Du er her
Nyhed
|
10. apr 2018

Skoler: Profilgymnasier skaber endnu større ulighed

Regeringen har ambition om at skabe en mere lige fordeling af elever med anden etnisk baggrund i gymnasierne, men en del af regeringens forslag om bekæmpelse af parallelsamfund vil have stik modsatte effekt, mener en række skoler.

Foto: 
(Arkiv)
Får alle gymnasier mulighed for at blive profilgymnasium, vil det kun forstærke den skæve fordeling af elever. Det mener skoler, som har en stor andel af elever med anden etnisk baggrund.
Af: Johan Rasmussen

Alle skoler skal kunne blive profilgymnasium. Det har undervisningsminister Merete Riisager (LA) foreslået i forbindelse med regeringens udspil om bekæmpelse af parallelsamfund.

Det vil betyde, at skolen kan optage 25 procent af deres elever ud fra kriterier, som skolen selv bestemmer.

Men den skæve fordeling af gymnasieelever med anden etnisk baggrund end dansk, som flere gymnasier oplever i disse år, vil blive endnu mere skæv, hvis alle gymnasier får muligheden for at blive profilgymnasium.

Det mener en række af de gymnasier, som optager flere og flere elever med en anden etnisk baggrund end dansk, mens andre gymnasier kun har meget få elever med den baggrund.

Gymnasierne på Vestegnen styrtbløder elever i øjeblikket. Det her forslag vil kun gøre problemet værre.

Kirsten Jensen, rektor
Hvidovre Gymnasium

Men de skoler, som i dag er udfordret af elevsammensætningen, peger dog på, at hvis regeringens forslag bliver en realitet, så vil de i forvejen populære gymnasier i København tiltrække endnu flere af de ressourcestærke elever fra for eksempel den københavnske vestegn. Gymnasieskolen.dk har talt med en række skoler, hvor mindst 30 procent af ansøgerne i år har en anden etnisk baggrund end dansk.

Det modsatte af en løsning
“Forslaget er det modsatte af en løsning. Det vil virke stik mod en mere lige fordeling af elever med en anden etnisk baggrund end dansk. De populære gymnasier i centrum vil støvsuge markedet for de 25 procent dygtigste elever uden for København og vil dermed skabe en endnu mere skæv fordeling,” siger Kirsten Jensen, som er rektor på Hvidovre Gymnasium.

Her har cirka 60 procent af eleverne en anden etnisk baggrund end dansk.

Hun har i år modtaget 62 ansøgere, og sidste år havde fik hun 96.

“Gymnasierne på vestegnen styrtbløder elever i øjeblikket. Det her forslag vil kun gøre problemet værre,” siger Kirsten Jensen.  

Favoriserer de forkerte skoler
Rektoren på Langkaer Gymnasium i Aarhus, Yago Bundgaard, mener heller ikke, at forslaget, om at alle skoler kan blive profilgymnasium, vil være et redskab til at skabe en mere lige fordeling af elever med forskellig baggrund - tværtimod.

“Profilgymnasier vil favorisere de gymnasier, som i forvejen har mange ansøgere, og det er typisk ikke de skoler, som har en udfordring med elevsammensætningen,” siger Yago Bundgaard.

Langkaer Gymnasium har en klar overvægt af elever med anden etnisk baggrund end dansk, og igen i år har gymnasiet modtaget færre ansøgere end de foregående år.

Yago Bundgaard siger, at en skole måske kan vende udviklingen over nogle år og tiltrække flere ansøgere ved at skabe en spændende profil. Men hvis det overhovedet kan lade sig gøre, vil det tage lang tid, mener han. Og samtidig vil der også være konkurrence fra nabogymnasierne, som også kan skabe en spændende profil.

“Hvis man havde fem år til at opbygge en profil, kan man måske vende udviklingen, men så lang tid har vi ikke,” siger Yago Bundgaard.

Kun effekt for nogle
Et andet sted i Aarhus på Viby Gymnasium er rektor Lone Sandholdt Jacobsen heller ikke tilhænger af forslaget.

“I forhold til selv at kunne vælge hvilke kriterier 25 procent af eleverne optages efter, så er det jo kun noget, der kan give en effekt, hvis der er ansøgere nok at vælge mellem,” siger hun.

Hun mener, at hvis gymnasier kan samarbejde, kan det være en fordel, at skoler har forskellige profiler.

“Jeg kan forestille mig, at gymnasier, der ligger tæt på hinanden, kan aftale, hvem der udbyder linjer, der ikke har mange elever, for at sikre, at de kan oprettes. Jeg har dog svært ved at se, at det kan være et instrument i forhold til at sikre en god elevsammensætning,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Jeg mener, at dette forslag risikerer at få den modsatte effekt.

Torben Jakobsen, rektor
Mulernes Legatskole

Odense: nej tak
I Odense kan de skoler, som har flest ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk, heller ikke se fordelen med forslaget om profilgymnasier.

”Jeg tror ikke, profilgymnasier hjælper i forhold til at skabe en mere lige fordeling af elever. Det kan endda gøre problemet større, da det er de gymnasier med mange ansøgere, som kan tiltrække endnu flere elever, mens det kan have den modsatte effekt for skoler med få ansøgere,” siger rektor på Tornbjerg Gymnasium Carsten Claussen.

Hans kollega på Mulernes Legatskole i bydelen Vollsmose er enig.

“Jeg mener, at dette forslag risikerer at få den modsatte effekt. Det har jo kun betydning for overansøgte gymnasier, og de vil nok ikke først og fremmest vælge at optage elever med to-kulturel baggrund. Underansøgte gymnasier optager jo alle ansøgere uanset profil,” siger Torben Jakobsen, som også er formand for fordelingsudvalget på Fyn .

Han understreger, at gymnasierne i Odense ikke er meget udfordret i forhold til elevfordeling.

“I Odense har Tornbjerg Gymnasium og Mulernes Legatskole cirka 25 procent elever med to-kulturel baggrund, så vi har slet ikke de udfordringer, man ser i Aarhus og København. Vi er enige om, at mangfoldighed i elevgruppen er godt for alle gymnasier på Fyn,” siger Torben Jakobsen.

Rektor: Godt forslag
Rektoren på Ørestad Gymnasium, Allan Kjær Andersen, mener dog modsat sine kolleger, at det er en god idé at lade alle skoler blive profilgymnasier.

I år har 37 procent af 1. g’erne på Ørestad Gymnasium en anden etnisk baggrund end dansk, og det tal er steget støt og roligt i de senere år. Allan Kjær Andersen ville ønske, at der var en mere ligelige fordeling af eleverne i København.

“Hvis vi havde været profilgymnasium for nogle år siden, da jeg så faresignalet om vores elevudvikling, så ville vi have haft muligheden for at gøre noget ved det,” siger Allan Kjær Andersen.  

Skolen har i flere omgange ansøgt om at blive profilgymnasium, men har fået afslag. Hvert år får Ørestad Gymnasium flere ansøgere, end end der er plads til, og dermed kunne Ørestad Gymnasium vælge elever, som bor længere væk. I dag er det elevernes afstand til skolen fra deres bopæl, som afgør, hvem der bliver optaget.

Allan Kjær Andersen erkender, at oprettelsen af et profilgymnasium ikke umiddelbart vil være en løsning for gymnasier, som ikke får mange ansøgninger, som Ørestad Gymnasium får.

“Det løser ikke problemet på vestegnen. Men enten skal alle skoler kunne være profilgymnasium, eller også skal der være nogle helt klare regler for, hvordan man bliver det,” siger Allan Kjær Andersen.  

Et håbløst forslag
Et andet sted i Københavns Kommune er Anne-Birgitte Rasmussen rektor på Københavns Åbne Gymnasium. Hun mener ikke, profilgymnasier løser udfordringen med fordelingen af elever mellem gymnasierne.

“Det er et håbløst forslag, og det kan ikke bruges til at skabe en mere lige fordeling af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Vi kan jo se på de erfaringer, der er med profilgymnasier i dag, hvor elevernes sammensætning ikke er mere blandet,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

På Københavns Åbne Gymnasium har cirka 50 procent af eleverne en anden etnisk baggrund end dansk, og i år er antallet af ansøgere gået tilbage.

“Vi vil glædeligt uddanne alle elever, men vi har et økonomisk problem, da vi har større frafald end mange andre skoler i København på grund af elevernes socioøkonomiske baggrunde. Profilgymnasier vil ikke løse det problem - tværtimod,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Det er nonsens
Mogens Andersen er formand for fordelingsudvalg Storkøbenhavn Vest, hvor gymnasierne på Vestegnen ligger. Han er også stor modstander af forslaget om at lade alle gymnasier blive profilgymnasier.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ham til denne artikel, men da regeringen fremlagde sin plan om parallelsamfund i sidste måned, sagde han sådan her til gymnasieskolen.dk:

“Det er nonsens. Så skal alle skoler sidde og sortere i eleverne, og det hjælper ikke til at løse udfordringerne, som gymnasierne på vestegnen har.”

Undervisningsministeren kan i dag give dispensation til at enkelte skoler kan blive profilgymnasier, men det nye forslag skal først vedtages ved lov.

 

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.