Skoler: På høje tid at politikere gør noget ved skæv elevfordeling

På flere skoler har mange elever en anden etnisk baggrund end dansk. Socialdemokratiet vil skabe en mere lige fordeling af eleverne og foreslår derfor en grænse på 30 procent elever med udenlandsk baggrund på et gymnasium.

Socialdemokratiet får ros fra skoler for at stille lovforslag om fordeling af elever med udenlandsk baggrund. Men flere peger også på, at forslaget er problematisk.

Fordelingen af elever med anden etnisk baggrund end dansk på gymnasierne er alt for skæv, og udviklingen skal stoppes.

Det er både skoler med mange og med få elever med anden etnisk baggrund end dansk enige om.

Derfor er der også ros til Socialdemokratiet for at stille et lovforslag om, at der på det enkelte gymnasium ikke skal være mere end 30 procent elever med udenlandsk baggrund.

Eller det vil sige, der er ros for intentionen og initiativet til skabe en mere ligelig fordeling af eleverne på gymnasierne.

Flere skoler peger nemlig samtidig på, at formuleringen “udenlandsk baggrund“ kan være problematisk i en lov om fordeling af elever.

Socialdemokratiet har stillet et beslutningsforslag i Folketinget, som skal give undervisningsministeren mulighed for at “pålægge gymnasiale fordelingsudvalg” at lave en anderledes fordeling af eleverne. Socialdemokratiet definerer i lovforslaget elever med udenlandsk baggrund som første- og andengenerationsindvandrere.

Læs: Lovforslag: Højst 30 procent elever med udenlandsk baggrund på et gymnasium 

Socialdemokratiet har kritiseret undervisningsminister Merete Riisager (LA) for ikke at være kommet med initiativer på området endnu. I stedet har ministeren sagt, at fordelingen skal behandles i en arbejdsgruppe om parallelsamfund, og at der tidligst kommer nye regler på området i 2019  

Intentionen er god
“Intentionen er god, og vi er glade for, at politikerne vil gøre noget ved det. Men jeg tvivler på, at man lovgivningsmæssigt kan fordele ud fra etnicitet,” siger Maja Bøtcher-Hansen, der er rektor på Frederiksberg Gymnasium.

Her er andelen af elever med udenlandsk herkomst steget i de senere år og var i 2016 på 37 procent, viser tal fra Undervisningsministeriet.

For integrationens skyld
Tillidsrepræsentant på Hvidovre Gymnasium Christer Rovang Jakobsen mener, det “umiddelbart er et godt forslag“.

“Vi ønsker, at elevsammensætningen afspejler befolkningen i lokalområdet, og det gør den ikke hos os. Hvis forslaget kan hjælpe på det, er det positivt,” siger han.

På Hvidovre Gymnasium har 56 procent af eleverne “udenlandsk herkomst”, viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet.

“For integrationens skyld vil vi gerne have en anden fordeling. Vi har det problem, at når andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk kommer over 30 procent, så forsvinder de etnisk danske elever,” siger han.

Fordeling efter etnicitet
Langkaer Gymnasium i Aarhus har flere gange været i centrum for debatten om fordeling af eleverne på gymnasierne. 76 procent af eleverne på skolen havde en udenlandsk herkomst i 2016 ifølge Undervisningsministeriet.

Rektor Yago Bundgaard kom for et par år siden ud i et stormvejr i medierne, da han samlede flere af de etnisk danske elever i klasser for at holde på dem.

Han tvivler derfor på, at der kan vedtages en lov, som deler elever op efter betegnelsen “udenlandsk baggrund”. Enhedslisten har allerede meldt ud, at de ikke kan støtte lovforslaget på den baggrund.

“Jeg kan godt følge bekymringen med den formulering. Det, jeg hæfter mig ved i lovforslaget, er dog, at regioner og ministeren får mulighed for at styre fordelingen centralt, og det er positivt og vigtigt. De seneste par år har vist, at de selvejende gymnasier ikke selv kan løse problemet,” siger Yago Bundgaard.

Han nævner også, at hvis de unge, som bor i nærheden af  Langkaer Gymnasium, valgte det lokale gymnasium, så ville der være langt flere etnisk danske elever på skolen. Skævheden opstår ved, at de etnisk danske elever søger ind mod centrum, mens elever med udenlandsk baggrund vælger Langkaer Gymnasium, selv om de bor længere væk.

Vi har ventet i 10 år
Tillidsrepræsentant på Høje Taastrup Gymnasium Morten Sørensen kan godt se, at der kan ligge et etisk problem i forhold til formuleringen “udenlandsk baggrund”.

“Men rent etisk, er det så ikke bedre end ikke at gøre noget ved det? Vi har ventet 10 år på, at politikerne gør noget ved den her problematik,” siger Morten Sørensen.

På Høje Taastrup Gymnasium havde 30 procent af eleverne udenlandsk baggrund i 2013. I dag drejer det sig om langt over halvdelen ifølge Morten Sørensen. De etnisk danske elever søger mod andre gymnasier blandt andet i Roskilde.

“Det er et problem i en kommune med 50.000 indbyggere, at vi ikke har en ungdomsuddannelse, som de etnisk danske elever vil vælge. Det er ikke godt for integrationen,” siger Morten Sørensen.

Læs: Opråb fra Høje-Taastrup: Skævdelingen af elever skal stoppe nu

Vi vil gerne hjælpe
Formanden for fordelingsudvalget i Roskilde, Johnny Vinkel fortæller, at gymnasierne i Roskilde gerne vil være med til at skabe en mere lige fordeling af elever med udenlandsk baggrund.

“Det er et fælles problem i sektoren, og det vil vi gerne være med til at løse,” siger Johnny Vinkel, som er rektor på Himmelev Gymnasium, hvor cirka syv procent af eleverne har udenlandsk baggrund.

På Himmelev Gymnasium går der også elever fra Høje Taastrup Kommune. De bor i Fløng og Hedehusene, og ifølge Johnny Vinkel føler de en større tilknytning til Himmelev Gymnasium end til Høje Taastrup Gymnasium.

“Jeg synes ikke, at vi skal kategorisere eleverne efter etnicitet, men det er fornuftigt at se på fordelingen af elever med en fagligt udfordret baggrund, og dem kan vi godt tage nogle flere af,” siger Johnny Vinkel.

Himmelev Gymnasium er gået fem klasser ned på to år, og derfor vil Johnny Vinkel omvendt meget nødigt afgive flere elever. Det vil ganske enkelt være et stort økonomisk problem.

Vi kan ikke undvære elever
Rektor på Hvidovre Gymnasium Kirsten Jensen mener dog ikke, at det er en løsning, hvis elever med udenlandsk baggrund skal sendes til gymnasier i Roskilde eller København.

“Hvis lovforslaget betyder, at vi skal afvise elever med anden etnisk baggrund end dansk, så vil vi have for få elever, og så vil det betyde en økonomisk nedsmeltning for flere skoler,” siger Kirsten Jensen.

Hun peger i stedet på, at man bliver nødt til at rykke ved elevernes frie valg af gymnasium, så flere etnisk danske elever vælger de lokale gymnasier på den københavnske vestegn.

“Ellers får vi skoler udelukkende med elever fra en etnisk minoritet, og så kan vi godt glemme alt om integration,” siger Kirsten Jensen.

Det handler også om boligpolitik
Formanden for fordelingsudvalg Centrum i København og rektor på Christianshavns Gymnasium, Troels Vang Andersen, ønsker ikke at forholde sig til lovforslaget fra Socialdemokratiet, da han mener, det er uklart, hvordan det i praksis skulle fungere. Han mener dog, at udviklingen af fordelingen af elever er bekymrende, og det skal der findes løsninger på.

“Det er et problem, at eleverne søger mod byerne og dermed skaber problemer for gymnasier i udkantsområderne. Og det er et problem i forhold til etnicitet, at eleverne søger mod hver deres gymnasier. Begge dele er beklageligt, da vi har gavn af forskellighed på alle skoler,” siger Troels Vang Andersen.

På Christianshavns Gymnasium er der kun få elever med udenlandsk baggrund. Reglerne om afstandskriterium ved optagelse på et gymnasium betyder, at eleverne på Christianshavns Gymnasium alle bor i nærheden af skolen.

“Fordelingen af elever på gymnasierne hænger også sammen med boligpolitik,” forklarer han.

Han støtter, at kapacitetsstyringen af gymnasierne - pladserne, de enkelte gymnasier kan tilbyde - styres mere centralt.

“Kapaciteten er også med til at skævvride fordelingen af elever, og det er fint, at den hjælpes lidt på vej fra central hånd,” siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager har stillet forslag om, at der centralt kan fastsættes et midlertidigt kapacitetsloft.

Læs: Rektorer: Elevloft vil hjælpe små gymnasier

Eleverne er imod
Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Jens Philip Yasdani, er meget uenig i forslaget fra Socialdemokratiet.

“Det er helt forfejlet at lave grænser for elever med udenlandsk baggrund på gymnasier. Elever skal ikke afvises på et gymnasium, fordi de har udenlandsk baggrund. Det er en kæmpe succes, at så mange unge tager en studentereksamen i dag, og mange vælger for eksempel Langkaer Gymnasium som et positivt tilvalg,” siger Jens Philip Yasdani, som selv gik på Langkaer Gymnasium.

Han vil dog godt støtte regler, som skaber større diversitet mellem gymnasier, og han peger på, at en fordeling efter karaktergennemsnit fra grundskolen, kan være en mulighed.