Rettearbejde må aldrig blive spild af tid

Eleverne skal aktiveres, når de får respons på deres skriftlige opgaver, siger dansklærer Lisbeth Maria Hansen. Hun underviser andre lærere i at rette opgaver og give feedback, der virker. Gymnasie­skolen fik lov til at se hendes metoder i praksis.

Roen sænker sig i 1.r, og eleverne kigger fokuseret på dansklærer Lisbeth Maria Hansen.

Hun har netop fortalt dem, at de nu får deres danskopgave tilbage med en karakter.

Ordet karakter får alle i klassen til at tie stille og lytte koncentreret.

De smågriner dog, da dansklæreren siger, at ingen i klassen kan finde ud af at sætte kommaer rigtigt.

Kort tid efter stiger lydniveauet igen. Eleverne er blevet delt op i grupper baseret på, hvilken karakter de har fået. Som noget nyt for denne klasse får de nu 15 minutter til at læse hinandens opgaver og derefter snakke om, hvorfor der står 4, 7 eller 10 nederst på opgaven.

Vi er på Borupgaard Gymnasium i Ballerup lidt uden for København. Lisbeth Maria Hansen underviser i dansk, men hun underviser også andre gymnasielærere i at give respons på skriftligt arbejde.

Gymnasieskolen har fået lov til at se hende over skulderen og høre om hendes metoder.

Metoder, som er et produkt af snart 25 års undervisning tilsat lysten til hele tiden at udvikle sin måde at give respons på det skriftlige arbejde. Målet er, at lærernes rettearbejde og respons betyder, at eleverne lærer mest muligt af at sidde på deres stol med fingrene på tastaturet time efter time tre år i gymnasiet.

”Jeg tror, mange lærere mener, at skriftligt rettearbejde er noget af det mest kedelige ved at være underviser. Derfor skal arbejdet selvfølgelig også laves,
så eleverne lærer mest muligt af det,” siger Lisbeth Maria Hansen.

Denne dag foregår responsen i grupper, men det er kun en af flere metoder, som hun bruger, når eleverne skal have respons på deres skriftlige arbejde.

Redegørelse eller referat?
I en af grupperne sidder eleverne og snakker om opgaven. De har alle fået 7 for en redegørelse af en artikel, der sjovt nok handler om unges opfattelser af stavefejl på de sociale medier.

”Jeg er glad for at få 7, for jeg var ikke helt sikker på, hvad det var, vi skulle gøre,” siger en pige.

”Fuck, kan man kun få 10, hvis man ingen kommafejl har?" lyder det fra en dreng i gruppen.

Derefter går snakken om, hvad forskellen på en redegørelse og et referat er. Og eleverne snakker om, at de nok har for mange sproglige fejl til at få et 10-tal. De skæver ned på skærmene, hvor ord og sætninger i opgaverne er fremhævet med fed eller understreget der, hvor læreren påpeger fejl. Men eleverne skal selv finde ud af, hvad fejlene er.

”Hvis eleven får en opgave tilbage, som er rettet i bund og fyldt med kommentarer i siderne, så virker det nærmest deprimerende, og eleverne får ikke noget ud af det,” siger Lisbeth Maria Hansen.

Kan godt være lidt pinligt
Grupperespons har også den sidegevinst, at nogle elever gør sig ekstra umage.

”Det kan godt være lidt pinligt, når de andre skal læse, hvad du har skrevet,” som en pige fra klassen formulerer det.

Netop det at se eleverne i øjnene både i bogstavelig og overført betydning er et af dansklærerens vigtigste budskaber.

I dag er gymnasieelevernes niveau vidt forskelligt, og derfor skal responsen til eleverne også være det. Det nytter ikke noget at skrive, at elevens brug af præpositioner er usikker, hvis eleven ikke aner, hvad det betyder.

”Jo dårligere eleven er til skriftligt arbejde, des mindre får eleven ud af skriftlige kommentarer. Med gymnasiereformen blev idealet, at vi skal møde eleven, hvor eleven er. Det er vi også nødt til at håndhæve i forhold til skriftlig feedback,” siger Lisbeth Maria Hansen.

Selv om hun ikke bruger kommentarer i siden af teksten, giver hun normalt eleverne nogle overordnede skriftlige kommentarer om opgaven. Hun nøjes dog med at give nogle få velvalgte kommentarer om det gode og det mindre gode, som eleven skal arbejde videre med.

Jeg har fået 4, fordi…
Lisbeth Maria Hansen går rundt fra gruppe til gruppe og snakker med eleverne fra 1.r om opgaverne. Eller det vil sige, at det mest er eleverne, som fortæller hende, hvorfor de mener, de har fået karakteren 4.

”Der er nok for mange stavefejl”, erkender en dreng. Lisbeth Maria Hansen nikker.

Inden hun går videre til den næste gruppe, beder hun eleverne om i kommentarfeltet under opgaven at skrive, hvad de skal forbedre til næste skriftlige opgave.

”Når en elev skal forklare mig, hvorfor han tror, han har fået 4, så kan jeg bogstaveligt talt se ham i øjnene og se, om han har forstået det,” siger hun.

Som i dag giver Lisbeth Maria Hansen ofte også eleverne en kort mundtlig respons. Hun er velforberedt og ved præcis, hvad hun skal sige om hver enkelt opgave. 1.r’s opgavesæt læste hun i løbet af i går og i går aftes.

”Når jeg skal give mundtlig feedback, skal jeg helst gøre det, umiddelbart efter at jeg har læst opgaverne. Jeg ved præcis, hvad jeg vil sige til hver enkelt, og jeg kan næsten huske deres tekst præcist,” siger Lisbeth Maria Hansen.

Lad være med at rette i bund
Inden modulet, hvor 1.r får deres skriftlige opgaver tilbage, sidder Lisbeth Maria Hansen på lærerværelset med sin Mac­book og bladrer i sine Powerpointslides fra sit kursus. Hun viser et foto af sit skrivebord dækket op til rettearbejde. En blok, en rød kuglepen, hendes Macbook, en kop kaffe og en ordbog i papirudgave.

Det kunne være et billede fra mange andre læreres skrivebord, også mange af dem, som kommer på kurset.

”Nogle lærere siger, at de retter alting i bund. De kan slet ikke lade være, og før gymnasiereformen var det også den måde, vi rettede opgaver på,” siger Lisbeth Maria Hansen.

Men i bedste fald er det spild af tid, og i værste fald forbedrer det ikke elevernes skriftlige kompetencer. Det er Lisbeth Maria Hansens budskab til dem.

Hun mener dog også, at hendes egne responsmetoder passer til det paradigmeskifte, som ifølge hende sker og er sket i gymnasiet.

”Vi har mindre tid til at rette opgaver nu, og samtidig er der sket et skred, hvor vi får flere elever, som ikke har de skriftlige kompetencer, som de burde have, når de begynder i gymnasiet. Det betyder, at vi er nødt til at tænke nyt,” siger hun.

Lisbeth Maria Hansen underviser på kurset Respons og rettestrategier på GL's efteruddannelser (GL-E). Næste kursus kører den 26. marts i Fredericia. Information og tilmelding på gl.org/gle.