Undervisningsministeriet har opgjort, hvad landets uddannelsesinstitutioner skal spare fra 2016 til 2021, hvis omprioriteringsbidraget fortsætter. Gymnasieskolen.dk har overført tallene til Google Maps. Find din skole i de tre aktive kort i artiklen.

Så meget skal din skole spare

Regeringen fortsætter med at spare på fremtidens uddannelse. En ny opgørelse fra Undervisningsministeriet viser konsekvenserne af omprioriteringsbidraget på alle landets gymnasier.

Over tre milliarder kroner kommer omprioriteringsbidraget til at koste de almene gymnasier, hvis de massive besparelser fortsætter frem til 2021.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i et svar til Folketingets Undervisningsudvalg opgjort, hvad landets uddannelsesinstitutioner skal spare fra 2016 til 2021 som konsekvens af omprioriteringsbidraget.

Opgørelsen omhandler gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC’er.

Spørgsmålet er stillet af uddannelses- og forskningsordfører Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre, som efterspurgte en oversigt over, hvordan to procent besparelserne fordeler sig på landets uddannelsesinstitutioner.

I alt løber regningen op på over otte milliarder kroner for gymnasier, erhvervsskoler og VUC i 2021.

Kortet viser, hvor meget hvert enkelt almene gymnasium skal spare samlet som følge af omprioriteringsbidraget i perioden 2016-2021.

 

Kortet viser, hvor meget hver enkelt erhvervsskole skal spare samlet som følge af omprioriteringsbidraget i perioden 2016-2021.

 

Kortet viser, hvor meget hver enkelt VUC skal spare samlet som følge af omprioriteringsbidraget i perioden 2016-2021.

Derudover er VUC blevet ramt yderligere af nedskæringer over de seneste år. 

Eksempelvis i form af besparelser på taxameteret for fjernundervisning i 2016, og med den nye forberedende grunduddannelse (FGU) forsvinder den almene voksenuddannelse for unge under 25 år også fra VUC i 2019.

Læs: VUC: Vi bliver forringet gang på gang

Katastrofalt for kvaliteten
Undervisningsministeren understreger i opgørelsen over besparelserne, at det ikke er muligt at angive de præcise tal.

Det betyder, at beregningerne kun giver en indikation af, hvor mange penge hver enkelt skole skal spare.

Siden 2016 har landets gymnasier skulle skære to procent af budgettet hvert år. I dag er det blevet en permanent ordning.
På regeringens finanslovsforslag for 2019 foreslår de, at omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet skal fortsætte i årene frem, men fra 2022 skal pengene føres tilbage til uddannelsessektoren.
Dog afslørede finansminister Kristian Jensen (V) forleden ved et åbent samråd, at regeringen ved erhvervsuddannelsesforhandlingerne lægger op til at finansiere tiltagene med omprioriteringsbidraget i 2022.

Læs: Oppositionen frygter flere besparelser på gymnasier

Det giver ingen mening at spare på næste generations uddannelse, lyder det fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). 

”Det er massive og destruktive besparelser, gymnasieuddannelserne udsættes for. Over tre milliader kroner, hvis regeringens benhårde nedskæringslinje fortsætter frem til 2021. Det er katastrofalt for kvaliteten, der bare falder og falder,” siger formanden for GL, Annette Nordstrøm Hansen, og uddyber:

“Siden 2016 har lærerne fået flere hold og mindre tid til at hjælpe den enkelte elev og forberede undervisningen. Det hænger ikke sammen.”