Skal vi have et enhedsgymnasium i Danmark?

Enhedsgymnasiet har en betydning for, at det er mere populært at vælge en praktisk uddannelse blandt svenske unge end blandt danske.

For hvert år er der flere elever, der vælger det almene gymnasium (stx) og færre, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er en udvikling, der bekymrer mange. Både politikere men også gymnasielærere må sande at mange af de elever, der starter i gymnasiet er anderledes end dem, der startede for 10-15 år siden.

I artiklen ”Enhedsgymnasiet er vejen frem,” argumenterer gymnasieforsker Steen Beck for, at vi skal skele til Sverige, hvor der allerede er et enhedsgymnasium. Han mener, at det vil kunne give de unge en fælles skolekultur.
De erfaringer, som jeg har fået ved at samarbejde med svenske skoler gennem nogle år i projektet Preventing Dropout, peger umiddelbart på, at Steen Beck har ret i, at enhedsgymnasiet har en betydning for, at det er mere populært at vælge en praktisk uddannelse blandt svenske unge end blandt danske. Grunden til at jeg kan sige dette med temmelig stor sikkerhed er, at man i et år forsøgte at tillempe den svenske model til den danske ved at gøre de praktiske studieretninger mere lig danske erhvervsskoler, og det førte til et markant fald i søgningen til de praktiske gymnasier. Derfor er man efter kun et år gået tilbage til den tidligere model, hvor praktiske uddannelser har en høj grad af teoretiske fag og giver mulighed for at læse videre bagefter. Og denne forskel er efter min mening ret afgørende for at flere svenske end danske unge vælger en praktisk uddannelse: Det handler ikke kun om skolekultur, men også om at man som ungt menneske ikke har lyst til at lukke nogen døre i bag sig. Selvom man vælger en studieretning som elektriker, så har man i Sverige stadig en teoretisk mulighed for at blive noget andet bagefter. (At man også har denne mulighed i Danmark, er der ikke ret mange unge eller forældre, der er opmærksomme på.) 
Men der er også mange andre vigtige forskelle og faktorer, der spiller ind, hvis vi sammenligner det danske og svenske ungdomsuddannelsessystem. F.eks. har afgangsprøven efter den svenske folkeskole afgørende betydning for, hvilket gymnasium og hvilken retning man kan komme ind på. Derved er det altså ikke bare et spørgsmål om, at håndens arbejde er mere populært i Sverige, og at uddannelserne er mere sidestillede. Det er også et spørgsmål om, at der sker en selektering, når skolerne optager elever, og nogle Gymnasieskoler er ren elite, mens andre har de elever, som fik dårlige karakterer fra folkeskolen. Ikke overraskende er elitegymnasierne teoretiske og de mindre populære, praktiske.
Så hvis vi kigger til Sverige efter inspiration, er det vigtigt, at vi diskuterer, hvilke elementer fra den svenske model vi ønsker at overtage, og på hvilke områder den danske model faktisk fungerer ganske godt.
Mange svenske lærere på de praktiske retninger (erhvervsuddannelserne) er f.eks. ret overbeviste om, at danske erhvervsuddannelser er langt bedre til at ruste de unge til arbejdsmarkedet.