Artikel
Rektor på Næstved Gymnasium er endeligt fratrådt
Næstved Gymnasium

Rektor på Næstved Gymnasium er endeligt fratrådt

Der er indgået en fratrædelsesaftalte for rektor på Næstved Gymnasium Susanne Stubgaard. Det bekræfter bestyrelsesformanden. 

Nu er det officielt: Næstved Gymnasium og HF skal have en ny rektor.

Der er indgået en fratrædelsesaftale mellem rektor Susanne Stubgaard og bestyrelsen på Næstved Gymnasium og HF.

I en sms til gymnasieskolen.dk skriver bestyrelsesformand Kenneth Ladefoged Petersen, at der er indgået en aftale om fratrædelse mellem Næstved Gymnasium og HF og Susanne Stubgaard. Han skriver også, at parterne ikke har yderligere kommentarer.

Rektoren blev hjemsendt af bestyrelsen for to uger siden på grund af resultatet af en ekstern undersøgelse fra firmaet HumanAct om ledelsen på Næstved Gymnasium.

Skideballer og topstyring
Bestyrelsen satte undersøgelsen i gang i juni måned, efter gymnasieskolen.dk havde skrevet en række kritiske artikler om, at rektor på Næstved Gymnasium i flere år har udført en meget topstyret ledelsesstil, hvor kammeratlige samtaler og skideballer var en del af ledelsesværktøjskassen. 

Læs: Lærere: Ledelsesstilen på Næstved Gymnasium er et stort problem

Medarbejdere fortalte også, at de savnede medindflydelse, og den daværende tillidsrepræsentant og tidligere tillidsrepræsentant stod frem og sagde, at de havde opgivet at komme i reel dialog med rektor om tiltag, som kunne skabe bedre arbejdsvilkår for deres kolleger.  

HumanAct orienterede mandag medarbejderne på Næstved Gymnasium og HF om resultaterne i rapporten. 

Rettelse: Rubrikken til artiklen er rettet 7. oktober kl. 10.15 på grund af en grammatisk fejl. 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater