Skoler om frafald: Stigende udfordring at hjælpe sårbare og bekymrede unge

Flere sårbare unge bekymrer sig og er forvirrede og overvældede over tilværelsens mange muligheder og jagten på det perfekte valg i livet, fortæller skoler. Frafald handler ofte om meget andet end skolen og fagene.

Hvert år, når gymnasier landet over sætter huer af forskellig farve på studenterne, er der også en gruppe unge, der ikke fester med. De, der falder fra undervejs.

For samtidig med, at omkring 53.000 blev studenter i 2020 – et tal, der siden 2008 har svinget mellem 45.000 og 57.000 – var der også godt 5.800 studerende, der afbrød en gymnasial uddannelse samme år. Og samlet viser data, at cirka 15 procent af de elever, der påbegynder en gymnasieuddannelse, forlader uddannelsen uden at fuldføre. Et tal, der trods svagt faldende tendens er ret stabilt, men dækker over store forskydninger på de enkelte gymnasieretninger og geografisk.

Gymnasieskolen.dk ser i artikler den kommende tid – dette er den første - på, hvordan frafaldet har udviklet sig, og hvad der er blevet gjort for at modvirke det. 

”Overordnet kan man sige, at det er væsentligt, at skolens ledelse har værdier og praksis, der er kalibreret med den virkelighed, vi lever i,” som det sammenfattes af Susanne Bæk Jakobsen, teamleder for Vejledning på UCRS i Ringkøbing og Skjern.

Det er ikke, fordi de er fagligt svagere. De er meget ambitiøse, deres udfordring ligger et andet sted.

Maja Stefansdottir, uddannelsesleder
Ringkøbing Gymnasium

Det koster penge
Siden 2015 er godt hver femte, der er startet på hf, for eksempel gået ud af studiet. 54 procent af dem, der i 2020 forlod studiet, var mænd. 46 procent var kvinder. Desto ældre en gymnasieelev er ved studiestart, desto større er risikoen for frafald. For eksempel lang transport kan betyde frafald.

Omkring tre fjerdedele af dem, der afbrød studiet, var af dansk herkomst. De øvrige 24 procent indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Ud over, at det ofte er trist, når et ungt menneske afbryder sit studie, koster det også gymnasierne penge på grund af taxameterordningen.

Et gymnasium får mellem 60.000 og 80.000 kroner per år per elev, som gennemfører et år.  En elev, der smutter tidligt på året, koster dermed penge. Dertil kommer en belønning, når en elev gennemfører. 

Flere sårbare unge 
En bred vifte af kilder påpeger, at flere unge i dag fremstår sårbare og har svært ved at tage beslutninger, de tror på. De tager tilløbet, de ser udfordringen – men de springer ikke.

”Vi oplever, at en del unge er usikre på, om de har gjort det rigtige. Mange unge er i dag meget refleksive. Det kan tage overhånd. Deres situation er konstant til overvejelse: Gør jeg det nu rigtigt? Passer jeg ind? Kan de lide mig?” siger Kenneth Vennerstrøm, rektor på Oure Kostgymnasium. 

Han mener, at denne gruppe skal lære, at nogle udfordringer er alment menneskelige. At valg er en naturlig del af tilværelsen.

”Vi bruger et diagnosebegreb i flæng, som måske ikke er diagnoser. Vi skal blive bedre til at vise, at noget er almene udfordringer i livet.”

Et ekstra hop efter Corona
Maja Stefansdottir er uddannelsesleder på Ringkjøbing Gymnasium, der har 295 elever på stx, som i dag har et frafald på mellem 8 og 12 procent. Her har man også set en ny sårbar gruppe elever. 

”Der er sket et ekstra hop efter Corona. Det er en udvikling, der har kørt i lang tid. Det kommer i bølger. Der har i en periode meget været angst, nu er det måske spiseforstyrrelser, der fylder mere.”

Maja Stefansdottir understreger, at hun ikke har fakta, der beviser udviklingen. Det er en klar fornemmelse, præcis som hos mange andre gymnasier. Noget man taler om på lærerværelserne. 

”Det er ikke, fordi vi ser på statistikker, men fordi studievejlederne oplever, der kommer flere med forskellige ting,” siger hun. 

Og præcis som det gælder kolleger andre steder, har hun svært ved at definere fænomenet. 

”Det er ikke, fordi de er fagligt svagere. De er meget ambitiøse, deres udfordring ligger et andet sted. Og jeg ved ikke, hvorfor vi ser flere af dem.”

Kan du prøve at give en forklaring?
”De fleste af os er rundet af et andet skolesystem, hvor vi ikke var i centrum for en udviklingsproces, hvor vi ikke skulle reflektere over kompetenceudvikling og karrieremål hele tiden. Måske er det derfor, men det er ren spekulation.” 

Det er hele tiden op til overvejelser: Gør jeg det nu rigtigt? Passer jeg ind? Kan de lide mig?

Kenneth Vennerstrøm, rektor
Oure Kostgymnasium
 
 

Sociale medier forstærker forvirring
Som kolleger ud over landet påpeger Oure-rektor Kenneth Vennerstrøm, at denne forvirring og svaghed kan forstærkes af glansbilledet på de sociale medier.

”Unge har fået mange flere valg og muligheder og måske er det nemmere og bedre et andet sted. De bliver på sociale medier mindet om, at nogle har gang i noget andet.”

Det er en udvikling, vi som samfund skal arbejde imod, mener han.

”Du er nødt til at sige: ”Nu er det det her, jeg gør. Jeg kan ikke blive ved at overveje.” 

Kilderne er enige om, at selve valget fylder mere for de unge. Susanne Bæk Jakobsen, teamleder for Vejledning på UCRS i Ringkøbing og Skjern, påpeger, at det medfører en bekymring.

”De vil jo gerne lykkes i livet og de giver ikke nødvendigvis udtryk for, at det er den høje løn og karrieren, der er afgørende. Mediernes og politikernes debat gør det ikke lettere, fordi alle har interesse i at bevæge de unge nogle bestemte steder hen,” siger hun og understreger, at forældrene er ramt af samme trykbølge.

”Hvad skal der til for at lykkes i et komplekst samfund? Usikkerheden, der gør det svært at træffe valg, understreger også, at forsøget på at sikre sig på alle måder er blevet et grundvilkår for både elever og forældre.”

Samlet fremstår det, som om vi er i en bevægelse, hvor lærerrollen næsten rykker over i elevens og hjemmets privatsfære. Flere kilder taler om, at man i dag både skal undervise, opdrage og være omsorgspersonen.

”Det er, som om det ikke længere er nødvendigt at kunne æde sig selv. Men der er jo ting, der bare skal gøres. Det er ikke sjovt alt sammen. Det forstår nutidens forældre ikke altid,” som en kilde formulerer det.

Et nyt generationsportræt
Det er ikke tilfældige iagttagelser, men måske snarere det spæde omrids af et nyt generationsportræt, vi ser. Susanne Bæk Jakobsen, teamleder for Vejledning på UCRS i Ringkøbing og Skjern fortæller, at de to mentorer, der er ansat på gymnasiet, arbejder en del med unges mentale udfordringer.

”Det er vigtigt, at skolen har metoder, der hurtigt kan ’tænde advarselslamper’, og at metoderne ikke kun er overvågning af fraværsprocenter. Kontaktlærere i grundforløbet, der har individuelle samtaler med eleverne om trivsel i grundforløbet, er en god basismetode. Klasselærere med definerede trivselsopgaver er også godt. Endnu skarpere er mentorer, der er professionelle og kan have samtaler med eleven uden en faglig bedømmer på rygraden,” siger Susanne Bæk Jakobsen og fremhæver, at alt ikke kan klares spontant på gangen eller i en dørkarm.

”På et tidspunkt spurgte lærerne lidt kritisk, hvad mentorerne egentligt laver. De troede, det måske mest handlede om kæresteproblemer. Det er det stort set ikke. Det er alt muligt om elevernes mentale helbred. Deres evne til at overskue, hvad de har gang i,” forklarer hun.

”De unge forekommer mere sårbare. De bliver også budt mere, deres identitetsarbejde starter ofte med, hvilket køn og hvilken seksualitet de har. Deres socialisering er værdiopbrudt. Deres sociale liv har hyperudbredelse og hypertempo. Og de lever med forældre og samfund, der er udsat for det samme.”

Familier med ondt i livet
Alle kilder er enige om, at det er mest trist at miste en elev, der pludselig bliver ramt af en uventet drejning i livet. Det er et område, alle gymnasier, vi har talt med, har meget stort fokus på.

Rektor Vibeke T. Johnsen fra Hillerød Tekniske Gymnasium siger det således:

”Dødsfald og tab af forældre, skilsmisser – det er et meget mere trist frafald end de, der ikke passer ind og derfor vælger noget andet. Især hvis de finder ud af det i 1. g og ikke i 3. g. Dem, der har ondt i livet, gør vi en stor indsats for at redde.”

Reelt er rod i familien den væsentligste forklaring på frafald, vurderer Vibeke T. Johnsen.

”Familier, der er ramt af skilsmisse eller sygdom hos forældrene. Det har stor indflydelse på de unge mennesker. Jeg ser dem sidde og græde, når de fortæller om en mor og far, der ikke kan finde ud af at være skilt.”

Og den slags traumer, er skolerne enige om, giver alle et særligt ansvar. Vibeke T. Johnsen siger det således:

”Der skal meget til, før en 19-årig dreng græder over for rektor. Det kan jeg næsten ikke have. Der skal vi som samfund sige: ”Det er ikke deres skyld, at mor og far ikke kan finde ud af det!” Der er vi gode til at bøje reglerne, så eleverne kommer i mål. Det er man mange steder, håber jeg.”

Fortællinger om brudte familier går igen hos mange elever med trivselsproblemer.

Henrik Fogde, pædagogisk leder
Vestjysk Gymnasium Tarm
 

Skilsmisse er tabu som forklaring
Henrik Fogde, pædagogisk leder på Vestjysk Gymnasium Tarm, der har 300 elever på stx og cirka 100 på hf, er enig i, at traumer, der ligger uden for skolens indflydelse, betyder frafald. Og at skilsmisser spiler en vigtig rolle.

”Jeg ved godt, det er tabu at tale om, at det er et problem. For vi taler om den lykkelige skilsmisse som et ideal. Men folk, der har hænderne nede i de her ting, siger til mig, at fortællinger om brudte familier går igen hos mange elever med trivselsproblemer.”

Han ved godt, at han stikker hænderne i en potentiel hvepserede.

”Det er svært for forældre at bære, at skilsmissen kan have betydning. Men den kan også give angst for eleven,” siger Henrik Fogde.