Skoler øger fokus på årsvikarer

Årsvikarer er ofte på egen hånd. Men flere skoler er blevet opmærksomme på at støtte dem. Det er klogt, mener ekspert. Ellers risikerer de gymnasiale uddannelser at miste værdifuld arbejdskraft i fremtiden.

For at give årsvikarer en bedre start er det blevet helt almindeligt, at gymnasierne tilbyder dem en mentor i form af en erfaren lærer, de kan søge råd hos. Det viser en rundringning til 10 gymnasier, som Gymnasieskolen har lavet. Alle de adspurgte skoler svarer, at de bruger mentorordninger for at skabe tryghed for den nye lærer.
"Vi prøver at støtte de nye lærere så godt, vi kan. Mentoren skal hjælpe årsvikaren gennem det første år," siger Nina Jensen, uddannelseschef på Københavns åbne Gymnasium. 

En anden måde at hjælpe de nye lærere på er at sørge for, at de ikke får for mange og svære klasser.
"Det er vigtigt for skolen, at en lærer føler sig godt tilpas i undervisningssituationen," siger Per Andreassen, der er vicerektor på Marselisborg Gymnasium. 

Flere af de skoler, Gymnasieskolen har talt med, ser desuden et behov for, at årsvikarerne får nogle af de samme basale pædagogiske og didaktiske redskaber, som man får i pædagogikum. 

På 8 ud af 10 skoler sender man derfor årsvikarer på et tredageskursus i pædagogik på Syddansk Universitet (SDU), laver egne minikurser eller overvejer at gøre det for at ruste årsvikaren bedre til jobbet som lærer.Helsingør Gymnasium er en af de skoler, der anbefaler deres årsvikarer at tage på SDU's kursus i pædagogik for årsvikarer. Derudover laver skolen selv et minikursus i pædagogik for at kompensere for, at mange underviser, før de har været i pædagogikum.
"Kurset skal hjælpe årsvikarerne med at lære eleverne noget," siger Kristian Jacobsen, rektor på Helsingør Gymnasium.

Risikerer at mangle lærerkræfter
På Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på SDU har man i sin tid lavet kurset i pædagogik for årsvikarer for at hjælpe med at klæde de unge lærere på til praksischokket.
"Man kan ikke tage folk direkte fra universitetet, sætte dem ud i gymnasieskolen og så forvente, at de kan klare at undervise i deres fag uden didaktisk og pædagogisk hjælp," siger Erik Damberg, uddannelseschef for pædagogikum på SDU. 

Kort sagt giver kurset en indsigt i, hvordan man som lærer agerer i et klasselokale og får et forløb til at hænge sammen, så det passer til eleverne. Årsvikarerne er glade for kurset, viser SDU's evalueringer.
"Men vi kan jo ikke løse hele problemet med et tredageskursus," siger Erik Damberg.

Han mener, at det kan blive et problem for gymnasierne på længere sigt, hvis skolerne ikke får taget hånd om årsvikarerne.
"Skolerne får i de kommende år brug for den arbejdskraft, der ligger gemt i årsvikarerne," siger han.

I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener souschef Kurt Koudahl Petersen, at et tredageskursus i pædagogik er bedre end ingenting, hvis skolen er nødt til at ansætte årsvikarer.
"Men det har intet at gøre med pædagogikum, hvor man gennem et år opbygger kompetencer i at undervise," siger Kurt Koudahl Petersen.

Skolerne bør i stedet anstrenge sig mere for at få de unge lærere fastansat og sendt i pædagogikum, mener han. Og det er der grundlag for, viser en statistik fra GL. Foreningen laver hvert år opgørelser over gymnasiernes overtimer samt antallet af årsvikarer. Sammenligner man de to opgørelser, er der særligt på nogle skoler god basis for at fastansætte lærere i stedet for at vælge en årsvikar, forklarer Kurt Koudahl Petersen. Alligevel vælger skolerne ofte årsvikaren. 
"Årsvikariatet giver skolen mulighed for at se medarbejderen an. Men det er en hård prøve for den unge lærer," siger han.

Derudover er det en utilfredsstillende løsning for lærere og elever på skolen.
"For årsvikaren har ikke fået lagt den ekstra profession, det er at undervise, oven på sin faglighed," siger Kurt Koudahl Petersen.