engelsk -  som en vigtig indsats og indgang til ungdomsuddannelser.

“Jeg har fået det indtryk, at de ukrainske unge ikke taler specielt godt engelsk, og derfor giver det heller ikke mening i første omgang at tilbyde undervisning på gymnasialt niveau på engelsk. I første omgang skal der nok lægges vægt på sprogundervisningen for at gøre ukrainerne klar til at følge ungdomsuddannelserne,” siger Tomas Kepler.

Som gymnasieskolen.dk har skrevet er der allerede enkelte ukrainere, som er begyndt på danske gymnasier blandt andet på Pre-IB, som er en forberedelse til den internationale gymnasiale uddannelse IB.

Læs: Gymnasium giver ukrainere et frirum fra uhyggelige nyheder

Kan blive behov for nye kompetencer
Tomas Kepler mener, at opgaven med at hjælpe ukrainerne på gymnasierne og andre ungdomsudannelser kræver en særlig indsats.

“Der er behov for viden om, hvilket fagligt niveau og skolesystem de kommer fra, så det kan sættes i spil med undervisningen i Danmark,” siger han.

Han peger også på, at de unge er krigsflygtninge, og måske sidder mange med traumer og samtidigt bekymrer sig om nyhederne fra deres hjemland.

“Der er god vilje derude, men god vilje gør det ikke alene. Jeg tror, mange af vores medlemmer vil være glade for at få nogle kompetencer i at undervise krigsflygtninge. Mange vil sikkert også have haft gavn af det i forhold til de syriske flygtninge,” siger Tomas Kepler, som mener, at der på skolerne og i lokalområdet kan blive behov for særlige mentorordninger, ressorucepersoner og hjælp til de unge ukrainere.

“Ministeriet bør gøre sig nogle tanker om, hvordan man på skolerne understøtter arbejdet med at hjælpe de mange ukrainske flygtninge,” siger Tomas Kepler.

Henrik Nevers fra Danske Gymnasier peger på, at flere gymnasier kan tilbyde undervisning på engelsk til de ukrainere, som i første omgang er parate til det. Han nævner IB som en mulighed.

“Der er dog også flere gymnasier, der i dag tilbyder internationale studieretninger med undervisning på engelsk i flere fag. På mit gymnasium  tilbyder vi for eksempel samfundsfag og historie på engelsk,” fortæller Henrik Nevers, der er rektor på Roskilde Gymnasium.

Vi må være åbne for at finde løsninger, som vi gjorde under coronaen

Henrik Nevers, formand 
Danske Gymnasier

Det er dog ikke realistisk, at man på alle gymnasier kan tilbyde undervisning i engelsk i alle fag, mener han.

“Man skal have et vist niveau i engelsk for at kunne undervise i det på gymnasialt niveau,” siger han.

Derfor vil dansk også være vejen til at blive integreret i det danske uddannelsessystem. Den nye politiske aftale åbner for, at eleverne kan følge online undervisningsmateriale på ukrainsk for eksempel i en kombination med undervisning på dansk. Henrik Nevers kan godt se det scenarie for sig. 

“Vi må være åbne for at finde løsninger, som vi gjorde under coronaen,” siger han.

Pernille Brøndum fra Danske Hf og VUC peger på, at VUC er god til at skræddersy løsninger efter målgruppen.

Som ungdomsuddannelsesinstitutioner er vi klar på at gøre vores bedste for at hjælpe de unge.

Ole Heinager, formand
Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier

“Vi kan for eksempel udvikle fjernundervisning, som er målrettet ukrainske flygtninge, eller på anden måde lave tilpassede forløb for ukrainere,” siger Pernille Brøndum.

Brug for løbende dialog
Ole Heinager, som er formand for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne, mener, at den politiske aftale om de ukrainske unge er fornuftig.

“Som ungdomsuddannelsesinstitutioner er vi klar på at gøre vores bedste for  at hjælpe de unge, der kommer hertil, med at komme videre med deres ungdomsuddannelse og få så normal en hverdag som muligt. Fordi situationen er ekstraordinær, og fordi vi står foran en helt ny udfordring, er vi glade for, at børne- og undervisningsministeren lægger op til løbende dialog, hvor der bliver mulighed for at justere i aftalen,” siger han.

Ole Heinager mener, det giver god mening, at ukrainerne kan benytte sig af ukrainsk online-undervisning i en kombination med undervisning på dansk eller engelsk.
“Corona har sat fart på udviklingen af digitale undervisningsmidler ikke kun her i Danmark, men også i Ukraine, og derfor er der i dag nogle helt nye muligheder for at kombinere uddannelsesforløb på tværs af landegrænserne. Det giver mulighed for, at de nu og her kan fortsætte deres uddannelser på engelsk og ukrainsk, mens de sideløbende lærer dansk, som vil være nødvendigt, hvis de på sigt skal videre i det danske uddannelsessystem eller ud på det danske arbejdsmarked,” siger Ole Heinager.

Kritik: Opgaven koster penge
Samtidig med at sektoren viser god vilje til at løfte opgaven og hjælpe ukrainerne, er der dog som skrevet også kritik af, at regeringen ikke vil afsætte ekstra tilskud til at løse den særlige opgave, det bliver at tage i mod et større antal flygtninge på gymnasier og uddannelesinstitioner.

Børne- og undervisningsministeriet skriver i en mail til gymnasieskolen.dk, at ukrainere, som følger undervisningen på ungdoms- og voksenuddannelserne udløser almindelige taxametertilskud efter de almindelige regler i lighed med danske elever. Men der ydes ikke øvrige tilskud til ukrainske elever.

Tomas Kepler siger:

“Hvis vi skal modtage elever med særlige behov, så vil der også være brug for ekstra ressorucer til at løse den opgave. Vi kan være proaktive nu og klæde lærerne bedre på til at kunne tage imod de større flygtningestrømme, som nok først begynder på skolerne om nogle måneder. Hvis vi skal kunne tilbyde eleverne noget særligt, så kræver det ekstra ressourcer.”

Pernille Brøndum er enig:

“Jeg tror, man undervurderer opgaven lidt, hvis man tænker, at man kan løse den her opgave for de almindelige midler. Hvis en skole skal tilbyde og udvikle ny undervisning til en mindre gruppe ukrainere, så holder det almindelige taxameter ikke. Hvis der er stor volumen af ukrainske flygtninge på en skole, så giver det måske mere mening.” 

Henrik Nevers er heller ikke i tvivl om, at opgaven kommer til at koste ekstraordinære ressourcer.

“Det afhænger selvfølgelig af, hvad vi skal kunne tilbyde de unge. Men det er klart, at det koster ekstra penge at løse den her opgave.”

Måske flere job til ledige gymnasielærere
I dag er der mangel på uddannede lærere i grundskolen, og det er en konkret udfordring, når mange ukrainske børn og unge vil begynde i skole i de kommende måneder.

Tomas Kepler har været i dialog med børne- og undervisningsministeren om den udfordring.

“Mange gymnasielærere har mistet arbejdet i de senere år på grund af nedskæringer. Jeg tror, at flere af de ledige gymnasielærere vil være med til at løse udfordringen med mangel på arbejdskraft i grundskolen, selvom elevgruppen er en anden, end man er uddannet til at undervise,” siger Tomas Kepler.