Skoler bokser med ny pulje med timer

Lærere og ledere har ­stadig svært ved at få timepuljen til skriftlig træning til at ­fungere. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse af gymnasie­reformen.

Den nye pulje med timer, der kom med gymnasiereformen i 2017, skulle primært bruges på at træne elevernes skriftlighed. Men på en del skoler bliver timerne også brugt på andre aktiviteter. Det viser den nyeste del af Børne- og Undervisningsministeriets følgeforskning af gymnasiereformen.

Det er den femte delrapport, der viser resultater fra skoleåret 2019-2020, reformens tredje år.

“Der er en meget stor variation i den måde, skolerne bruger timepuljen på. De bruger timerne til at styrke elevernes skriftlighed, som politikerne ønskede, men nogle bruger dem også til andre ting, for eksempel obli­gatoriske lektiecaféer og studieture, og det var ikke reformens intention,” siger Kristine Hecksher, chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der sammen med Rambøll står bag følgeforskningen.

Undersøgelsen viser, at skolerne i det hele taget fortsat kæmper med timepuljen her fire år efter reformens start. Timepuljen er det eneste element i reformen, som både lærere og ledere på de treårige uddannelser vurderer lavere i 2020 end i 2017.

“Det viser, at timepuljen er en øm tå. Det er tydeligt, at skolerne fortsat bokser med at få den til at fungere. De synes egentlig, at tanken er god, og har forsøgt at indfri potentialet, men er ikke kommet i mål,” siger Kristine Hecksher.

Skolerne har blandt andet meget svært ved at holde styr på timepuljen rent administrativt, og på især htx og hf er det svært at finde tid i skemaet­ til at få alle de ekstra timer bragt i spil, fordi eleverne i forvejen har lange dage.

Fra starten var det meningen, at der skulle øremærkes timer fra puljen til den enkelte elev. Siden er det krav lempet, så puljen ifølge ministeriet ikke længere skal administreres “strengt individuelt, men kan tilrettelægges for en gruppe af elever, for eksempel en klasse”. Det hjælper skolerne, men løser ikke alle problemer, påpeger Kristine Hecksher.

Den del af undersøgelsen, der handler om timepuljen, er baseret på interview med ledere og lærere på 12 skoler.

Mangler tid og ressourcer
Med reformen blev uddannelsestid og elevtid erstattet af undervisningstid og fordybelsestid. Timepuljen blev indført som et tillæg til undervisningstiden, og timerne til puljen blev primært taget fra den tidligere ­elevtid.

Det er skolens leder, der skal fordele timerne til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne har behov for en særlig indsats sammen med en lærer. På stx og hhx er puljen på 130 timer, på htx 150 timer, og på den toårige hf 80 timer.

Der er en meget stor variation i den måde, skolerne bruger timepuljen på.

Kristine Hecksher, chefkonsulent
Danmarks Evalueringsinstitut

I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) var man kritisk over for ændringen. Man frygtede, at timepuljen ville blive brugt på at ‘lappe huller’ på grund af nedskæringerne i sektoren frem for skriftlig træning.

Undersøgelsen viser, at bekymringen var reel.

“De fleste ledere har en stor opmærksomhed på, at elevernes skriftlighed skal styrkes. Men samtidig oplever de, at der mangler timer og ressourcer til nogle af de andre ting, som de også synes er vigtige. Det er en væsentlig årsag til, at skolerne bruger timepuljen til andre aktiviteter end de rent skriftlige,” siger Kristine Hecksher. 

Timer tilbage til fagene
Undersøgelsen viser også, at skolerne bruger timepuljen til at arbejde med elevernes skriftlighed på vidt forskellige måder. En stor del af aktiviteterne knytter sig til elevernes arbejde med større skriftlige opgaver. Flere skoler laver brede, fælles aktiviteter, hvor hele årgange kommer gennem de samme workshops og skrive­værksteder. Nogle skoler tilbyder også workshops, som eleverne selv kan vælge ud fra interesse eller behov.

“Skolerne eksperimenterer stadig meget. De færreste har fundet den model, de vil fortsætte med, men justerer fortsat på det, de gør,” forklarer Kristine Hecksher.

Flere af skolerne har desuden anvendt en del af timepuljen til at styrke skriftligheden i de enkelte fag, for eksempel ved at differentiere undervisningen efter fagligt niveau, lave skriftlighedsforløb i fagene eller fagdage med fokus på at udarbejde et skriftligt produkt.

“Reformen har reduceret det time­tal, der som minimum skulle reserveres til skriftlig fordybelsestid i en række fag. Nogle skoler har derfor valgt at give timer tilbage til fagene,” fortæller Kristine Hecksher.

Den er svær at håndtere og er et administrativt bøvl.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

På de skoler, hvor en stor del af timepuljen bliver tilført enkelte fag, har faggrupperne metodefrihed, i forhold til hvordan timerne anvendes. Typisk tilrettelægger faggrupperne både aktiviteter uden for den almindelige undervisning og som en del af undervisningen.

Enkelte skoler har dog lagt samtlige timer fra puljen ind i fagene, selvom det er i strid med reformen.

“Der er noget i evalueringen, der tyder på, at man mangler det samlede overblik i forhold til elevernes progression, hvis det i for høj grad er lærerne, der styrer det,” siger Kristine Hecksher.

“Administrativt bøvl”
Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, genkender ikke hele billedet. Hendes indtryk er, at skolerne i høj grad bruger timepuljen på at styrke elevernes skriftlighed. Men at puljen er svær at administrere, nikker hun genkendende til.

“Den er svær at håndtere og er et administrativt bøvl. Det lugter af et politisk kompromis, hvor nogle ville have noget skriftlighed ind, og så har man sagt: ’Så lad os lave sådan en pulje, og så må skolerne selv rode med det’.”

Hun er ikke forundret over, at time­puljen får en hårdere kritik i 2020 end i 2017.

“Det ser jeg netop som et billede på, at puljen er svær at administrere. I starten tænker man, at man lige skal i gang. Men når kritikken efter tre år er taget til, så må man sige, at der er noget med den tildeling af timer, der er noget rod,” siger Birgitte Vedersø.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-­Theil (S) har ikke ønsket at kommentere undersøgelsen.

Den sidste rapport i gymnasie­reformens følgeforskning forventes at udkomme i starten af 2022.