Skarp kritik af nye læreplaner: ”Processen er forhastet og fuldstændig håbløs”

Mens lærerne er på vej på sommerferie, lander en række reviderede og nye læreplaner, som skal gælde fra det nye skoleår. Uforståeligt hastværk, mener faglige foreninger.

Kritikken hagler ned over en række nye og reviderede læreplaner, der lige nu er sendt i høring. Kritikken kommer fra flere faglige foreninger, der er dybt utilfredse med processen. De mener, at læreplanerne bliver hastet igennem, og at man sætter lærerne på en urimelig opgave, fordi de nye krav allerede skal gælde fra det nye skoleårs start.

I alt har Børne- og Undervisningsministeriet sendt udkast til ni læreplaner i høring. Tre eksisterende læreplaner er blevet justeret, de øvrige seks læreplaner er helt nye. De blev sendt i høring den 15. juni, og høringsfasen slutter i morgen, den 26. juni.

”Det forventes, at læreplanerne vil blive udstedt umiddelbart efter høringsfasen med henblik på ikrafttræden den 1. august 2020”, skriver ministeriet i et brev til høringsparterne, heriblandt Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasier.

Foreningen af lærere i samfundsfag er blandt kritikerne.

”Det er fuldstændig håbløst. Det tager tid at ændre undervisningen, så den lever op til de nye krav. Hvordan skal vi nå det? Det er ikke noget, man lige klarer på en eftermiddag,” siger samfundsfagslærernes formand Linda Petersen.

”Det kommer til at gå ud over kvaliteten,” påpeger hun.

I samfundsfag er der ændringer i læreplanen for C-niveau på stx. Fremover skal undervisningen i grundforløbet indeholde både politik, økonomi og sociologi, og de tre discipliner skal så vidt muligt vægtes lige højt. Desuden får B-niveauet på hf en helt ny læreplan. Hidtil har man benyttet stx-udgaven.

Hvordan skal vi nå det? Det er ikke noget, man lige klarer på en eftermiddag.

Linda Petersen, formand
Foreningen af lærere i samfundsfag

"Hastværk er lastværk"
Også hos Dansklærerforeningen for stx og hf er man bekymret og ærgerlig over processen. Her har man fokus på ændringerne i læreplanen for almen sprogforståelse (AP) på stx.

”Den bliver hastet igennem, mens vi er på vej på sommerferie,” siger formand Mischa Sloth Carlsen, der ikke forstår, hvorfor det skal gå så stærkt.  

Også i Dansklærerforeningens Facebook-gruppe og blandt kollegerne på hendes egen skole er der stor utilfredshed, fortæller hun.

”Der er stor velvilje til at arbejde på en ny måde, men vi har brug for en ordentlig proces. Alle ved, at hastværk er lastværk. Der er gode hensigter i den nye AP-læreplan, men på den her måde er der risiko for, at de forliser,” siger Mischa Sloth Carlsen.

I brevet til høringsparterne beklager ministeriet processen. ”Grundet covid-19 har det desværre ikke været muligt at sende læreplanerne til høring tidligere. Af samme grund er høringsfristen forkortet,” hedder det i brevet.

Udskyd det et år
Men det ændrer ikke på kritikken fra de faglige foreninger. De to formænd mener begge, at de nye læreplaner først burde gælde fra skoleåret 2021-2022, og Mischa Sloth Carlsen har skrevet og bedt Børne- og Undervisningsministeriet om at genoverveje beslutningen.

Jeg tror, at der er stor velvilje til at arbejde på en ny måde, men vi har brug for en ordentlig proces.

Mischa Sloth Carlsen, formand
Dansklærerforeningen for stx og hf

Begge påpeger, at lærerne på mange skoler først møder ind den 3. august, og at undervisningen begynder en uge senere. Det er for kort tid til at få styr på alt det nye – og udfordringen bliver ikke mindre af, at både AP og samfundsfag C ligger i grundforløbet. Her kører mange skoler fælles, ensartede forløb i alle klasser, hvilket kræver ekstra koordinering og planlægning.

”På min skole er planlægningen af AP et tæt samarbejde mellem dansk, engelsk, andet fremmedsprog og latin samt en skemalægger, fordi vi tager det faglige samspil alvorligt. Vi kan ikke nå at lave ændringer inden skolestart i august,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Også kritik af indhold
Linda Petersen vender ikke kun tommelfingeren nedad til processen, hun er også skeptisk overfor den indholdsmæssige ændring. Hidtil har man godt måttet nøjes med at fokusere på én af fagets discipliner i grundforløbet. Nu skal man nå omkring alle tre. Linda Petersen kan ikke se pointen og ærgrer sig over indskrænkningen af lærernes frihed.

”Det kan være udmærket at introducere alle tre emner fra starten, og det gør man også allerede på flere skoler i dag. Men mange vælger at fokusere på for eksempel sociologi i grundforløbet, og det kan være lige så fint,” siger Linda Petersen.

Der er stor forskel på, hvor mange moduler med samfundsfag den enkelte skole har valgt at placere i grundforløbet, og derfor bliver de nye krav mere problematiske for nogle skoler end for andre, påpeger hun.

”Jeg er ked af detailstyringen. Det er et unødvendigt benspænd for lærerne. Der er jo en specifik grund til, at man vælger, som man gør på den enkelte skole.”

At samfundsfag B på hf får en helt ny læreplan, synes Linda Petersen til gengæld er udmærket. Formålet er at styrke hf-uddannelsens professionsrettede profil.

”Både i de faglige mål, i de didaktiske principper og i det tværfaglige arbejde lægger man mere vægt på, at der skal være noget professionsrettet og virkelighedsnært. Det giver umiddelbart god mening,” siger hun. 

Den øgede professionretning kan dog blive problematisk på de såkaldte papegøjehold, hvor flere professioner er samlet, påpeger Linda Petersen, der også er bekymret for, at den almene dannelse forsvinder helt fra hf. 

Positivt med kreativt fokus
Dansklærernes formand er generelt positiv overfor ændringerne i indholdet i læreplanen for AP på stx. Hun oplever dem som forenklinger, der vil gøre det muligt at komme mere i dybden. Mischa Sloth Carlsen er blandt andet glad for, at der bliver mere tid til grammatik, semantik, pragmatik og syntaktisk analyse.

”Der bliver altså mere tid til at arbejde med den gode sætning samt sproglig og indholdsmæssig sammenhæng i en tekst, og det vil mange elever have stor gavn af,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Hun glæder sig ligeledes over, at der er kommet et øget fokus på kreativt og produktivt arbejde med sprog – både mundtligt og på skift.

”Det hænger rigtig godt sammen med noget af det nye i danskfaget, nemlig arbejdet med den personlige stemme. Stoftrænglsen i AP har tidligere gjort det meget svært at få tid til den kreative tilgang,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Men det vil kræve efteruddannelse og en større almendidaktisk forventningsafstemning i det enkelte fag og på tværs af AP-fagene, påpeger hun.

”Hvad vil det sige at arbejde kreativt, og hvordan skal vi evaluere på det? Det tager tid at få klarlagt, og det ordner man ikke lige i et snuptag hen over en sommerferie, hvor man ikke kan mødes – eller i den første uge efter ferien, som allerede er fyldt med møder og anden forberedelse,” siger Mischa Sloth Carlsen.  

Gymnasieskolen.dk har forlagt kritikken for Børne- og Undervisningsministeriets presseafdeling og bedt om en kommentar. I en mail skriver ministeriet: ”Ministeriet er bekendt med problematikken og er i gang med at se på muligheden for først at lade de justerede læreplaner i henholdsvis almen sprogforståelse (hhx, stx) og samfundsfag C træde i kraft fra skoleåret 2021-22 af hensyn til gymnasiernes planlægning.”